På fredag skal X Factor-stjernerne synge de største radiohits

Deltagerne skal bide skeer med nogle af de største, nye hits, når fredagens X Factor-menu står på "radiohits".

Denne uge byder X Factor-deltagerne på radiohits af blandt Shawn Mendes (til venstre), Adele (midten) og James Bay.

Fredag går X Factors seks tilbageværende talenter på scenen for fjerde gang, når årets fjerde liveshow løber af stablen.

X Factor
  • X Factor sendes hver fredag kl. 20 på DR1.
  • Du kan også følge med i det helt nye program Ultra Factor, der sendes i pausen under TV Avisen, og igen efter X Factors afgørelse.
  • Hent appen DR X Factor i App Store eller Google Play og se alle optrædener, få seneste nyt om X Factor og vær med i spillet 4. dommer under tv-programmerne.
  • Følg med hver dag på Facebook-siden X Factor - DR.

Denne uge skal de seks tilbageværende deltagere synge sange, der alle har ligget øverst på radiohitlisterne – såkaldte "airplay top 10"-hits fra 2010-2016.

Se hele listen over, hvad de skal synge, nederst her på siden - og følg vores X Factor-playliste på Spotify.

Storladen ballade og folk rock til Mettes unge

Alex skal synge James Bays ’Hold Back the River’.

Den sang fik tidligere på året den ellers ukendte Bay på musiklandkortet med hele tre Grammy nomineringer.

Mads Christian skal synge Shawn Mendes-sangen ’Stitches'. Mendes er ligesom Mads Christian også en ung guitarist, der formår at smelte mange pigehjerter med sin sang.

Blachman og Remee har i de forgange uger efterspurgt ballader, der kunne udfolde hele Reems sangregister, og mon ikke Adeles superhit ’Hello’ vil leve op til dét ønske?

Nyfortolkning og moderne rock til grupperne

Sidste uge sagde vi farvel til én af Remees grupper, da The Competetion røg i farezonen for anden gang i træk.

Tilbage står Clifforth & Hein, der i denne uge skal bide skeer med Grafit6’s sang ’Free’. ’Feel Good’-sangen hittede i radioen tilbage i 2010.

EMBRACE skal synge sangen ’Ain’t Nobody’, som mange nok bedst kender fra sangerinden Chaka Khan. EMBRACE skal dog synge en mere moderne fortolkning af den, som er produceret af DJ’en Felix Jaehn og sunget af sangerinden Jasmine Thompson.

Hipster-hitmager til Rock-papa

På fredag kommer vi også til at opleve Blachmans tilbagværende deltager, Andrew, folde sig ud i en noget anden boldgade, end vi tidligere har set ham. Han skal synge sangen ’Calgary’ af Bon Iver – der er kendt for sin stille melodiøse guitar-sange.

Andrew kommer altså formentlig til at vise en mindre rocket side af sig selv i fredagens X Factor-program.

Det skal deltagerne synge

23+

  • Andrew Murray – ’Calgary’ af Bon Iver

Grupper

  • EMBRACE - ’Ain’t Nobody (Loves Me Better)’ af Felix Jaehn feat. Jasmine Thompson
  • Clifforth & Hein – ’Free’ af Grafiti6

Unge

  • Alex – ’Hold Back the River’ af James Bay
  • Reem – ’Hello’ af Adele
  • Mads Christian – ’Stitches’ af Shawn Mendes

Hør sangene på vores Spotify-playliste