Det skal finalisterne synge i X Factor-finalen

Reem, EMBRACE og Alex skal synge hele tre sange, når fredagens store finale løber af stablen.

Finalisterne byder blandt andet på Justin Bieber og Meghan Trainor. Og så skal to af finalisterne synge deres helt egen vindersingle.

Fredagens X Factor-finale vil komme til at byde på et musikalsk overflødighedshorn af god musik.

De tre finalister skal nemlig synge hele tre sange hver. De skal både synge en sang valgt af deres dommer, optræde i en duet med to af aftenens gæstestjerner, og så skal de to, der går videre til finalerunden, også synge deres dugfriske vindersingle.

Det vil først blive afsløret, hvilke gæstestjerner finalisterne skal optræde med, når finalen løber over skærmen, så der er god grund til at følge med, når vi skal finde vinderen af X Factor 2016 fredag kl. 20 på DR1.

Se hele listen over, hvad de skal synge, nederst her på siden.

Hør også de originale sange på vores Spotify-playliste, eller hos TDC Play, YouSee Musik og Telmore Musik.

Alex synger 'Crazy'

Mette Lindberg har valgt, at Alex skal synge 'Crazy' af Gnarls Barkley, og han skal dermed prøve kræfter med et vaskeægte superhit. Sangen gik nemlig nummer ét på alverdens hitlister, da den blev udgivet tilbage i 2006.

Artiklen fortsætter under videoen.

Alex' vindersingle hedder 'How I Know', og for at få den helt rigtige lyd og inspiration til den, har han fundet sammen med produceren Casper Østergaard, sangskriver og rapper Gisli Gislason, samt sanger og sangskriver Andreas Ringblom.

Hør 'How I Know' her.

0:00

EMBRACE synger Meghan Trainor

Remee har valgt, at EMBRACE-pigerne lægger ud med at synge 'Like I'm Gonna Lose You', der oprindeligt blev sunget af Meghan Trainor og John Legend.

Artiklen fortsætter under videoen.

Deres vindersingle hedder 'COMMITMENT ISSUES', og er skrevet og komponeret af producer, musiker og singer-songwriter Daniel Fält, engelske singer-songwriter Emily Poppy Andrews, dansk-engelske Marcus Winther-John og er produceret af Johannes Jørgensen (Johs).

Hør 'COMMITMENT ISSUES' her.

0:00

Reem prøver kræfter med Justin Bieber

Mette Lindberg har valgt, at Reem skal prøve kræfter med Justin Biebers comeback-hit 'Where Are Ü Now', som han i 2015 råhittede med i samarbejde med de to djs Skrillex og Diplo.

Artiklen fortsætter under videoen.

Reems vindersingle hedder 'All That I Want', og den har Reem skrevet sammen med et engelsk sangskriverhold bestående af den talentfulde sangskriver og producer Leon Paul Palmen og sangskriver Sophia Ayana.

Hør 'All That I Want' her.

0:00

Et overflødighedshorn af gæstestjerner

Endelig skal finalisterne hver synge en duet med henholdsvis Scarlet Pleasure, Brandon Beal, Mads Langer, Alex Vargas, Patrick Dorgan og Christopher. Det vil først blive afsløret i showet, hvem der synger med hvem.

Som rosinen i pølseenden vil finalen også blive gæstet af den fremadstormende danske R&B-duo Phlake.

Det skal de synge i finalen

Grupper

  • EMBRACE: 'Like I'm Gonna Lose You' af Meghan Trainor feat. John Legend

  • EMBRACE: 'COMMITMENT ISSUES' af EMBRACE (Vindersang)

Unge

  • Alex: 'Crazy' af Gnarls Barkley

  • Alex: 'How I Know' af Alex (Vindersang)

  • Reem: 'Where Are Ü Now' af Skrillex and Diplo feat. Justin Bieber

  • Reem: 'All That I Want' af Reem (Vindersang)

Gæsteartister

  • Phlake, Scarlet Pleasure, Brandon Beal, Mads Langer, Alex Vargas, Patrick Dorgan og Christopher.

Hør sangene på vores Spotify-playliste

Finalen i X Factor sendes fredag kl. 20 på DR1.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk