SVEINUR

Færøske Sveinur er X Factors rockstjerne. Han har spillet trommer og sunget kor i et band, men først for et par år siden fandt han ud af, han kunne begå sig som solist.

Færøske Sveinur er X Factors rockstjerne. Han har spillet trommer og sunget kor i et band, men det var først for et par år siden, at han fandt ud af, at han også kunne begå sig som solist. Derfor meldte kæresten ham til X Factor, og det viste sig at være en ganske god idé.

31-årige Sveinur flyttede fra Thorshavn til København i 2010, fordi han gerne ville prøve noget nyt. Han holder dog stadig meget af sit liv på Færøerne, hvor hele familien og mange af hans venner bor:

- Der er megen skønhed på Færøerne og en historie, som jeg er stolt af at være en del af. Man er trofast mod sine rødder, traditioner og sin nationaldragt - så sådan én har jeg også. Men jeg elsker bestemt også Danmark og København.

Jord- og betonarbejder
Sveinur er uddannet bygningssnedker og arbejder i dag som jord- og betonarbejder i København, men har en stor passion for musikken og har den næsten altid kørende, lige meget om han er på job eller bare er derhjemme:

- Jeg lytter altid til musik. På min iPod har jeg især rockmusik, men man kan også godt finde Michael Jackson. Og så synes jeg faktisk også, at Justin Timberlake er god.

Der er megen skønhed på Færøerne og en historie, som jeg er stolt af at være en del af. Man er trofast mod sine rødder, traditioner og sin nationaldragt - så sådan én har jeg også.

Sveinur

Der er ingen tvivl om, at Sveinur er rockstjernen i årets X Factor. Sveinur drømmer om en dag selv at udgive en plade:

- Jeg vil selvfølgelig gerne lave et rockalbum. Der er mange gode rockalbums, og de største er 'Songs for the Deaf' af Queens of the Stone Age samt Kashmirs 'Zitilites'.

Sveinur vil desuden fremhæve nummeret 'Back in Black' med AC/DC, som en af de største sange, der nogensinde er lavet.

"Sejt Cutfather satser på mig"
Samarbejdet med Cutfather glæder han sig til. Han sætter pris på, at Cutfather har valgt ham, selv om deres genrer ligger lidt fra hinanden:

- Cutfather er både dygtig og meget seriøs. Jeg tror, at vi kan lære hinanden nogle ting, og så synes jeg det er sejt, at en mere poppet producer som Cutfather satser på én som mig, der er 100% rock.

Om den færøske rockstar udtaler Cutfather:

- Han er meget bevidst omkring sin stil og udtryk, og heldigvis passer hans kantede rocklook ham jo bare rigtig godt!

(Foto: Agnete Schlichtkrull © DR)

BLÅ BOG: SVEINUR

Beskriv dig selv med tre ord?

- Sex, drugs and rock'n roll… Ej, jeg er ærlig, seriøs og useriøs.

Hvad er det største, du har oplevet i dit liv?

- Jeg har haft succes med nr. 1 hits på Færøerne. Det var rimelig stort.

Hvad kan gøre dig rigtig glad?

- Hvis nogle mennesker jeg holder af gør det godt, og jeg kan se, de bliver glade. Så bliver jeg også glad.

Hvad kan du godt lide at lave i din fritid?

- Spille fodbold og musik. Og ellers styrketræning.

Hvem inspirerer dig?
- Min ven Marius. Det er ham, der har fået mig til at synge. Ellers er det Dave Grohl, som er verdens bedste trommeslager, og Lemmy Kilmister fra Motörhead.

Hvad betyder musik for dig?

- Det betyder alt. Jeg hører musik hele tiden og tænker musik. Hvis ikke der er så mange ved siden af mig på arbejdet, så står jeg bare og synger.

Hvorfor har du X Factor?
- Jeg synes selv, jeg har rimelig god stil, og så har jeg begge ben på jorden.

Hvor er du om ti år?
- Jeg håber, jeg kan leve af musikken og har lavet nogle skiver. Jeg håber ikke, jeg holder en hammer. Jeg vil hellere holde en mikrofon.

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:5327c3e9a11f9d1b2c78c0adhttp://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:5327e619a11f9d1b2c78c663http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:5327c32ca11f9d1b2c78bfd8http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:5327c2bca11f9d1b2c78bf7ehttp://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:5327c275a11f9d1b2c78bf2ahttp://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:5327c213a11f9d1b2c78bf10http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:5327e5dba11f9d1b2c78c61bhttp://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:5327c13aa11f9d1b2c78becbhttp://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:5327e5aba11f9d1b2c78c609http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:5327bfc3a11f9d1b2c78be5chttp://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:5327bedea11f9d1b2c78be17http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:5327bebca11f9d1b2c78be0bhttp://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:5327be1ca11f9d1b2c78bddbhttp://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:5327bd51a11f9d1b2c78bdabhttp://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:5327bca0a11f9d1b2c78bd5ahttp://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:5327e5a1a11f9d1b2c78c5e5http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:5327bc2fa11f9d1b2c78bd06http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:5327bc2ea11f9d1b2c78bd00