Soulshocks værste mareridt

- Jeg har ingen stemme, skrev Mathilde fra The Fireflies i morges til Soulshock. Nu kæmper hun for alligevel at gennemføre semifinalen. Ellers må Pernille Rosendahl springe til.

Fredag morgen fik Soulshock den sms, enhver X Factor-dommer frygter mest:

- Jeg har ingen stemme, skrev Mathilde fra The Fireflies til sin mentor.

- Der er kæmpe krise, fortæller Soulshock, da han fredag eftermiddag er gæst hos Aanders Bisgaard i Fredagsbaren på P4.

- Det startede i går, da vi øvede. Allerede under lydprøven kunne jeg høre, hun var blevet meget hæs. Jeg spurgte, om hun var okay. Hun sagde, det var som om, der var ved at ske noget med hendes stemme. Senere henne i studiet i går aftes røg stemme simpelthen!

Pernille Rosendahl som Plan B
Det er en halsbetændelse, der har sat sig på Mathildes stemmebånd og lagt beslag på countrypiges smukke vokal. En læge, der plejer at behandle operasangere har nu været tilkaldt og givet Tine indsprøjtninger.

- Det er en stor aften for dem. De har kæmpet og øvet sig så meget for at komme her til. Så det er simpelthen det værste der kan ske, siger Soulshock.

Den eneste nødløsning, han kan komme på, er at hive hans meddommer Pernille Rosendahl på scenen.

- Jeg har spurgt Pernille, om ikke hun vil op og synge, for det er det eneste, jeg kan se lige nu, siger Soulshock i P4.

Heldigvis kan dr.dk/xfactors udsendte oplsye, at Mathilde gennemførte eftermiddagens generalprøve, så der er også håb for, at hun kommer på scenen, når tæppet går for X Factor-semifinalen kl. 20.

Hør hele interviewet med Soulshock fra Fredagsbaren på P4 her på siden. Mød en ny X Factor-deltager eller - dommer i Fredagsbaren hver fredag kl. 16.10 til 18 på P4.

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:5326f056a11f9d1b2c78a3e8