Stjernerne strålede om kap: Se alle sangene fra X Factors liveshow

De resterende syv deltagere optrådte med sange af kvindelige artister i fredagens X Factor. Se alle deres optrædener her.

- Who run the world? GIRLS!

X Factors tredje liveshow blev skudt af sted fredag aften, og temaet for strabadserne i sangkonkurrencen var 'girl power'.

I anledning af Kvindernes internationale kampdag kæmpede de syv tilbageværende deltagere for deres overlevelse videre i X Factor med sange af kvindelige kunstnere som blandt andre Rihanna, Kate Bush og Dixie Chicks.

Se alle aftenens optrædener herunder.

Place on Earth

Thomas Blachmans trio skinnede, da de i det fineste silke og med de fineste stemmer leverede en feminin kraftpræstation med 'Running Up that Hill' af britiske Kate Bush.

X Factor 2018: Place on Earth synger 'Running Up That Hill' af Kate Bush

Jamie Talbot

29-årige Jamie Talbot tog ud på den helt store charmeoffensiv og slagtede dansegulvet i X Factor-studiet med sin bombastiske udgave af Janelle Monáes, 'Make Me Feel'.

X Factor 2018: Jamie Talbot synger 'Make Me Feel' af Janelle Monáe

Sol & Christian

Med lige dele dramatik og skønsang strøg Sol & Christian deres magi ud over scenekanten, da de blidt og roligt sang sig igennem 'Tænkt på et sted' af bandet Navneløs.

X Factor 2018: Sol & Christian synger 'Tænkt på et sted' af Navneløs

Sigmund

Sigmund fandt sin indre dansediva frem, da han med både dansere og prangende vokal leverede en glorværdig version af 'Cool for the Summer' af popstjernen Demi Lovato.

X Factor 2018: Sigmund synger 'Cool for the Summer' af Demi Lovato

Anne Mette & Tomas

Anne Mette & Tomas var stilsikre og passionerede i udtrykket, da de med maskulin og feminin ynde tordnede igennem med deres egen unikke udgave af Chinahs 'If I Stay'.

X Factor 2018: Anne Mette & Tomas synger 'If I Stay' af Chinah

Rasmus

Der var blanke øjne blandt publikum i studiet, da den 27-årige crooner med stor inderlighed sang countryballaden 'Godspeed (Sweet Dreams)' af den amerikanske countrytrio Dixie Chicks.

X Factor 2018: Rasmus synger 'Godspeed (Sweet Dreams)' af Dixie Chicks

Vita

Vindmaskinen var rullet i stilling, da Vita med bedårende inderlighed og kvindelig power gav den fuld gas som popprinsesse med Rihanna-verdenshittet ’Only Girl (in the world)’.

X Factor 2018: Vita synger 'Only Girl (in the World) af Rihanna

Sol & Christians 'save me'-optræden

Thomas Blachmans unge duo havnede for første gang i farezonen, hvor de forsøgte at gøre krav på en plads i næste uges liveshow med det amerikanske rockband The Rocketboys' 'Viva Voce'.

X Factor 2018: Sol & Christian synger 'Viva Voce' af The Rocketboys

Anne Mette & Tomas' 'save me'-optræden

Gruppekonstellationen og parret Anne Mette & Tomas kom for anden gang i træk i farezonen efter seerafstemningen. Her fremførte de deres version af 'The Other Side' med Ruelle. Thomas Blachman endte med at sende duoen hjem til fordel for Sol & Christian.

X Factor 2018: Anne Mette & Tomas synger 'The Other Side' af Ruelle