Kommer skammen snigende, når tanken falder på din browserhistorik, det nøgenbillede du tog i går eller den spiller, du lige nåede inden arbejde i morges?

Så er det egentlig ikke så underligt.

Du er nemlig resultatet af mange hundrede års (kultur)historie.

Mette Byriel-Thygesen, der er museumsinspektør ved Nationalmuseet og etnolog med speciale i krops- og seksualitetshistorie, henter derfor også hjælp i historiebøgerne, når hun skal forklare, hvordan vores syn på skam er blevet formet til det, det er i dag.

Det hele starter for næsten 1000 år siden.

Middelalderen: Gudsfrygt og himmelsk dyd

Med kristendommen bliver vi introduceret til De 10 Bud, der blandt andet siger, at man hverken ”må bryde ægteskabet” eller ”begære sin næstes hustru”.

Den kristne kirke opstiller også idealer med de syv dyder, der står i direkte kontrast til de syv dødssynder, og her bliver kyskhed – seksuel afholdenhed – stillet op som det gode overfor den onde og farlige lyst.

- Kirken har haft en stor betydning for vores syn på sex, lyst og skam, og den har udøvet stor kontrol over menneskers sexliv. Ideen om at sex udelukkende skal ske i reproduktionens navn, stammer helt tilbage her fra. Sex er ikke for nydelsens skyld. Seksuelle drifter, der ikke kan føre til børn, er knyttet til noget forbudt og skamfuldt, fortæller Mette Byriel-Thygesen.

Også nøgenheden bliver fremstillet som noget skamfuldt i Biblen. Efter at have spist frugten af Kundskabens Træ i Edens Have bliver Adam og Eva opmærksomme på deres egen nøgenhed, som de skammer sig så meget over, at de iklæder sig et figenblad til at dække for deres kønsdele.

Oplysningstiden: En blandet landhandel

1700-tallet er både præget af et meget liberalt syn på sex og et meget restriktivt syn på sex. Den store forskel er, om man bor på landet og er en del af bondestanden, eller om man er en del af adlen og det finere borgerskab.

- Man har et mere afslappet forhold til sex på landet. Men den er også meget vigtigt. Kemien mellem mand og kone er helt afgørende, fordi de skal indgå i et arbejdsfællesskab, hvor de er afhængige af hinanden, og derfor skal komme godt ud af det med hinanden. Og der er sex et vigtigt, fortæller Mette Byriel-Thygesen.

Derfor var det heller ikke unormalt, at man havde sex før ægteskabet. Man skulle lige nå at prøve hinanden af og måske prøve mere end én person af, før man besluttede sig for hvem, man ville gifte sig med.

- Det var anderledes hos adlen. Her handlede det om alliancer og politik, så her var den seksuelle tiltrækning i ægteskabet ikke det væsentlige. Derfor søgte man erotikken andre steder. Især mændene, lyder det fra Mette Byriel-Thygesen, der fortæller, at pornografien florerede i stor stil i samfundstoppen i oplysningenstiden.

Den victorianske tid: Dydigt og tilknappet familieliv

Størstedelen af 1800-tallet er også kendt som den victorianske periode – opkaldt efter den engelske dronning Victoria.

Det er en tildækket og tilknappet periode, der hylder kyskheden som idealet, og forholdet mellem kønnene er skarpt opdelt. Familien er som institution altafgørende, og sex er noget, man dyrker derhjemme indenfor ægteskabets rammer.

Nøgenhed er ikke noget man dyrker, og det er helt normalt, at sex foregår med tøj på. Sex er til for reproduktionens skyld, så man kan videreføre familien. Ikke for nydelsens skyld. Onani ser man på med foragt.

- Der er dog stadig god gang i bordellerne i 1800-tallet, som mændene besøger i stor stil. Der er en generel opfattelse af, at mænd skal have lov til at få frit afløb for deres seksualitet. Modsat kvinderne, som ifølge videnskaben ikke rigtigt har en seksualitet og som ikke er i stand til at få en orgasme, siger Mette Byriel-Thygesen.

