SE LISTEN Det skal de synge til bigband-aften i X Factor

Oplev deltagerne i bedste diva- og croonerstil, når årets fjerde liveshow står i bigbandets tegn.

Sofie Linde byder indenfor til X Factors fjerde liveshow fredag aften. (Foto: Frederik Højfeldt Nielsen © (c) DR)

Det er en af de aftener, som deltagerne og dommerne ser allermest frem til i X Factor - og nu er det så endelig blevet tid til den; den store bigband-aften.

Det betyder, at de tilbageværende seks deltagere alle får fornøjelsen af at optræde live på scenen med DR Big Band.

Masser af bigband-vibes

Remees to solister over 23 kaster sig begge over bigband-temaet med sprøde og bløde toner fra både amerikansk R&B og dansk pop.

(Foto: Frederik Højfeldt Nielsen © (c) DR)

Remees rocktøs Samanta Gomez synger 'Judge Me' af den amerikanske R&B-sangerinde K. Michelle. Nummeret emmer af bigband og lægger op til en rigtig divaoptræden.

(Foto: Agnete Schilchtkrull © (c) DR)

Den generte Morten Nørgaard optræder med en dansk pop-klassiker fra 1996, nemlig nummeret 'Backwards' af danske Lars H.U.G. og den svenske sangerinde Lisa Ekdahl.

Tilbage til 50'erne

Mette Lindbergs sidste tilbageværende gruppe, fætrene William og Victor i VKation, synger denne gang klassikeren 'Unchained Melody'.

(Foto: Frederik Højfeldt Nielsen © (c) DR)

Nummeret blev oprindeligt fremført i 1955 af amerikaneren Todd Duncan til filmen 'Unchained', men er nok bedst kendt i The Rigtheous Brothers' version fra 1965. Nu fremfører VKation nummeret sammen med DR Big Band.

Spændende arrangementer

Thomas Blachmans tre unge solister bevæger sig i denne uge i tre vidt forskellige retninger, alt fra elektronisk dancemusik til en gammel Broadway-klassiker. Dog har de det tilfælles, at de alle skal synge numrene live med DR Big Band.

(Foto: Frederik Højfeldt Nielsen © (c) DR)

Den talentfulde Chili synger 'Weight In Gold', som er et elektronisk dancenummer af den amerikanske kunstner og singer-songwriter Gallant.

(Foto: Frederik Højfeldt Nielsen © (c) DR)

Den 16-årige Martin synger det stilfulde hit 'Suit & Tie' af popstjernen Justin Timberlake feat. Jay-Z.

(Foto: Frederik Højfeldt Nielsen © (c) DR)

Mia synger det gamle musicalnummer 'My Heart Belongs to Daddy, som først blev fremført af den amerikanske Broadway-stjerne Mary Martin i musicalen 'Leave It to Me' fra 1938, men som Marilyn Monroe også indspillede i 1960.

Det skal de synge

23+

Samanta Gomez: 'Judge Me' af K. Michelle

Morten Nørgaard: 'Backwards' af Lars H.U.G. & Lisa Ekdahl

Grupper

VKation: ' Unchained Melody' af Todd Duncan

De unge

Chili: 'Weight In Gold' af Gallant

Martin: 'Suit & Tie' af Justin Timberlake feat. Jay-Z

Mia: 'My Heart Belongs to Daddy' af Mary Martin

Se første del af liveshow 4 her: