Hvis du indimellem smugkigger lidt på en erotisk film, gør du det nok alene og bag lukkede døre og nedrullede gardiner. Men sådan har det ikke altid været.

De yderst ulovlige erotiske og pornografiske film fra første halvdel af 1900-tallet – inklusive dem der for nylig blev hevet frem i lyset fra DR’s arkiv – er nemlig primært blevet set i fællesskab med andre.

Det fortæller to af de mest anerkendte eksperter på området.

- I den her periode så mænd dem typisk sammen i grupper, fortæller den amerikanske professor Linda Williams.

Hun har specialiseret sig i sex på film og står bag et af hovedværkerne inden for den ellers sparsomme seriøse forskning i erotiske film.

Filmekspert og leder af specialbiografen Husets biograf i København Jack Stevenson er enig.

- De her film er blevet vist alle steder, hvor mænd var forsamlet alene. Hvis der kun var mænd til stede, var det nærmest uundgåeligt, at sådan en film på et eller andet tidspunkt ud på aftenen eller natten blev sat på som underholdning, siger Stevenson, der også er forfatter til flere bøger om emnet.

De færreste havde fremvisere derhjemme

Først fra midten af 1950’erne, hvor udstyret bliver billigere, og økonomien i den vestlige del af verden begynder at blive bedre, begynder filmoptagere og -kameraer at komme ind i almindelige hjem.

Især Kodak var dygtige til at markedsføre deres optagere og fremvisere til et bredere publikum.

Men før dengang havde udstyret en prisklasse, hvor kun de færreste kunne følge med.

- Filmudstyr før midten af 1950’erne var enormt dyrt, og folk havde heller ikke så mange penge. Så det var de færreste, der havde mulighed for at afspille film derhjemme, fortæller fotograf og filmmand Ole Ege, der selv var med til at producere erotiske film herhjemme før de blev lovlige.

Derfor endte det ofte med, at flere gik sammen om at se de erotiske film.

- Man skulle kende en eller anden form for velhaver, der havde sådan et apparat. Det krævede noget på kistebunden. Før krigen var det mest hos velhavende private eller lignende, man kunne se sådan nogle film, for langt de fleste biografer rørte det ikke, fortæller den i dag 84-årige legende i branchen.

Ung taxachauffør viste porno til kollegerne

At erotiske og pornografiske film i første halvdel af århundredet skulle være blevet set i grupper, peger også tre unikke dokumenter fra en dansk politirapport fra 1926 på.

De tre dokumenter er gravet frem af fotograf og forfatter Jon Nordstrøm og historiker Morten Thing og fortæller historien om en 27-årig københavnsk ”droske-chauffeur” – altså en taxachauffør – der til trods for, at filmprojektorer dengang var enormt dyre, alligevel har fået fat i en.

Men ikke nok med det, han havde også fået fat i en helt særlig film, som han viser for sine taxachauffør-kollegaer fra holdepladsen.

Og det gik da også ganske fint, lige indtil et håndskrevet anonymt tip blev leveret til politiet.

23. marts 1927 skrev en ”Chauffeur Hustru” om ”to unge Labanter” der for 2 kroner pr. næse i ”deres gamle moders Lejlighed”:

”… holder Forestilling med levende Billeder for Chauffører og Vognmænd (…) af en særlig ondartet Beskaffenhed, de er i den grad usædelige og ulovlige…”

Der var altså tale om erotiske film, hvilket kvinden - der måske var gift med en af tilskuerne – altså bestemt ikke var tilfreds med.

Men ikke nok med, at chaufførerne viste frække film, så var der ifølge det anonyme tip også både øl og prostituerede involveret.

”… de tager 2 Kr. i Entre pro persona og sælger Bajer til 35 Øre pr Stk… (…) Der kommer ogsaa grimme Pigebørn tilstede for at gøre Forretning med vore Mænd naar de sanselig ophidset har overværet den smudsige Forestilling.”

Politiet tager fat i chaufføren

Politiet tager tippet yderst seriøst, da straffelovens §184 angående pornografi på dette tidspunkt ikke er til at misforstå.

Kun tre dage senere, den 26. marts, beskriver rapport fra politiet, hvordan den anklagede københavnske taxachauffør møder op på politistationen.

Politibetjent 832 afhører den unge mand, der indrømmer sin skyld og forklarer:

”… at det er rigtigt, at han – dog siger han kun to Gange – har forevist Film af utugtigt indhold paa sin anførte bopæl.”

Han fortæller også, at der begge gange har været cirka 15 tilskuere – heriblandt ingen ’grimme pigebørn’ - til forestillingen, som begyndte klokken otte, og som hans bror i øvrigt ikke har noget med at gøre.

Forevisningen inkluderede også en film med datidens store stumfilms-stjerne Charlie Chaplin. Den var dog ikke utugtig, forsikrer han.

Man kan levende forestille sig situationen herefter, hvor den unge mand skal forklare over for politibetjenten, hvad filmen præcis viser. Det utugtige indhold handler nemlig tilfældigvis om en liderlig politibetjent, der ikke kan holde fingrene fra en tjenestepige.

Den unge mand endte med at få 200 kroner i bøde for visningen af filmen.

Populære på bordeller

Filmene kunne blive set i en studenterforenings baglokale, en drikke- eller jagtklub eller et andet sted hvor kun mænd var forsamlet og fortrolighed var sikkert.

Nogle gange blev stag-film også vist ved specielle sene forestillinger i biografer, efter de besøgende var blevet tjekket og dørene låst, skriver Jack Stevenson i sin bog ’Fleshpot’, hvori han har fået opsporet og oversat flere ellers yderst sjældne øjenvidneberetninger fra folk, der har oplevet fremvisninger af erotiske film i starten af århundredet.

