Det så du ikke i tv: X Factor-søstre gik viralt - nu stiller datteren op

Se et eksklusivt fraklip med 19-årige Silviya, der er datter af en af de ikoniske Sri Lanka-søstre, og to andre auditions, du ikke har set i tv.

Dengang X Factor stadig gik med ble, stillede to håbefulde srilankanske sangerinder op.

Det var i programmets første sæson tilbage i 2008, at de to søstre forsøgte at imponere dommerne med deres fortolkning af The Carpenters' ’Top of the World’.

Og selv om det daværende dommerpanel bestående af Remee, Thomas Blachman og Lina Rafn ikke var helt overbeviste af duoens optræden, så leverede de et uforglemmeligt tv-øjeblik.

- Det er så sjovt og fantastisk, og det lyder supersødt. Det har kultpotentiale, lød det for eksempel fra en storgrinende Remee.

Se de to søstres audition her.

Nu er det datterens tur

Nu kan du i et eksklusivt klip herover se, hvordan det gik, da datteren til den ene søster ved dette års auditions trådte ind foran dommerne i håbet om at få opfyldt sin X Factor-drøm.

- Jeg hedder Silviya og er 19 år. Jeg ved ikke, om I ved det, men min mor og moster har også været med. De var Sri Lanka-søstrene, fortæller en nervøs Silviya.

Og både Remee og Blachman, der var vidne til mor og mosters famøse optræden, kan da også sagtens huske de to søstre fra dengang.

- Det var faktisk genialt. De blev jo et fænomen, kommer det fra Remee, der bliver bakket op af Thomas Blachman.

- Fantastisk! De åbnede, og nu lukker du ballet, lyder det fra Thomas Blachman, inden Silviya giver sig i kast med sin udgave af Ariana Grandes ’My Everything’.

Se om Silviya, modsat sin mor og moster, formår at overbevise dommerne med sin sang i videoen øverst.

Har ikke set sin datter i 17 år

46-årige Bo er en anden håbefuld deltager i årets udgave af X Factor.

Årsagen til, at han stiller op i så relativt høj en alder skal findes i fortien. Bo begyndte nemlig først at udtrykke sig musikalsk i en voksen alder, forklarer han.

- Jeg blev født ind i en lukket, religiøs sekt; Jehovas Vidner, hvor det med at udvikle sit talent ikke var noget, der blev opfordret til. Tværtimod, fortæller Bo.

Da Bo besluttede sig for at forlade Jehovas Vidner, oplevede han, at hans familie og hans venner vendte ham ryggen.

- Jeg havde et lille barn på fire og et halvt. Og hun er 26 år gammel nu. Hende så jeg sidst, da hun var ni år gammel. Og det er fordi, hun stadig er i den sekt, lyder det med blanke øjne fra en tydeligt bevæget Bo.

Se hele Bos audition og dommernes reaktion på hans rørende historie, som du ikke så i tv, i videoen her.

Sydlandsk stemning og høj cigarføring

Mere muntert gik det til, da den cubanske duo Cuban Kings stillede op til audition.

- Vi har begge to været gift med danske kvinder, så det er kærlighed, der har bragt os til Danmark, lyder det fra Ariel, der udgør den ene halvdel af gruppen.

Inde foran dommerne begynder solens stråler da også at brede sig, da to de festlige fyre går i gang med deres optræden fuld af spanske gloser og guitarspil.

Se om Cuban Kings' energiske optræden, som du ikke så i tv, her.