Vild, vildere, Vita! X Factor-håb overrasker Sanne med masser af attitude

17-årige Vita går videre til liveshows efter sin gennemførte optræden til de unges bootcamp.

- Man skal virkelig fucke meget op for, at du ikke vinder hele lortet, lød det fra Remee, da Vita optrådte til den famøse 5 Chair Challenge.

Den kommentar gjorde Vita rigtig glad, men samtidig satte den også nogle høje forventninger, som Vita nu skal leve op til.

Det har hun heldigvis ingen problemer med, hvilet hun beviser i denne uges X Factor-bootcamp.

- Attitude! Det er fedt, udbryder Sanne Salomonsen, da melodien til Mary Marys 'Shackles (Praise You)' går i gang, og Vita begynder at bevæge sig.

Den 17-årige sangfugl leverer en suveræn optræden og bliver belønnet med en plads i liveshows.

- Skide godt! Tak, det var en god performance, lyder det begejstret fra Sanne.

Vita får dermed den ene af de tre eftertragtede pladser og skal de kommende uger arbejde sammen med Sanne Salomonsen, der er mentor for de unge solister.

Se Vitas optræden, der sikrer hende en plads i liveshows, i videoen øverst i artiklen.