Det er egentlig slet ikke meningen, at Anette på 34 skal til X Factor-audition. Hun er kun taget den lange vej fra Kolding til København for at støtte datteren Sharon.
- Jeg er her i dag, fordi jeg gerne vil bakke min datter op i at deltage i X Factor. Og så er jeg i den heldige situation, at jeg også meldte mig til i sidste øjeblik, fordi min datter overtalte mig til også at stille op, siger hun i næste fredags X Factor.
- Jeg synes, det er utrolig vigtigt at vise hende, at jeg er her for hende. At jeg gerne vil dele både sorger og glæder med hende, fortsætter hun.
- Jeg vil blive rigtig ked af det, hvis hun ikke går videre. Det betyder mere for mig, at det er hende, der går videre, end at det er mig.
"I'm on a high waaaay to heeeeel"
Den 15-årige datter er stolt af, at mor har modet til at stille op.
- Min mor er rigtig god. Hun har lært mig det, jeg kan, siger hun.
Da Anette kommer på scenen, viser det sig imidlertid, at mor er en rigtig rockmama.
- I'm on a high waaaay to heeeeel, brøler hun, så ældre medlemmer af publikum må holde sig for ørerne.
Og hun stopper ikke der. Hun går ned til dommerpulten og giver en high five til en storgrinenede Cutfather og hans to meddommere!
Se klippet med Anette her på siden, hvor du også kan se et klip fra en anden audition. Se hvordan Anette, Sharon og alle de andre deltagere klarer sig i X Factor på fredag kl. 20 på DR1.
http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:5327407fa11f9d1b2c78b424