En søster, du ikke vidste, du havde. En uventet arv på flere millioner. Eller ubehagelige oplysninger om, hvad din morfar egentlig lavede under krigen?

Rigsarkivets 460 kilometer hylder gemmer på personlige og yderst intime oplysninger om både dig og din familie. Oplysninger, som du måske ikke anede var blevet registreret nogen steder?

- Det er fascinerende at tænke på, at de arkivalier, vi har, kan få så stor betydning. Altså, at man pludselig får en kæmpe arv eller opdager, at man har en ukendt søster, må jo være livsomvæltende for de fleste, siger arkivar på Rigsarkivet Adam Jon Kronegh.

Engang brugte han otte år på én enkelt opgave, simpelthen fordi han nægtede at give op. Den historie skal vi nok vende tilbage til. Lige nu er pointen bare, at Adam er et menneske med en meget usædvanlig arbejdsiver – men han arbejder virkelig også et meget usædvanligt sted.

Hvem anede for eksempel, at det var nødvendigt for en arkivar at have kørekort til en specialbygget otte meter høj gaffeltruck?

Smuk indvendigt

Vi møder Adam i Rigsarkivets grå og meget depressionsfremkaldende bygning i København. Den ligger tæt på en anden uskøn bygning – nemlig indkøbscentret Fisketorvet, der sammenlignet med hans arbejdsplads kommer til at minde om operahuset i Sydney.

- Jeg tror måske, at det her er Københavns grimmeste bygning, siger Adam selv, da han byder velkommen.

De fleste vil nok give ham ret.

Men ser man på bygningens indhold, er sagen en ganske anden. Her slår den de faktisk fleste andre med flere længder.

Alt fra håndtegnede kort med engle og dæmoner til private breve fra danmarkshistoriens vigtigste personer kommer ud i dagens lys.

I 1775, før han blev konge, sendte Frederik d. 6. et brev til sin bedstemor. Det ligger nu på Rigsarkivet. (Foto: Asger-Svane Knudsen)

Trykreguleret kammer og dobbeltlåste døre

Skønheden er dog ikke synlig med det samme, da vi træder ind i personalets storrumskontor. Bortset fra et par rullebure med arkivbokse af brunt pap og et halvfærdigt 4.000-brikkers puslespil på frokostbordet ligner det ethvert andet i det offentlige.

Automatkaffen smager også offentligt, så det er først, da den guidede tur begynder, og vi er på vej ind i selve arkivet, at vigtigheden af bygningens indhold op for én.

Man skal igennem to kodelåste døre – og medbringelse af tasker er strengt forbudt. Området mellem dørene er et tryk- og temperaturreguleret kammer, som sørger for optimale vilkår for bevaring af de uerstattelige dokumenter på den anden side.

- Det er ret vildt, ikke? siger Adam Jon Kronegh smilende, da dørene går op, og vi træder ind i det enorme arkivlokale.

Selv efter at have arbejdet med arkiver i 20 år, synes den 46-årige specialist tydeligvis stadig, det er fedt at vise frem.

Synet er også overvældende.

De cirka 14 meter høje, 40 meter lange og op til 21 ton tunge hylder tårner sig op i lange snorlige rækker – og stedet minder mest af alt om en kulisse fra en film.

Port til historien

Hylderne er på hjul for optimal pladsbesparelse, og DR’s udsendte får lov til at trykke på knappen, der sætter dem i bevægelse. En følelse af barnlig lykke melder sig pinligt hurtigt.

Hylderne i bevægelse er intet mindre end ærefrygtindgydende. Langsomt og med en mekanisk summen skrider de fra hinanden og åbenbarer en port til historien.

Der er angiveligt aldrig sket personskader eller skader på dokumenter, når de gigantiske hylder med utilgiveligt tryk mases op imod hinanden.

Frygten for at blive fladmast er ellers noget af det første, man tænker på – og man forestiller sig levende, hvordan en film-nazist med smalt overskæg ville elske at udnytte hylderne som kreativt mordvåben, når Indiana Jones skal ryddes af vejen.

En enkelt gang gik det ud over et uskyldigt rullebord, som endte imellem to hylder, og blev mast til uigenkendelighed af flere hundrede års historie.

Mary og Frederik brugte fortiden i nutiden

Endnu mere overvældende end arkivets fysiske størrelse, er fornemmelsen af de mange fascinerende historiske historier, som ligger gemt her.

For eksempel ligger i et særligt sikret rum en 150 år gammel handelsaftale mellem Danmark og Japan. I hundredvis af år var landet næsten totalt lukket af for handel med omverdenen – og aftalen her er en af de første, Danmark indgik, efter Japan var begyndt at åbne op igen.

Den har kejserens stempel, guldbroderet omslag, en tilhørende håndlavet trææske og var sidste år med kronprins Frederik og kronprinsesse Mary på charmetur til Japan.

- Det er jo nærmest sådan lidt ærefrygtindgydende at stå med den, siger Adams kollega Asger Svane-Knudsen, der har ført os ind i et afsidesliggende arkivlokale, hvor han med hvide stofhandsker får dokumentet ud af sin indpakning.

Hemmelige søskende er hverdag

Det sker trods alt ikke så ofte, at de kongelige skal låne ting fra arkivet. Blandt hverdagsopgaverne er typisk opsporing af forsvundne arvinger i forbindelse med dødsfald.

For nylig var han eksempelvis med til at finde frem til en kvindes hemmelige søster. Moderen havde som helt ung ugift pige følt sig nødsaget til at bortadoptere hende.

Men selvom det måske lyder som en vild historie for udefrakommende, er det faktisk hverdag for Adam Jon Kronegh.

- De fleste familier har hemmeligheder for hinanden, siger Adam Jon Kronegh, der også arbejder med de såkaldte specialundersøgelser.

De fleste familier har hemmeligheder for hinanden

Det er opgaverne, som ikke lige kan kategoriseres, og som der ikke lige er en åbenlys måde at løse på. Her kommer Adams erfaring helt tilbage fra dengang, han begyndte på Rigsarkivet som studerende for 20 år siden, i spil.

Fandt mystisk ubåds-matros efter otte år

Især én specialundersøgelse er han særligt stolt af.

Da den første ubåd, som sænkede et skib i kamp, i år 2000 blev hævet, skete det under stor mediebevågenhed. I USA og især i South Carolina, er ubåden en virkelig ”big thing”, og der er både lavet spillefilm og dokumentarprogrammer om den og dens besætning.

Ubåden blev brugt under den amerikanske borgerkrig, hed Hunley og sank i 1864 med alle otte mand ombord, kort efter missionen var gennemført.

Ubåden malet af Conrad Wise Chapman i 1863.

En enorm undersøgelse blev sat i gang for at identificere de jordiske rester af mændene. I 2007 kom Adam Jon Kronegh på opgaven, da der var en sandsynlighed for, at en matros angiveligt ved navn J.F. Carlson var fra Skandinavien. Nu begyndte en otte år lang research.

- Det trak tænder ud, men jeg elsker mit arbejde – så det gjorde ikke noget, siger arkivaren med et fortjent selvtilfredst smil.

Otte år senere - i 2015 - lykkedes det nemlig Adam at finde matrosen i arkiverne. Det skulle vise sig, at han hed Johan Frederik Carlsen - med e i efternavnet i stedet for o – var pæredansk og fra Ærø.

- Jeg var ved at besvime, da det skete. Bogstavelig talt. Det er svært at beskrive det på andre måder – det var som om jorden forsvandt under fødderne på mig.

Jeg var ved at besvime, da det skete.

Lærer de døde at kende

Ubåds-matrosens identitet blev bekræftet på alle leder og kanter – og helt små ting, som eksempelvis en lille fordybning i matrosens fortand, blev brugt som bevis. Sådan et ’skrædderskærv’ sås typisk hos skræddere og skomagere, som sad med nålen i munden det meste af dagen – så da Adam opdagede, at matrosens far var skomager, indikerede det, at han var på rette vej.

Når man ved så meget om et andet menneske, får man et slags personligt forhold til dem, siger arkivaren.

- Det er underligt, men jeg føler virkelig, at jeg lærer dem at kende.

Nægter at give op

Adam nægter hårdnakket, at han nogensinde har givet op på en opgave.

- Nej, jeg elsker de umulige opgaver. Det er et kæmpe kick for mig, når jeg så endelig finder et nyt spor, siger arkivaren, der i et ledigt øjeblik, mens der fumles med et videokamera, uden opfordring begynder at åbne tilfældige skuffer i arkivet.

Et fortroligt-stemplet blueprint af en ubåd, kommer ud i dages lys.

- Det gør jeg tit. Der dukker altid et eller andet vildt op.

Adam Jon Kroneg er aktuel i 'Forsvundne Arvinger', hvor han hjælper med at opklare fortidens mysterier. Se andet afsnit på DR1 i aften kl 20.45 eller derefter på DR TV.

Note: DR har i udarbejdelsen af denne artikel ikke set fortroligtstemplede eller private dokumenter el. lign. og ingen arkivalier kom til skade under besøget.