Og at dømme ud fra øjenvidneberetningerne var langtfra alle fremvisninger for mænd i grupper den samme næsten lidt hyggelige stemning af at have været en underholdende og sjov social begivenhed, som droske-chaufførens forevisning giver indtryk af at have været.

Mange af forevisningerne foregik nemlig også på bordeller eller i skumle barers baglokaler.

På bordel i Argentina

Eksempelvis beskriver den tysk-luxembourgske skribent Norbert Jacques på et tidspunkt i 1920’erne, hvordan han besøger en slags hemmelig klub, hvor der vises frække film.

”Showet var i fuld gang. (…) Fra loftet hang et stort lærred. På det viste filmprojektoren sine scener. For det meste var der ikke rigtigt nogen fortløbende fortælling. (…) Sadister og machokister svingede deres værktøj. Der blev begået sodomi, koprofile gjorde deres pligt. Intet blev dækket til, alting foregik med en åndsløs realitet og blev præsenteret på en så kunstig og mekanisk måde, at det blev ondt og ubehageligt.”

Afskyen er til at få øje på hos forfatteren, der også beskriver de letlevende kvinder, som også var til stede.

”Nede på gulvet bevægede kvinder sig rundt mellem gæsterne. Næsten alle var tyske. Udskud fra hele verdens bordeller. En genforening af alle de opbrugte partypiger”

Skummelt baglokale i Berlin

Den tysk-jødiske forfatter Kurt Tucholsky har ligeledes beskrevet en fremvisning af frække film – blot i et hemmeligt baglokale i en skummel bar i Berlin på et tidspunkt før Anden verdenskrig.

Her var der angiveligt også senere et større antal prostituerede tilstede efter filmens fremvisning, men under fremvisningen er stemningen tilsyneladende en anelse mindre dyster – og forfatteren måske også en anelse mindre tynget af moralske skrupler.

”Jeg er kommet her for at se noget virkelig amoralsk,” skriver han direkte efter at have set de første par film, som tilsyneladende ikke var helt frække nok.

Men inden det hele går i gang fortæller han om en stille, spændt forventning i lokalet. Men et stort latterbrøl bryder isen, da en sød lille kat og hund dukker op på skærmen – muligvis noget producenten har klippet ind i starten af filmen for at snyde politiet.

Senere afspilles flere forskellige først erotiske og senere mere pornografiske film, hvortil tilskuerne kommer med masser af tilråb og morsomme kommentarer.

”Det amoralske i de følgende film kan ikke overdrives,” pointerede Kurt Tucholsky, der også beskrev en ganske akavet stemning, da den sidste film i rækken pludseligt er færdig og lyset tændes.

”Mændene stod og følte sig pinligt berørte over for hinanden og brokkede sig over manglen på mere dybde i filmenes udformning og den slags.”

En pænt akavet situation

Hvad præcist der skete i lokalet, mens de erotiske og pornografiske film blev fremvist dengang i første halvdel af 1900-tallet, er dog svært at vurdere, pointerer Linda Williams i sin bog.

Reelt ved vi ikke ved om disse drenge og mænd onanerede i mørket, eller om de ”… på grund af intensiteten og ophidselsen, også blev intime med hinanden...”

Hvis man prøver at tænke sig tilbage til de rum, hvori filmene er blevet forevist, har der dog sandsynligvis - som også øjenvidneberetningen fra baren i Berlin nævner - været en ret akavet stemning, vurderer hun:

”Man skal forestille sig en situation hvor der ud over lyden fra en projektor kun høres stilhedens flovhed – intet klaver intet lydspor – som jokes og pinlig latter sandsynligvis har forsøgt at udfylde…”

Et sted frit for kontrol

Men akavetheden var tilsyneladende noget mændene var villige til at holde ud, for på grund af datidens moralske og lovmæssige fordømmelse af al seksualitet og lyst som noget syndigt og skamfuldt – bortset fra den i ægtesengen – var der ikke så mange muligheder for erotiske oplevelser som ikke involverede prostituerede.

Her finder man også en af hovedårsagerne til, at mændene mødtes, mener Linda Willams:

”Det, vi ved, er, at disse mænd var i et meget særligt, privat rum – et sted hvor en intentionel, fysisk påvirkende sjofelhed var tilladt, et sted frit for kontrol eller misbilligelse fra dem som ikke delte deres åbne visuelle og følelsesladede søgen efter seksuel nydelse.”

Hvordan endte filmene i Danmark?

Men for at der overhovedet var noget at ’nyde’ på projektorerne, skulle der jo også være en film at sætte på. Men hvordan fungerede distributionen af filmene overhovedet? Flere af dem fra samlingen, som for nylig blev hevet frem i lyset fra DR’s kælder, er endda fra udlandet.

Hvordan kom sådan noget overhovedet ind i landet – og hvor organiseret var det?

I sagen om droskechaufføren fra København nævnes det nederst i rapporten, at han har købt sin film for 30 kroner af en mystisk grosserer, der ellers ikke er beskrevet yderligere i de tre hidtil offentliggjorte dokumenter fra politirapporten.

Måske kan et tjek af grosseren fortælle mere om, hvordan distributionen af disse film foregik?

”Hej Søren. Jeg har lige sendt et Dropbox-link!”

Mailen fra en af Rigsarkivets arkivspecialister lyder i hvert fald lovende.

I den kommende tid forsøger vi at få mere at vide om de unikke historiske pornofilm, som blev fundet i DR's kælder. Hvis du har information, der kan være brugbar i den forbindelse, så skriv til srda@dr.dk.