5 fede frisurer vi aldrig glemmer

Fra fedtet pomadehår til højt punkerstrit. Danskerne har lagt tonsvis af hår til tidens modefrisurer. Her er fem, der stadig holder i dag.

DR.DK’s brugere har gennem de seneste måneder delt minder fra deres helt egen private Danmarkshistorie. De har gravet dybt i billedalbummer og delt billeder om alt fra den første bil til deres udseende gennem tiderne.

Her har fem hårfagre danskere vist, hvordan de hver især har sat frisuren i forhold til tidernes skiftende hårmode.

1) 1940-50’erne: Det kontrollerede pomadehår

Poul Boye Larsens konfirmationsbillede fra 1941. Håret har altid været kort. Fra ’Din historie’, P4.

Da Poul Boye Larsen fra Brabrand blev konfirmeret i 1941 var der ingen tvivl om hårets længde. Det skulle for herrernes vedkommende være kort og gerne redt stramt til den ene side med for eksempel brylcreme. En kam i baglommen var et must.

Pomadehåret var populært langt op i 50’erne, hvor inspirationen blandt andet kom fra Elvis Presley og Marlon Brando.

2) 1960-70’erne: Det vilde Beatles-hår

Lars Wismann er her 12 år gammel i 1970 med "pokalhår" som hans mor kaldte det. Fra ’Din historie’, P4.

Idolerne Paul og John med efternavnene McCartney og Lennon havde det. Og håret blev da også opkaldt efter dem – Beatles-håret, der helt revolutionerende var langt både foran og i nakken.

Helt uhørt og voldsomt provokerende over for det etablerede borgerskab, hvor stilen var kort og velplejet for herrernes vedkommende.

På billedet har den 12årige Lars Wismann fra Farum fået det smarte Beatles-hår. Hans mor var dog ikke tilfreds med længden og kaldte det ’pokalhår’, og det var ikke venligt ment.

I løbet af 60’erne og 70’erne blev det mandlige pagehår endda længere og længere, og med hippiebevægelsen blev det helt normalt, at mænd havde langt hår. Det lange hår til mænd var ikke set siden 1840’erne.

3) 1980’erne: Provokerende hanekamme

Dorthe Meyer på Gammeltorv i København, 1982. P4 Din historie.

Der skulle store mængder af gelé eller vaseline til at sætte hanekammen, som er symbolet på firsernes punkfrisurer. Det strittende, farvede hår var en torn i øjet på det etablerede samfund.

Punkfrisurerne kunne både bæres af mænd og kvinder, og var således en kommentar til fokuseringen på kønsforskellene.

Dorthe Meyer mindes, hvordan hun og vennerne vakte opsigt i København i 1980'erne:

- Vi var nogle farlige typer, der sad inde på Gammeltorv i 80'erne. Turisterne elskede os, og rockerne hadede os.

4) 1990’erne: Grydehår som vor mor klippede det

Christian Mogensen var ikke helt tilfreds med sit grydehår, som hans mor havde bestemt til hans konfirmation i 1996.

Halvfemserne var en legeplads for frisurer. Unge afprøvede både halvfjerdsernes lange hår og firsernes dreadlocks og punkfrisurer. Men mors favoritklip var nok grydehåret, som i halvfemserne fik en genfødsel blandt piger og drenge.

Det praktiske ved grydehåret eller kasserolleklipningen var, at de fleste mødre selv kunne stå for klipningen, netop ved hjælp af en gryde i den rette størrelse.

Christian Mogensen fra Munkebo måtte stå model til grydehåret i 1996, da hans mor, der arbejdede i reklamebranchen, skulle bruge en model med grydehår. Valget faldt på ham, og frisuren glemmer han aldrig, da han måtte bære den til sin konfirmation.

5) I dag: Når håret ryger

Benny Straby fra Taastrup har altid brugt lang tid på at sætte håret. Det gør han ikke længere, efter en begyndende måne fik ham til at rage alt håret af. Den skaldede isse har historisk set været noget, man forbinder med tab af ungdommens styrke, og hårtab er noget man helst vil skjule. Det menes, at magtfulde mænd som Cæsar redte sit hår på en måde, der skjulte den blottede isse, og Napoleon begræd sit tidlige hårtab. Men den skaldede isse blandt mænd er siden blevet et symbol på rå maskulinitet, godt hjulpet frem af kendte, for eksempel den skaldede skuespiller Yul Brynner, som i 1960’erne medvirkede til at gøre det maskulint at være skaldet.

I dag er den tidløse frisure, der er nem at sætte, udbredt blandt kendte såvel som ukendte.