SE LISTEN Det skal de synge i X Factors semifinale

For første gang skal hver deltager optræde med to sange.

X Factors semifinalister: VKation, Morten Nørgaard, Mia og Chili. (© (c) DR)

Det er blevet tid til den spændende semifinale, hvor de tre finalister i årets udgave af X Factor skal findes.

De sidste tilbageværende deltagere Morten, Chili, Mia og VKation, skal i semifinalen synge to sange hver.

X Factor har ti års jubilæum i år, og derfor skal deltagernes første sang være en "jubilæumssang". Det vil sige, at den tidligere er blevet sunget i X Factor.

Den anden sang er valgt af seerne, som i sidste uge kunne stemme på en af tre sange, som semifinalisterne selv havde valgt.

Morten

Remees sidste deltager skal synge kæmpehittet 'Mad World' af Michael Andrews og Gary Jules. Nummeret blev også sunget af X Factor-vinderen Thomas Ring i sæson 3.

Seerne har valgt en mere upbeat sang til 26-årige Morten Nørgaard. Han skal nemlig synge hittet 'Dancing On My Own' af den svenske popdronning Robyn.

0:00

Chili

Thomas Blachmans unge deltager skal først give sig i kast med det forholdsvis ukendte nummer 'DJ Ease My Mind' af Niki & The Dove. Det er Blachmans gruppe fra 2012, Jean Michel og Nicoline Simone, der optrådte med sangen i sæson 5.

Chilis anden sang er 'Higher' af danske Kwamie Liv, som seerne har valgt til hende.

0:00

Mia

Til Mia har Thomas Blachman også valgt en sang, der tidligere er sunget af en af hans egne deltagere. I sæson 6 sang det unge talent Amanda 'Oh Love', som oprindeligt er en sang af den norske sangerinde Ane Brun.

Og Mia bliver i Norge, da seerne også har valgt en sang af en norsk sangerinde til Blachmans unge solist. Hun skal synge 'Running with the Wolves' af Aurora.

VKation

De to fætre skal først synge Sam Smith-hittet 'Stay With Me', som også blev sunget af Jógvan i sæson 8.

Derefter skal Mette Lindbergs sidste gruppe synge seernes valg, som er faldet på megahittet 'Final Song' af den danske verdensstjerne MØ.

0:00