Thomas

- Han har en speciel stemme, en helt unik indlevelse og så ser han megacool ud! Pernille Rosendahl er ikke i tvivl - hun har store forventninger til den 30-årige københavner Thomas.

x factor Thomas

- Han har en speciel stemme, en helt unik indlevelse og så ser han megacool ud! Pernille Rosendahl er ikke i tvivl - hun har store forventninger til den 30-årige Thomas.

Thomas er født i København, hvor begge hans forældre mødte hinanden, da de arbejdede som livreddere. Snart flyttede familien til Randers, hvor de fik endnu et nyt medlem, nemlig lillesøsteren Stine.

I en ung alder begyndte Thomas at spille bordtennis, og hans talent fik ham med på ungdomslandsholdet. Som 17-årig flyttede Thomas tilbage til København, og i fire år havde han adresse på Gilhøj Kollegiet i Brøndby, hvor han, samtidig med sin hårde bordtennistræning, passede sine studier på Falkonergårdens Gymnasium.

- Jeg troede faktisk, at jeg skulle ende som bordtennisspiller. Men jeg fik en skade i ryggen, mine forældre blev skilt og alt i alt havde jeg nok svært ved at fokusere på det tidspunkt i mit liv. Jeg var kun 17 år gammel, skulle selv lave min mad og vaske mit tøj. Jeg havde dårlig samvittighed overfor min lillesøster, der stadig boede i Randers, og gymnasiet tog også meget af min tid.

Da Thomas fyldte 18 år, fik han en guitar i fødselsdags- og julegave af sine forældre, Berit og Ib.

- Så begyndte jeg at spille og synge, nok som en form for terapi, fortæller Thomas om sit første møde med musikken.

- Da jeg kunne mine første tre akkorder, begyndte jeg at skrive mine egne sange. Jeg har altid godt kunnet lide at skabe noget. Som barn var jeg meget imponeret af Legoklodser, og det at bygge melodier er lidt efter samme princip.

De tre akkorder blev hurtigt til flere, og drømmen om en karriere indenfor musikkens verden begyndte at spire. Så mens Thomas begyndte at læse til lærer på KDAS, optrådte han som cafémusiker og spillede med diverse bands.

- Pernille har X Factor. Hun er en utrolig dygtig sanger med en fantastisk udstråling. Jeg har meget stor respekt for hende, for hun gør tingene på sin egen måde og kæmper for det hun tror på. Der skal meget til at imponere hende.

I sommeren 2009 var den afsluttende lærereksamen i hus, og i dag er det Hellerup Skole, der er Thomas' daglige arbejdsplads. Her underviser han i dansk, svømning, idræt og musik, mens kæresten Trine, der også er lærer, arbejder på Frederiksberg.

Jeg synes, børn er enormt livsbekræftende, og med de ting jeg kunne lide at lave, var det meget nærliggende og naturligt for mig at blive lærer.

Thomas skiller sig virkelig ud og er bestemt ikke en typisk X Factor-deltager. Han har en speciel stemme, en helt unik indlevelse og så ser han megacool ud!

Pernille om Thomas

THOMAS' BLÅ BOG

Beskriv din personlighed og dine særpræg i én sætning
- Jeg er tålmodig, energisk, perfektionistisk og livsglad.

Hvad er det største du har opnået i dit liv?
- At jeg igennem mit livs op- og nedture er blevet den person jeg er i dag!

Nævn dine 3 bedste egenskaber.
- Jeg tror på det gode i mennesket. Jeg er tilgivende, og så bliver jeg let revet med af nye ting.

Hvad kan gøre dig rigtig glad?
- Min kæreste. Mine venner. Min familie. Mit arbejde, og mine elever. Musik og at synge, spille, og skrive sange. Se koncerter. At rejse. At opleve nye ting. Naturen. Gode oplevelser. At glæde sig til nye gode oplevelser!

Hvem eller hvad inspirerer dig?
-Musik og naturen, og folk med hjertet på det rette sted!

Hvilken person beundrer du mest og hvorfor?
Min farmor - hun er for sej!

Hvorfor mener du, at du har X Factor?

- Jeg håber min stemme, min musikalitet og mit nærvær er X faktoren.

Nævn tre favoritsange, som du kunne forestille dig selv at synge.

- Saybia: '7 demons"'
- Damien Rice: 'The Blowers Daughter'
- Joni Mitchell: 'River'

ExternalContenthttp://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:5326efdea11f9d1b2c78a3achttp://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:53a96928a11f9d1648e8f047http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:53a96928a11f9d1648e8f04ahttp://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:53a96929a11f9d1648e8f04dhttp://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:5326efdea11f9d1b2c78a3afhttp://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:53a96929a11f9d1648e8f050http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:5326efdfa11f9d1b2c78a3b2