Semifinalisterne: En svær aften med Bond

- Jeg var slet, slet ikke sikker på at gå videre, siger Thomas efter fredags X Factor, mens The Fireflies også indrømmer, de ikke følte sig helt trygge: - Vi er jo ikke lige frem Bond-Big-Band-Babes.

Jesper, Tine, Thomas og The Fireflies - det er de fire deltagere, som fredag gik videre til semifinalen i X Factor og kom et skridt tættere på drømmen om en pladekontrakt. Men selvom de virkede nok så selvsikre på scenen, var hverken skolelæreren Thomas eller countrytøserne The Fireflies sikre på, at de ville gå videre.

- Jeg var slet, slet ikke sikker på at gå videre i dag. Jeg vidste, det var en virkelig svær aften for mig. Fordi det var Bond-tema, fordi det var Big Band, og fordi jeg skulle synge en sang med Chris Cornell. Så jeg var egentlig ret nervøs, siger Thomas til dr.dk/xfactor efter showet.

- Sidste gang vi gik videre, der skreg jeg. Men denne her gang skreg jeg OG begyndte at græde! Vi havde slet ikke regnet med det, siger Henriette fra The Fireflies. Julia fortsætter:

- Vi var ikke særligt trygge ved vores sang i dag. Altså, vi havde det godt med den, men vi var også ude i noget vi aldrig havde prøvet før. Vi er jo ikke lige frem Bond-Big-Band-Babes. Men vi er virkelige glade nu. Vi har knoklet og knoklet og knoklet og gjort sangen til vores egen. Og vi har virkelig haft det sjovt med det, så på den måde var vi trygge, og derfor var det nok den James Bond-sang vi ville være mest trygge ved. Så vi er så taknemmelige for, at vi er kommet videre.

"Jesper er nok den, jeg har frygtet allermest"

Thomas er meget imponeret af Jesper og Anna, som måtte en tur i farezonen.

- Specielt den anden gang Anna sang, der leverede hun nok det bedste, der blev sunget i aften. Der blev jeg faktisk rigtig rørt. Der gav hun den fandeme gas, siger han.

- Jesper er nok den, jeg har frygtet allermest. Sådan konkurrencemæssigt. Da jeg hørte hans første audition, hvor han sad og spillede, der tænkte jeg bare: "OK, jeg kan lige så godt hoppe i havnen!"

Forfærdeligt at dyste mod ens egne

At dyste mod én fra sin egen kategori, som Jesper og Anna gjorde, er ifølge Fireflies-tøserne en forfærdelig oplevelse.

- Vi har jo selv været i den situation, at være oppe mod nogen i ens egen kategori. Det er det mest rædsomme, man kan forestille sig i denne her konkurrence. Det er ikke særlig rart bagefter, også selvom man er dem, der er gået videre, siger de.

Heldigvis slap de denne gang og er altså i semifinalen.

- Vi har hele tiden troet på Parken. Og nu vil vi vise alle dem, der har stemt på os, at vi godt kan gå hele vejen. Men vi kan slet ikke tro på, at vi er videre. Vi forstår det ikke. Men vi er vel The Comeback Kids, siger de.

Se Thomas og The Fireflies i semifinalen på fredag kl. 20 på DR1.

  • Det er i studie 5, DRs største studie, at X Factor optages. (Foto: Andreas Hüttel © DR)
  • Julia sidder i sminken, og er klar til at give den gas i aften. (Foto: Andreas Hüttel © DR)
  • - Der skal står Julie og Julia under billedet! Julie og hendes make-up artist poserer for kameraet. (Foto: Andreas Hüttel © DR)
  • Tine er allerede færdig med sminken, og øver på scenen. (Foto: Andreas Hüttel © DR)
  • Koreograf Kenneth Kreutzmann kigger med fra dommerbordet, for at hjælpe Tine med sin performance. (Foto: Andreas Hüttel © DR)
  • De to snakker om de små ændringer der skal foretages, inden det går løs senere i aften. (Foto: Andreas Hüttel © DR)
  • Pigerne fra stylistholdet, er sjove... (Foto: Andreas Hüttel © DR)
  • ...og frække. (Foto: Andreas Hüttel © DR)
  • På stolerækkerne er der reserveret en masse pladser, til deltagernes familie og venner. (Foto: Andreas Hüttel © DR)
  • Under stolerækkerne sidder der også mennesker og arbejder. (Foto: Andreas Hüttel © DR)
  • På scenen øver kamerafolkene nu også. Steadycam-operatøren og hans focuspuller (ham der søger for at billedet hele tiden er i fokus) er i fuld gang. (Foto: Andreas Hüttel © DR)
  • Det kræver en masse noter, for at huske alle de mange skift der kommer i løbet af aftenen. (Foto: Andreas Hüttel © DR)
  • Så er det blevet Jesper tur til at prøve sin sang på scenen. (Foto: Andreas Hüttel © DR)
  • Koreografen Vicky følger med i Jesper optræden. (Foto: Andreas Hüttel © DR)
  • DRs Big Band er med hele dagen, men har et par pauser når der skal øves koreografi. (Foto: Andreas Hüttel © DR)
  • Det er denne store kran der laver en stor del af de mange flotte billeder i fjernsynet. (Foto: Andreas Hüttel © DR)
  • Studiet er pakket med en utrolig mængde lys-udstyr. (Foto: Andreas Hüttel © DR)
  • Ved siden af scenen er der et lille rum, hvor deltagerne, og hvem der nu ellers skal på scenen, får deres mikrofoner. (Foto: Andreas Hüttel © DR)
  • I kanten af studiet sidder manden der styrer lyden, fra orkesteret og fra deltagerne. Der er meget at se til. (Foto: Andreas Hüttel © DR)
  • På tilskuerpladserne er der også tv-skærme, så publikum kan se hvordan det ser ud i fjernsynet. (Foto: Andreas Hüttel © DR)
  • Deltagerne laver en fælles Bond-koreografi. (Foto: Andreas Hüttel © DR)
  • Også bag ved scenen, hvor Thomas og Julia allerede er i 007-mode. (Foto: Andreas Hüttel © DR)
  • Der er god stemning bag scenen inden deltagerne skal på (Foto: Andreas Hüttel © DR)
  • Signe Muusmann står klar og venter på startskuddet. (Foto: Andreas Hüttel © DR)
  • Så er vi igang med generalprøven. Deltagerne synger fællessangen 'Live and Let Die'. (Foto: Andreas Hüttel © DR)
  • Tine er på scenen, med kamerafolkene helt tæt på. (Foto: Andreas Hüttel © DR)
  • Strike a pose! Bag scenen har Julia og Signe masser af overskud. (Foto: Andreas Hüttel © DR)
  • Tine og Anna følger Thomas fra tilskuerrækkerne. (Foto: Andreas Hüttel © DR)
  • Den hemmelige webredaktion viser aldrig andet end deres rygge. (Foto: Andreas Hüttel © DR)
  • Der skal være lidt til scrap-bogen. Julia fordriver ventetiden med at tage billeder. (Foto: Andreas Hüttel © DR)
  • Anna lytter til sin egen præstation... (Foto: Andreas Hüttel © DR)
  • ...og er heldigvis glad og tilfreds. (Foto: Andreas Hüttel © DR)
1 / 32
Facebook
Twitter