VIDEO X Factor-retro: Lina var Remees danse-pige

De to X Factor-dommeres venskab går faktisk mere end 20 år tilbage.

X Factor-retro: Lina dansede for Remee som ung

Lina Rafn og Remee var begge dommere i X Factor, da første sæson af det populære underholdningsshow løb over skærmen i 2008. Men de færreste ved nok, at de to allerede da havde kendt hinanden i mange år.

I 1993 shanghajede Remee den kun 17-årige Lina Rafn til at være danser på Sound of Seductions tourne, og Lina husker tydeligt, hvordan hun dengang så op til Remee og hans gruppe.

Alle pigerne var vilde

Det fortæller hun i 2011 i en udgave af "Her Er Dit Liv", der er dedikeret til selvsamme Remee:

- Engang imellem kom de op på den danseskole, jeg på det tidspunkt trænede meget på, og alle pigerne var helt vilde! fortælle hun og fortsætter:

- Jeg blev forelsket i rock 'n' roll af at være med i den tourbus, og det fik mig til at tænke: "Det dér vil jeg også!"

Se indslaget i toppen af artiklen.

X Factor sendes hver fredag kl. 20 på DR1 – og du kan stemme og spille med i X Factor-appen! Hent den i AppStore eller Google Play.