100-årsdag vækker Danmarks kontroversielle kolonifortid til live

100-året for salget af De Vestindiske Øer får museer og forlag til at føre et til tider hengemt kapitel i danmarkshistorien frem i lyset.

(© Nationalmuseet)

Bøger om slavegjorte afrikaneres liv og udstillinger om hverdagen under den danske kolonimagt.

Det er intet tilfælde, at den danske kolonitid i disse dage er ekstra meget i fokus rundt om i landet.

For når kalenderen på fredag siger den 31. marts, er det præcis 100 år siden, at Danmark solgte De Vestindiske Øer (i dag De Amerikanske Jomfruøer) til USA. Dermed sluttede et omfangsrigt kapitel i den danske kolonihistorie.

Det har gjort 2017 til et år, hvor blandt andet museer og forlag har øjnet en aktuel anledning til at se på Danmarks tid som kolonimagt, den transatlantiske slavehandel og sporene herefter.

- Vi synes, det er tid til at give en stemme og et ansigt til dem, der beboede kolonierne, men som har været gjort tavse igennem historien, lyder det fra Mille Gabriel, der er antropolog og museumsinspektørNationalmuseet.

Fremstillingen af livet i kolonierne på De Vestindiske Øer fra samtiden er stærkt idylisserede. Denne tegning fra 1844 forestiller ifølge en note "seks vaskekoner". (Foto: © M/S Museet for Søfart)

Nationalmuseet er blot et blandt mange museer, der i løbet af året åbner udstillinger med fokus på den danske kolonitid. På museet i København er der tale om en permanent udstilling, der især sætter fokus på, hvordan livet var for dem, der boede i kolonierne.

En stemme til slaverne

Fra 1620 og helt op til 1970’erne havde Danmark kolonier og besiddelser i Indien, på Guldkysten i det vestlige Afrika (det der i dag er Ghana), Caribien, Island, Færøerne og Grønland.

Især var besiddelserne på Guldkysten i Afrika og kolonierne på De Vestindiske Øer i Caribien vigtige. Sammen med København dannede de punkterne i den trekantshandel, der blev særdeles indbringende for Danmark.

Trekantshandlen blev en indbringende forretning for flere europæiske lande. Blandt andet England, Holland og Frankrig foruden Danmark. (© dr)

Med trekantshandlen blev Danmark en slavehandlende nation, da man fra Afrika fragtede slavegjorte afrikanere til De Vestindiske Øer, hvor deres fremtid bød på ekstremt hårdt arbejde i sukkerplantagerne.

Fordi rigdommene fra kolonierne flød tilbage til Danmark, har den historiske vinkel på kolonitiden ofte taget udgangspunkt i de hjemlige forhold. Men det håber fagpersoner, at årets initiativer kan ændre på.

Nyt perspektiv på historien

Det er en af årsagerne til, at man tager udgangspunkt i tilværelsen i kolonierne i fembinds-værket ’Danmark og kolonierne’, der udkommer senere denne uge.

Blandt forfatterne er seniorforsker og rigsarkiver Erik Gøbel, der igennem flere år har studeret de kolonihistoriske forhold på De Vestindiske Øer.

Han forklarer, at bøgerne er tænkt som en mulighed for at fortælle de enkelte menneskeskæbner i det store perspektiv, og derved komme helt tæt på ikke kun de slavegjorte afrikanere og deres efterkommere, men også de oprindelige folk i for eksempel Grønland.

- Ser man på De Vestindiske Øer, så var det 90 procent af befolkningen, der var sorte slaver. For at forstå kolonierne og deres betydning for danmarkshistorien, må vi forstå dem der beboede dem, siger Erik Gøbel.

Den aktuelle historie

Sidste gang, man i Danmark rettede større opmærksomhed mod De Vestindiske Øer, der i dag kaldes De Amerikanske Jomfruøer, var i 1998, hvor man markerede 150-året for slavernes befrielse.

Dengang blev markeringen brugt til at aktualisere historien om kolonitiden, og kravet om en dansk undskyldning for fortidens gerninger fik for alvor fokus.

Lagerplan over det nederste dæk på det engelske slaveskib Brookes med 292 slaver. Skibet havde efter 1788 lov at fragte 454 slaver, mens det tidligere havde fragtet så mange som 609 slaver. (© Illustration fra bogen 'The Danish Slave Trade and Its Abolition')

Astrid Nonbo Andersen er idéhistoriker og forsker i erindrings- og historiepolitik i forhold til de tidligere danske kolonier. Hun mener at årets initiativer bygger videre på den viden og de debatter, der udsprang af markeringen i 1998.

- I dag er historikerne og museerne ikke kun optaget af administrationen og økonomien, der hørte til kolonitiden. Man er begyndt at interessere sig for de mennesker, der agerede indenfor kolonialismens rammer, siger forskeren, som udkommer med bogen ’Ingen undskyldning’ senere denne uge.

I bogen undersøger hun blandt andet erindringer om kolonitiden og kravet om erstatninger for slaveriet.

Også det nutidige aspekt bør ifølge Astrid Nonbo Andersen også gøres tydeligere i fortællingen om kolonitiden.

- Kolonitiden sætter stadig sine spor i dag. Det betyder, at beboerne i de tidligere kolonier må forholde sig til den i hverdagen.

Beboerne i kolonierne er en del af danmarkshistorien

Mange af tiltagene i forbindelse med 100-året kommer til at række ud over 2017.

Tidligere på måneden åbnede Rigsarkivet eksempelvis for tilgangen til det digitale arkiv over De Vestindiske Øer. Her blev mere end fem millioner billeder og dokumenter fra kolonitiden gjort tilgængelige for befolkningen, og digitaliseringsarbejdet fortsætter.

Ansigterne på befolkningen i de tidligere kolonier kommer frem i lyset med de digitale arkiver fra både Nationalmuseet og Rigsarkivet. (© Nationalmuseet)

Hos Nationalmuseet er en udvidet samling over de vestindiske arkiver også blevet digitaliseret og gjort tilgængelige for alle og enhver.

Mille Gabriel fra Nationalmuseet forventer, at både de digitale arkiver, bøger og udstillinger vil gøre en markant forskel i måden, man fremover vil opfatte kolonitiden.

- Vores fortid som kolonimagt bliver gjort tydelig, og dermed bliver konsekvenserne af den det også. Det hele handler om at belyse danmarkshistorien og gøre befolkningen i de tidligere kolonier dengang og nu til en del af fortællingen om Danmark, siger hun.

Et par af de mange aktiviteter i forbindelse med 100-året

  • Danmark som kolonimagt: Nationalmuseet åbner en ny permanent udstilling med fokus på de lokales liv i de tidligere danske kolonier rundt om i verden. Udstillingen åbner til efteråret.

  • Kolonierne i bogform: Gads Forlag udkommer med et værk i fem bind om den danske kolonitid. Hvert bind behandler sin egen koloni, mens det danske perspektiv behandles i et bind for sig. Udkommer denne uge.

  • Udstilling om hyldet guvernør: Nationalmuseet på Christiansborg fortæller historien om Peter von Scholten, der var guvernør på De Vestindiske Øer indtil 1848, hvor slaveriet blev ophævet. Udstillingen åbner til efteråret.

  • Bog om de slavegjortes kamp i retssalene: Professor Gunvor Simonsens udkommer med bogen ’Slave Stories: Law, Representation, and Gender in the Danish West Indies’. Bogen giver læseren et indblik i de slavegjortes kampe i de vestindiske retssale. Udkommer i løbet af foråret.

  • Undervisning i kolonitiden: Læremidlet ’Da Danmark var en slavenation’ fortæller historien om Danmarks rolle i slavehandelen og kolonitiden på De Vestindiske Øer fra 1600-tallet til nu og er målrettet folkeskolens ældste klasser.

  • De lokale forbindelser til De Vestindiske Øer: På Museum Vestsjælland sætter man fokus på forbindelsen mellem Vestsjælland og kolonierne i Caribien i en ny permanent udstilling. Åbner til april.

  • Kunst om og fra kolonierne: Kunsthallen Gl. Holtegaard åbner en kunstudstilling med både nye og gamle værker fra ind- og udland, der alle tager deres udgangspunkt i kolonitiden. Åbner til sommer.

  • Skal vi sige undskyld? Med bogen ’Ingen undskyldning’ sætter idéhistoriker Astrid Nonbo Andersen blandet andet fokus på kravet om en erstatning for slaveriet. Udkommer denne uge.

  • Historiske oplæg: I weekenden var der under festivalen Historiske Dage i København en række oplæg, der tog udgangspunkt i den danske kolonitid og den transatlantiske slavehandel. Allerede afholdt.

Man kan se flere aktiviteter i forbindelse med 100-året for salget af De Vestindiske Øer på hjemmesiden 'Historier om Danmark'.