Er Mads Mikkelsen lidt for lækker? Når historiske film ikke er helt realistiske

To historikere giver deres bud på, hvornår historiske film er lidt mere fiktive end faktuelle.

(Foto: handout © Scanpix)

Figurerne er lidt for pæne, de taler, som var de født i Valby i 90'erne, og fra tid til anden dukker der ting op, som slet ikke var opfundet.

Filminstruktører udnytter i høj grad deres kunstneriske frihed, når de laver film baseret på historiske begivenheder.

Rasmus Glenthøj
  • Historiker med speciale i 1800-tallet
  • Lektor ved Syddansk Universitet i Odense
  • Har udgivet flere bøger om Danmark i 1800-tallet

Men selvom det ikke nødvendigvis er et problem, at instruktører og manuskriptforfattere nogle gange digter en smule, når de skal skildre historiske begivenheder, så har filmfolk stadig et ansvar for ikke at ændre folks forståelse af fortiden for meget. Det mener historiker Rasmus Glenthøj.

- Filminstruktører har stor magt over, hvordan folk forstår fortiden, og med stor magt kommer der et stort ansvar, mener han.

Men en fuldstændig realistisk skildring af historien ville omvendt ikke sælge så mange biografbilletter, mener hans kollega Jes Fabricius Møller.

- Hvis man kopierede virkeligheden 1:1 – for så vidt det overhovedet er muligt – ville der komme en temmelig kedelig film ud af det.

Vi har spurgt de to historikere, hvad det typisk er for nogle fejl, der opstår, når instruktører, manuskriptforfatter og production-designere kaster sig over historiske fortællinger.

1. Elektrisk hegn i 1800-tallet

(Foto: Fotograf Per Arnesen © dr)

Den første ting, Rasmus Genthøj påpeger, er, når der dukker ting op i film, der tidsmæssigt er placeret helt forkert.

Her nævner han blandt andet produktionen af Ole Bornedals DR-dramaserie '1864' fra 2014, der omhandler krigen og Danmarks nederlag i den 2. Slesvigske Krig 1864. Produktionen af den historiske tv-serie blev forlænget, fordi der stod et elektrisk hegn i baggrunden i en af scenerne.

Det er ifølge Rasmus Genthøj den slags, amatørhistorikeren går op i.

- Folk lægger mærke til, hvis en karakter fra det gamle Rom har et guldur eller sneakers på. Det er sådan nogle ting, der er åbenlyst forkerte, der ødelægger illusionen for folk, forklarer han.

2. Alt for smukke skuespillere

(Foto: Jiri Hanzn © Nordisk Film)

Skuespillernes tøj og udseende stemmer heller ikke altid overens med, hvordan folk i virkeligheden så ud.

For eksempel er karaktererne ofte væsentligt pænere i historiske film, end de var i virkeligheden. Her peger Rasmus Genthøj på 'En kongelig affære' som et godt eksempel.

- Mads Mikkelsen ser noget bedre ud end de portrætter, vi har af Struensee, forklarer han om Mads Mikkelsens skildring af livlægen Johann Friedrich Struensee i filmen om trekantsdramaet mellem Struensee, kong Christian 7. og dronning Caroline Mathilde.

Jes Fabricius Møller
  • Historiker med speciale i Kultur-, lærdoms- og kirkehistorie i det 19. og 20. århundrede
  • lektor ved Københavns Universitet på Amager
  • Blev udnævnt som kongelig ordenshistoriograf fra 1. marts 2018

Det er ikke kun personerne, der er blevet gjort mere yndige. Ifølge Jes Fabricius Møller bliver fortællingerne måske også ind imellem fortalt i et lidt for blødt lys. Han nævner han blandt andet filmatiseringen af den tragiske kærlighedshistorie mellem løjtnanten Sixten Sparre og linedanseren Elvira Madigan, der blev filmatiseret af Poul Erik Møller Pedersen i 1967.

