VIDEO Blachman afviser: Reddede ikke Sarah af medlidenhed

Da valget stod mellem hans egne valgte Blachman Jacob fra. Nu fortæller han, hvordan han traf det svære valg.

Brugerne blev rasende, da Thomas Blachman fredag aften sendte Jacob Bering ud af X Factor til fordel for Sarah Glerup.

Nu forklarer dommeren, hvorfor han gjorde, som han gjorde.

- Der er ikke noget politisk korrekt i det: ‘Det er nok synd for Sarah. Hun sidder i kørestol. Det er synd nok for hende i forvejen’. Jeg har aldrig haft den følelse. Hun er super sej, slår han fast efter showet.

I stedet faldt hans valg altså på Jacob.

- Der er også en personlig ting, der foregår i kulissen. Det er en slags fornemmelse af mig som hans far, som ligesom kan mærke, hvor han er, så når chancen byder sig, skal han have fred og ro, siger Blachman.

Blachman tog selv beslutningen

Det var en tung beslutning, der hvilede på Blachmans skuldre, idet han både havde Jacob og Sarah under sine vinger.

Når dette sker, er dommerne enige om, at de så selv skal have lov til at tage valget mellem, hvem de sender ud af programmet - og dermed var beslutningen op til Blachman selv.

Se hele interviewet med dommeren i videoen øverst her på siden. Tryk på afspil.