Æselagurk, Ecballium elaterium
12. marts 2005

Æselagurk, hører til agurkefamilien. Planten er busket med krybende stængler, der ligesom frugterne er besat med stive hår. Æselagurk har ikke nogle specielt iøjnefaldende blomster, men den har mange andre interessante egenskaber. Planten er tørketålende, dækkende på voksestedet, bærer nogle flotte gule blomster og så er den ret sjov. Planten har en fascinerende kraftfuld frøspredningsteknik.

Dyrkning
Æselagurk stammer fra middelhavslandene, men kan sagtens udvikle sig i en dansk sommer på en veldrænet solrig vokseplads. Frøene sås i potter i vindueskarmen eller et lignende lunt sted, engang i foråret og plantes ud fra midten af maj måned. Den opsvulmede rod kan overvintre et køligt, og et nogenlunde frostfrit sted. Ved udplantning sidst på foråret vil den blomstre noget hurtigere end hvis den startes som frø. I mindre strenge vintre kan Æselagurk overvintre på friland hvis man dækker den lidt med blade eller lignende.

Æselagurk har ligesom så mange andre planter i agurkefamilien, seperate han- og hunblomster på samme plante. Øverst en hunblomst og nederst en hanblomst.
 

En eksplosionsplante
Når frugten (bærret) er moden skilles den fra stilken og sprøjter samtidigt frøene ud med stor kraft.
Frugtenes modning ses af at den bliver lysere. Man kan forsigtigt plukke de modne frugter med stilk, og selv have fornøjelsen af at udløse eksplosionen, ved at brække stilken af. Sørg for at vende stilkenden af frugten væk fra dig selv, det er nok ikke sundt at blive ramt i øjnene af frøene og den medfølgende væske. Planten hævdes i øvrigt at være giftig.


En gammel tegning af en æselagurkfrugt der udløser frøspredningsmekanismen.
 

 

Tekst og foto: Lars Jacobsen
Seernes Have

Nu hjemmeside med haveartikler, havekalender og byttemarked.
Læs mere

Udeliv på DR2

Jørgen Skouboe og Rikke Lauridsen byder udenfor igen i 2006
Læs mere

 
 
 
Til toppen
   
© DR 2005. Tekst, billeder, video, lyd og grafik på denne side tilhører DR. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.