- Jeg synes mere, virkelighedens Sixten Sparre minder om en stalker, og den tragiske afslutning er ikke et kollektiv selvmord, men et mord og et selvmord, men det er jo stadig en god film, mener han.

3. Taler som var de fra Valby

(Foto: Fotograf Per Arnesen © dr)

Desuden er måden, karakterne taler på, ofte et område, hvor filminstruktører virkelig udnytter deres kunstneriske frihed, mener Jes Fabricius Møller. Her bliver tv-serien '1864' igen brugt som eksempel.

- Alle personerne taler, som om de bor i Valby anno 2014. Der var ikke gjort det ringeste forsøg på at gøre sproget historisk troværdigt. Det ødelagde illusionen for mig, fortæller han.

http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn:dr:mu:programcard:5ad72beea11f9f183ce77d81

Historiker Rasmus Genthøj mener dog, at det kan være svært at få figurerne til at tale nøjagtig lige sådan, som folk gjorde dengang, i historiske film.

- At man taler nutidigt i historiske film, er ikke noget, man skal rive filmskaberne unødvendigt i næsen med. En præcis gengivelse af korrekt historisk sprogbrug ville måske indsnævre målgruppen, mener Rasmus Genthøj.

4. Drejer historiske fakta

(© Nordisk Film)

- Det er ikke alle, men mange historiske film er præget af den tid, den er skabt i.

Sådan lyder det fra Rasmus Genthøj, der mener, at nogle af de fejl, der opstår i historiske film, skyldes de problemstillinger, der er i nutiden.

Her peger han blandt andet på den historiske film 'Under sandet' af Martin Zandvliet fra 2015, hvor Rasmus Genthøj mener, man har ændret historiske fakta for at få et bestemt budskab ud.

Filmen handler om tiden efter 2. verdenskrig, hvor tyske krigsfanger bliver sat til at rydde op efter krigen og fjerne miner på den jyske vestkyst under ledelse af en dansk kommandant. I virkeligheden var denne kommandant tysker, og oprydningen blev beordret af England, men det er ikke vist i filmen.

- Filmen viser, at danskere også har en skyld, men historien er drejet alt for meget for at skabe en falsk skyldfølelse.

Rasmus Genthøj påpeger, at han ikke nødvendigvis er uenig med budskabet, men at det i denne historiske kontekst ikke passer.

- Den omgør nationaliteten og skaber en skyldfølelse, der ikke er berettiget i denne sammenhæng.

5. Alt for forsimplet

(© Netflix)

Desuden fortæller Rasmus Genthøj, at en typisk fejl i historiske film er, at fortællingen bliver meget forsimplet.

Det gør selvfølgelig handlingen nemmere at forstå, men det er ikke altid, man får et troværdigt billede af fortiden.

- Som historiker kan man savne et nuanceret billede af de forskellige parter. Det er selvfølgelig nødvendigt at forsimple det en smule på grund af af dramaturgiske hensyn og spilletid, men det kan blive for meget, forklarer Rasmus Genthøj.

Rasmus Genthøj har dog også eksempler på det modsatte. Han peger for eksempel på den tyske ’Der Untergang’ som en historisk film, der formår at holde et nuanceret og komplekst syn i formidlingen af en historisk begivenhed. Filmen handler om tiden, lige før 2. verdenskrig afsluttes, og man følger Hitler i hans tre sidste dage.

Det kan altså godt lade sig gøre, at filmatisere en historisk begivenhed uden at ændre for meget, men en smule fiktion i historiske film er altså okay, i hvertfald hvis man spørger Jes Fabricius Møller og Rasmus Genthøj.

I onsdagens udgave af kulturmagasinet Gejst på DR1 følger Louise Wolff optagelserne til den nye danske storfilm 'I Krig og Kærlighed', der er den første danske spillefilm om 1. Verdenskrig.

Du kan stille spørgsmål til instruktøren Kasper Torsting lige her. Han svarer fra 22.10.

Du kan se med på DR TV fra kl 21.00