Joakim under tøflen: Sådan foregår det i virkeligheden hjemme hos X Factor-familien

Se, hvordan det står til hjemme hos Sofie Linde og Joakim Ingversen efter, at de er blevet forældre.

En fødsel er ikke for sjov, og det er en baby heller ikke.

X Factor-værten Sofie Linde har derfor brug for at slappe af, og så er det jo belejligt at have en mand, der kan hjælpe til.

Og det har hun heldigvis i Joakim Ingversen.

- Så er hun skiftet, og jeg har lavet mad til dig. Jeg har også gjort rent, lyder det fra Joakim Ingversen til sin hustru i videoen.

Joakim Ingversen ser i det hele taget ud til at stå for alt det praktiske derhjemme. Men Sofie Linde har alligevel én ekstra ting, hun gerne lige vil have ham til at hjælpe sig med. Nemlig at overtage værtsrollen i X Factor.

Se det sjove klip, hvor Joakim har overtaget alle tjanser i hjemmet i videoen øverst i artiklen.

Micki agerer barnepige

Men når man står for så meget i hjemmet, som Joakim Ingversen nu gør, så kan man også godt have behov for lige at koble af på et tidspunkt.

Derfor ringer han til en ven og beder om hjælp - og hvem er bedre at give et kald end hans gode ven og medvært på 'Ultra Factor', Micki Cheng?

Micki Cheng kan jo både bage kage, og han kan lide at gynge - begge dele noget, der jo er et hit hos en nyfødt baby. Eller...

Se, hvordan det går, når Micki Cheng skal passe lille baby Trine i videoen her.

Facebook
Twitter