X Factor starter til nytår

Optagelserne er i fuld gang til femte sæson af X Factor, der starter 1. januar 2012 kl 20 på DR1.

Så er underholdningen hjemme til tømmermændsramte danskere. Allerede nytårsdag, søndag 1. januar, starter den nye sæson af X Factor nemlig, bekræfter DR.

Det er femte gang, underholdningssuccesen ruller over skærmen, og optagelserne er lige nu i fuld gang rundt om i landet.

Det rebelske reality-program

Dynamittrioen Cutfather, Pernille Rosendahl og Thomas Blachman er tilbage ved dommerpulten. Og der er masser af nye sangtalenter at se frem til, lover underholdningschef Jan Lagermand Lundme:

- Det bliver større, bedre og mere fantastisk, skriver Lundme begrejstret på Facebook.

Dommerne er fuld af forventning til den nye sæson.

- Der er stadig så meget liv i X Factor-konceptet. Det er jo det rebelske reality-program. Det vil jeg gerne være med til at understøtte - at der er noget rebellion på dansk tv, siger Pernille Rosendahl.

Følg X Factor fra 1. januar på DR1 og kom bag om showet og se masser af ekstra klip her på dr.dk/xfactor.

Facebook
Twitter