Remee efter X Factor-gyser: Sådan skal Jamie vinde seernes hjerter tilbage

Den rutinerede X Factor-dommer ryster ikke på hånden, selvom hans stjerne havnede i farezonen.

Jamie Talbot har haft en vild rutsjebanetur i X Factor i denne uge.

Torsdag blev han af flere bookmakere udnævnt som storfavorit til at vinde konkurrencen.

Men fredag stod han i farezonen og blev med nød og næppe reddet videre af Thomas Blachman.

Men de voldsomme op- og nedture får ikke Jamies mentor, Remee, til at ryste på hånden:

Det, vi gør, er at lave noget, vi selv kan stå inde for.

Remee

Vi har ikke lavet noget om i vores forløb undervejs, og det kommer vi heller ikke til at gøre. Vi kommer til at gøre det, vi er kommet for at gøre i næste uge. Vi kommer ikke til at lave noget om, fordi han har stået dér.

Dyster, ond og hardcore

Den firdobbelte vinder-dommer tager dog det fulde ansvar for, at den 29-årige eksil-nordjyde mistede sin favoritstatus.

- Jeg synes virkelig, han leverede en dyster, ond, hardcore performance. Men det var klart ikke den store folkefest. Det må man bare tage ansvaret for.

Jamie vil "ud til alle" i semifinalen

Jamie selv løfter lidt mere af hans og Remees plan:

- Planen er at vise noget mere kommercielt. Jeg skal vise noget, der når ud til alle, siger han efter showet.

Hør Jamies egen reaktion oven på farezonen her:

Hør Jamies Save Me Song: