Frække bønder, sagnhelte og stærke skønjomfruer: Middelalderens sagaskrivere havde både humor og litterære evner, når de fortalte om vikingetiden.

I det kommende afsnit af 'Historien om Danmark' bliver der stillet skarpt på langskibe, behårede mænd og pirateri. Vikingernes tidsalder har et ry som en af de vildeste og voldsommeste perioder i vores historie, og det rygte var tilsyneladende allerede cementeret i middelalderen.

Annette Lassen, redaktør på ’Oldtidssagaerne’, som er 29 oversatte sagaer fra 1200- og 1300-tallet, har udvalgt fem sjove, frække og underholdende passager fra middelaldersagaer om vikingetiden.

1. Så fræk, at den blev censureret

En person har på et tidspunkt skrabet de tre erotiske passager i 'Sagaen om Bose og Herrød' væk. Foto: Jóhanna Ólafsdóttir, Árni Magnússon-instituttet for islandske studier, Reykjavík.

Bondesønnen Bose muntrer sig i denne saga med bondedøtre.

- Men man ville aldrig se en kongedatter kompromittere sig selv i en saga. Det er middelalderens syn på begær: man kan godt tillade sig at fortælle om de lavere klassers begær, fortæller Annette Lassen.

  • Frækt uddrag fra ’Sagaen om Bose og Herrød’, (1300-tallet):

    Da alle var faldet i søvn, stod Bose op og gik hen til bondedatterens seng og løftede sengetæppet af hende. Hun spørger, hvem det er. Bose siger, at det er ham.

    "Hvorfor kommer du her?" spørger hun.
    "Fordi jeg ikke lå godt der, hvor der var redt op til mig," og han siger, at han derfor vil ned under dynen til hende.
    "Hvad vil du gøre her?" spørger hun.
    "Jeg vil hærde min jarl hos dig", siger Bose.
    "Hvad er det for en jarl", spørger hun.
    "Han er ung, og han har aldrig vist, hvad han evner, men en jarl skal hærdes, mens han er ung."

    Han gav hende en fingerring af guld og kravlede ned i sengen til hende. Nu spørger hun, hvor jarlen er. Han bad hende mærke mellem hans ben, men hun trak hånden til sig i en fart og sagde, at fanden kunne tage hans jarl, og spurgte, hvorfor han kom med sådan et monstrum, så hårdt som træ.

    Han sagde, at den ville blive blødere i hendes mørke hule. Hun sagde, at han måtte gøre med hende, hvad han ville. Han placerer nu jarlen mellem hendes ben. Vejen dér var ikke særligt bred, men han fik dog gennemført rejsen. De ligger nu et stykke tid, som de vil, før bondedatteren spørger, om jarlen var blevet hærdet. Han spørger, om hun vil hærde den igen, og hun siger, at det kan hun godt tænke sig, hvis han mener, der er behov for det.


    Der er ikke underretninger om, hvor mange gange de morede sig den nat.

    - Sagaen udkommer nyoversat i 2019.

- Denne saga er en ener, for normalt får man ikke noget at vide om sex i sagaerne. Hvis en mand og en kvinde taler sammen, skal man selv drage den slutning, at de er vildt forelskede, fortæller Annette Lassen.

2. Magisk univers ala 'Game of Thrones'

En passage fra Ganger-Rolfs saga. Foto: Jóhanna Ólafsdóttir, © Árni Magnússon Institute for Icelandic Studies, Reykjavík.

- Denne saga har nogle elementer fra det oldtidsunivers, som er meget i vælten lige nu med blandt andet ’Game of Thrones’. Her er den snu dværg Møndul og et ridderligt og råt univers, fortæller Annette Lassen.

I Ganger-Rolfs saga prøver en dværg at forføre en gift kvinde, Ingebjørg, men hun afviser ham. Han griber til magi og fortryller hende, så hun bliver hans sexslave

  • Uddrag fra 'Ganger-Rolfs saga', (ca. 1300-1325):

    (Ingebjørg bliver syg, hun bliver sort som Hel og helt apatisk. Møndul får hendes mand, Bjørn, dømt til døden for et tyveri, som han har ikke har begået. Herefter slår Møndul sig ned på deres gård).

    Møndul var nu på Bjørns gård. Han tog Ingebjørg og lagde hende i sengen hos sig hver nat, mens Bjørn så på. Hun var kærlig over for Møndul og kunne ikke engang huske Bjørn. Bjørn syntes, at det var meget hårdt. Sådan går nu syv dage.

    (Mens alt dette foregår, har sagahelten, Ganger-Rolf, fået begge ben hugget af, men han bringer sig alligevel tilbage til
    Bjørns gård, hvor han bliver vidne til, hvad der foregår.)


    - Sagaen udkom nyoversat i 2017.


- Sagaen viser meget godt, hvordan man i middelalderen fremstillede vikingerne: De kongelige kvinder var høviske jomfruer, og der var ingen ende på, hvad heltene kunne. De var stærke og udholdende. For eksempel slæbte helten i sagaen her, Ganger-Rolf, sig hjem og reddede kvinden, selv om begge hans ben var hugget af, fortæller Annette Lassen.

3. Også i middelalderen ville man finde en kur mod alderdom

Kapitlet i 'Rolf Gøtrekssøns saga', hvor den gamle kone får hugget hovedet af. Foto: Suzanne Reitz, © Den Arnamagnæanske Samling.

- Passagen fra denne saga tager udgangspunkt i, at alle ældes, og den ironiserer over, at nogen kan tro, at der findes en kur mod at blive gammel, siger Annette Lassen.

En konge, Rolf, og hans fostbroder (edsbroder) Asmund er i England. En gammel kone beder kongen om hjælp.

  • Fra 'Rolf Gøtrekssøns saga' (kap 32), ca. 1275-1300:

    Før kongen ville gå af sted, sagde konen: “Kan I, Herre, helbrede mig for alderdom?”

    Kongen svarede: “Det har jeg ikke forstand på, og jeg ved heller ikke, hvad det er.”

    Så sagde Asmund: “Ofte finder man det i bondens hus, som man ikke finder i kongens! Jeg kan godt, gamle kone, helbrede dig for alderdom, hvis du vil lade mig gøre det.”

    Det siger hun, at hun gerne vil.

    Asmund havde en håndøkse i sin ene hånd, og han bad kællingen om at bøje sig forover. Det gjorde hun. Asmund lod øksen springe på hendes hals, så hovedet røg af, hvorpå han sagde: “Der kurerede jeg dig for alderdom!”


    - Sagaen udkom nyoversat i 2017.

- Den gamle kone er beskrevet som en usympatisk, latterlig person. Der er flere eksempler i sagaerne generelt, hvor en aldrende helt mister sin mandighed, og en gammel kvinde mister sin respekt, fortæller Annette Lassen.

4. Sagaerne gjorde grin med svenskerne

Starten af 'Gøtreks saga'. Foto: Suzanne Reitz, © Den Arnamagnæanske Samling.

Det er ikke kun i dag, at danskerne kan være lidt efter svenskerne. Også i middelalderen gjorde de islandske sagaskrivere grin med svenskerne.

- I sagaerne er de naive, nærige og forbandede hedninge, der tror på de gamle guder – de fremstilles generelt som lidt til en side, siger Annette Lassen.

Her får en nærig, svensk familie tilfældigt besøg af en konge, som er faret vild under en jagt. Bondeparret er så nærige, at da kongen har spist hos dem, kaster de sig i ærgrelse over den spiste mad ud fra en klippe, ”Slægtstiden”. Derefter kaster børnene sig også ud.

Herunder er det sønnen Fjølmod, der mener, at hans guldbarrer er blevet mindre:

  • Uddrag om svenskere fra ’Gøtreks saga’(1200-tallet):

    Fjølmod (…) slæbte rundt på sine guldbarrer, hvor han stod og gik. En dag faldt han i søvn og vågnede ved, at der var krøbet to sorte snegle henover guldbarrerne. Han syntes, der var fordybninger og slid der, hvor guldet var blevet mørkere, og han mente, at guldbarrerne var blevet meget mindre.

    Han sagde: "Det er skrækkeligt at komme ud for sådan et tab. Hvis det sker igen, bliver det forfærdeligt at drage til Odin som en fattiglus. Jeg vil kaste mig ud fra slægtstinden, så jeg ikke igen bliver udsat for sådan en ødelæggelse af mine værdier, for min situation har aldrig tegnet mere kulsort, siden min far gav mig de guldbarrer."

    Han fortæller sine brødre om den ulykke, der er sket, og beder dem fordele arven. Så kvad han:
    Slimede snegle
    åd mine sten,
    så alting skader mig;
    fattig hænger jeg med hovedet,
    for snegle har gravet
    dybt i guldet.

    Så gik han og hans kone ud til Gildingshammer og kastede sig ud fra slægtstinden.


    - Sagaen udkom nyoversat i 2017.

- Det er en beretning om, at nærig er det værste, man kan være. Det er en ufravigelig regel i sagaerne, at man skal være generøs, at man skal dele ud af sin rigdom, siger Annette Lassen.

5. En kvindes plads er på de bløde puder

'Rolf Gøtrekssøns saga'. Foto: Suzanne Reitz, © Den Arnamagnæanske Samling,

I sagaerne er der også stærke kvinder, såkaldte møkonger, som er en kongedatter, som opfører sig som en mand.

- Møkonger er en tilbagevendende skikkelse i oldtidssagaerne. De tager på krigstogt, klæder sig som mænd, tager et mandenavn og er uregerlige. De er altid utroligt smukke, og kongen vil selvfølgelig giftes med dem, fortæller Annette Lassen.

  • Uddrag om møkonge fra ’Rolf Gøtrekssøns saga’ (ca. 1275-1300)

    Kong Rolf har friet til den svenske kongedatter, Torbjørg. Hun er møkonge og svarer ham med væbnet kamp.

    Der begyndte straks en meget voldsom kamp. Svenskerne havde mange flere tropper. Kong Rolf kunne se, at svenskekongen kæmpede hårdt og modigt og huggede med begge hænder – og det ret så ujomfrueligt.

    Det fortælles, at mændene begyndte at flygte i svenskernes hær, så snart forskellen mellem de to hære var udlignet på grund af fostbrødrenes angreb. [...] Om Torbjørg er der det at fortælle, at hun drager af sted sammen med den del af hæren, der undslap, indtil hun kommer til Uppsala til sin far, kong Erik. Han modtager hende med åbne arme og beder hende holde op med striden og komme til enighed med kong Rolf og underkaste sig hans vilje. Hun sagde, at hun ikke ville gøre andet.

    Hun kastede da rustningen og alt det kongelige udstyr fra sig og tog i stedet kvindeligt udstyr, som det sømmede sig for en mægtig jomfru og kongedatter. Hun gik derpå til sit værelse og satte sig på puderne hos sin mor. Hun var smukkere end nogen anden mø og på alle måder skønnere og mere høvisk, så der fandtes ingen, der var lige så smuk i hele den nordlige del af verden.


    - Sagaen udkom nyoversat i 2017.

- Beretningen om møkonger ender altid med, at kvinden falder til ro. Når hun først har løbet kongegrillerne af sig, bliver hun en fantastisk hustru, fortæller Annette Lassen.

Denne artikel har været bragt på dr.dk/historie den 8. maj 2016. Læs den her.