Første halvdel af 1900-tallet: Fri og flydende seksualitet

Der er store bølger i synet på sex og seksualitet i løbet af 1900-tallet. De første årtier er kendt for et meget frigørende syn på sex og seksualitet.

- Der sker et stort oplysningsarbejde, som er med til at afmystificere det med sex og seksualitet. Kvinderetsforkæmperen Thit Jensen arbejder for ’frivilligt moderskab’, kvinderne får stemmeret og i det hele taget begynder kønnene at nærme sig hinanden, fortæller Mette Byriel-Thygesen.

Den samme periode er også kendt for sit udsvævende selskabsliv i de større byer, hvor blandt andet homoseksualitet foregår og ikke vækker særlig stor forargelse i kunstneriske overklassemiljøer.

- I samme periode har vi en gruppe som Sexpol herhjemme. De tror på, at alle skulle opnå mulighed for lykke og harmoni gennem et tilfredsstillende kønsliv med fokus på orgasmer. Så sex er meget vigtigt i deres politiske arbejde. De har også et meget frit syn på seksualitet og nøgenhed, som gerne skal smitte af på fremtidige generationer.

2. verdenskrig får dog sat en stopper for den frie seksualitet. Fascismen og nazismen sætter en jagt ind på homoseksuelle og man vender sig mod de gammeldags opfattelser af køn: Kvinderne skal være derhjemme, være dydige koner og føde en masse børn.

Sidste halvdel af 1900-tallet: Opbrud og naturlige kroppe

Fra 1950’erne og frem sker der store opbrud i synet på sex og seksualitet. Kvinderne kommer for alvor på arbejdsmarkedet, og i 1966 kommer p-pillen på markedet. Nu kan kvinderne selv bestemme, hvornår de vil have børn.

- Med p-pillen får man virkelig sat en fed streg under, at sex ikke kun er til for reproduktionens skyld. Sex kan og skal i høj grad også handle om nydelse, lyder det fra Mette Byriel-Thygesen.

I disse år bliver pornoen frigivet og nøgenheden dyrkes i stor stil. Bådes i Thy-lejren – og i biografer landet.

- Man har et meget liberalt syn på seksualitet i 60’erne og 70’erne, og sex og nydelse er ikke noget, man skammer sig over. Vi ser blandt andet, at de her sengekantsfilm bliver vildt populære. Her går folk i biografen og sidder side om side, mens de ser erotiske film som det mest naturlige i verden.

Når seksualitet og skam i høj grad er frigjort fra hinanden i denne periode, så handler det ifølge Mette Byriel-Thygesen blandt andet om opfattelsen af den nøgne krop.

For mens kroppen i dag dyrkes og idealiseres mod det både uopnåelige og ekstreme, så var den nøgne krop i 70’erne også en naturlig krop med deller, små bryster og appelsinhud.

- I dag handler skam i forbindelse med sex også om, at man ikke mener, at man lever op til idealet. Man skammer sig over, at man ikke ser ’rigtig’ ud.

I dag: Stædige tabuer og sex alle vegne

Nutiden er i det hele taget en interessant pærevælling af forskellige opfattelser af sex, skyld og skam, lyder det fra Mette Byriel-Thygesen. På den måde er skammens lange forhistorie godt repræsenteret i måden, vi føler den i dag.

- Der er jo sex alle vegne. I reklamer, i film, på tv. Det er lettere end nogensinde at se porno. På samme tid kan folk gå helt i selvsving over forældre, der bader nøgne med deres børn, og brysterne skal helst være tildækkede på stranden.

Hvad det skyldes, kan hun ikke sige med sikkerhed. Hun er ikke i tvivl om, at det store fokus på sex og seksualitet i dag gør folk mere bevidste. Alligevel er det tydeligt, at visse tabuer og kulturer holder stædigt fast.

- Vi taler generelt friere om seksualitet i forhold til vores bedsteforældres generation. Men det er stadig tabuiseret at tale om præferencer indenfor pornografi og onanivaner i det fleste sociale sammenhænge, så den arv hænger bare ved.