SE LISTEN Det skal de synge i X Factor på fredag

Fredag aften står den på sange med budskaber i X Factors femte liveshow.

(Foto: Martin sylvest © Ritzau Scanpix)

Find både kleenex og festhatten frem!

Fredag bliver nemlig en blandet fornøjelse, når X Factor byder på både festlige og sørgelige numre.

Numrene har alle det tilfælles, at de har et helt særligt budskab. Fredagens tema er nemlig 'noget på hjerte', og de resterende deltagere skal give den alt, hvad de har, hvis de vil med videre til næste fredags semifinale.

Mænd med følelser

Det bliver spændende at se, om Remees to deltagere kan leve op til deres sædvanlige høje niveau, når de begge skal optræde med store, følelsesladede sange.

Jamie Talbot giver sig i kast med en af de helt tunge drenge, når han skal optræde med nummeret 'Everybody Knows' af ingen ringere end Leonard Cohen. Et nummer, som den norske sangerinde Sigrid sidste år lavede et cover af til filmen 'Justice League'.

Den canadiske singer-songwriter Leonard Cohen, der døde i starten af 2016. (Foto: Luke MaCGregor © Scanpix)

Leonard Cohen - Everybody Knows

Rasmus skal optræde med nummeret 'Glory' af Common og John Legend. Nummeret var temasang til den Oscar-nominerede film 'Selma'. Men hvor filmen måtte nøjes med en nominering, vandt selve sangen en Oscar-statuette for 'Bedste sang'.

Common (t.v.) og John Legend (t.h.) efter de har vundet en Oscar for sangen 'Glory'. (Foto: Lucy Nicholson © Scanpix)

John Legend - Glory

Tre blev til én

De sidste to fredage har ikke været så gode mod grupperne, og Thomas Blachman er gået fra tre til én gruppe. Hans sidste tilbageværende gruppe er trioen Place on Earth.

Place on Earth, der består af de tre medlemmer Mille, Kathrine og Andreas, bliver i deres indierockede og stilsikre stil, når de skal optræde med nummeret 'Pilgrim' af den britiske sangskriver og producer Fink.

Den britiske singer-songwriter Fink. (© Hasselblad H4D)

Fink - Pilgrim

Hits hos de unge

De helt store hits finder vi hos de unge, der fredag får æren af at synge velkendte numre.

I sidste uge sang Jamie Talbot 'Say Something' af Justin Timberlake og Chris Stapleton, og i denne uge er det så Vita, der skal synge et nummer med titlen 'Say Something'.

Nummeret, Vita skal optræde med, er oprindeligt udgivet af den amerikanske duo A Great Big World og Christina Aguilera. Nummeret vandt en Grammy i 2015.

Ian Axel (t.v.) og Chad Vaccarino (t.h.) udgør gruppen 'A Great Big World'. (Foto: Mike Blake © Scanpix)

A Great Big World - Say Something

Sigmund slår sig i denne uge løs i en helt anden boldgade, end vi tidligere har set ham i. Han skal nemlig optræde med et af nummer af en af Danmarks største musikskatte; Gnags.

Nummeret, Sigmund skal synge, er kæmpehittet 'Danmark', der findes på gruppens album 'Plads til begejstring' fra 1986.

Peter A.G. Nielsen er frontmand og tekstforfatter i det danske rockband Gnags. (Foto: Ida Marie Odgaard © Scanpix)

Gnags - Danmark

Oversigt over fredagens sange

23+

Jamie Talbot: 'Everybody Knows' af Leonard Cohen

Rasmus: 'Glory' af Common og John Legend

Grupperne

Place on Earth: 'Pilgrim' af Fink

De unge

Vita: 'Say Something' af A Great Big World og Christina Aguilera

Sigmund: 'Danmark' af Gnags