Respekt! Her tager X Factors nye stjerne fusen på dommerne

15-årige Oliver er på scenen som den første i unge-kategoriens 5 Chair Challenge. Se ham begejstre dommerne med et overraskende sangvalg.

- Din familie larmer jo, så man får ondt i ørerne! Er du sindssyg, hvor de kan råbe.

Thomas Blachman er ikke i tvivl om Olivers families begejstring for aftenens første optræden ved de unges 5 Chair Challenge i X Factor.

Men familien er ikke de eneste, der lader sig overbevise af det 15-årige talent, der kommer fra Sabro uden for Aarhus.

Oliver indtager scenen med et stort smil og skyder showet i gang med Aretha Franklins klassiker ’Respect’ fra 1967 – i et dybere toneleje, end man sædvanligvis er vant til at høre den i.

- Overraskende med Aretha Franklin. Det er jo slet ikke sådan en type stemme, du har, siger Remee til den unge østjyde og fortsætter:

- Men du formår at gøre sangen til noget andet, for du har meget karakter i din stemme. Man føler sig bare hjemme!

Se Olivers optræden i 5 Chair Challenge i videoen øverst.

Se Olivers audition i fuld længde

Remee er overbevist om, at Sanne Salomonsen, som skal arbejde med den unge kategori i de kommende uger, kan få rigtig meget ud af Oliver.

Hun er dog heller ikke selv et sekund i tvivl om, at Oliver skal have en af de fem eftertragtede stole.

Allerede til Olivers audition var X Factors dommerdebutant fascineret af hans klang og udtryk.

- Goosebumps fra start til slut! Jeg kan godt lide dit countrytwist, sagde hun til hans version af ’Bless the Broken Road’ med Rascal Flatts.

Se Olivers audition, som du kun så et kort glimt af i tv, i fuld længde her.