Arkæologer snydt af bonde fra 1800-tallet: Vikingegrav markant mindre end forventet

En stormands grav lokkede arkæologer med muligheden for et usædvanligt stort gravanlæg, men det holder ikke stik. Graven byder dog stadig på overdådige fund.

Da en bonde i 1800-tallet blev voldsomt irriteret over hele tiden at pløje ind i store sten på en bakke ved Fregerslev i Østjylland, tog han en beslutning, som omkring 150 år senere gav arkæologer sug i maven. Først af stor forventning, siden af undren og overraskelse.

På lige netop denne mark, som skulle levere mad til bondens dyr og familie, ligger en rig viking begravet i en kammergrav under et lag af store sten, som bonden blev ved med at pløje på.

Så han gravede resolut et dybt hul på otte gange knap tre meter, ryddede stormandens gravhøj og smed stenene ned i hullet for bedre at kunne dyrke arealet.

Det vidste arkæologer og konservatorer intet om, da de for tre uger siden begyndte at udgrave vikingens rige grav.

Op af gravens bund dukkede dele fra et hovedtøj til en hest, pilespidser og mange pyntgenstande fra seletøj. Genstandene viste, at det ikke bare var en hvilken som helst viking, men en af elitens jarler begravet i en ryttergrav.

Manden hørte til i vikingesamfundets top, og arkæologerne drømte om et helt kompleks af grave. Undersøgelser indikerede nemlig, at området ved siden af jarlen kunne rumme flere grave eller måske ofrede heste.

Udgravningen af ryttergraven blev lanceret i marts i år, hvor Museum Skanderborg i en pressemeddelelse fortalte, at ”kammergravsanlægget er usædvanlig stort."

Men det har vist sig at være en nitte, skabt af bondemanden i 1800-tallet:

- At der skulle være et helt kompleks er aflyst. Bonden har været irriteret over alle de dumme sten og har nok jævnet højen med terrænet. Vi er overraskede over, at der ikke var det, vi fantaserede om - vi ville da gerne have haft noget helt ekstraordinært, siger Ejvind Hertz, arkæolog og museumsinspektør ved Museum Skanderborg.

En tilfældighed

Arkæologernes forventninger om et større gravkompleks byggede på, at bondens store nedgravning ved siden af kammergraven ligger fuldstændig parallelt med vikingegravens østside. Der er kun 15 centimeter mellem gravens gavl og bondens hul.

- Når vi ser, at ting ligger helt parallelt på den måde, og nedgravningen ikke går ind i vikingens grav, regner vi med, at de er nogenlunde samtidige. Men det må vi nu se som en fuldstændig tilfældighed, fortæller Ejvind Hertz og tilføjer, at bonden ikke har gravet ned i selve graven.

Det fineste gravudstyr

Selv om det ekstraordinære kompleks altså ikke eksisterer, begejstrer graven stadig arkæologerne med sine cirka fire gang to en halv meter og et væld af fornemme genstande.

Den er intakt med alt det udstyr, som hører til en ryttergrav, endda i de bedste og fineste udgaver, fortæller Ejvind Hertz:

- Vi havde ellers opgivet, at der skulle være alt det standardudstyr, man normalt ser i en ryttergrav: Sværd, økse eller lanse. Men nu ser det ud til, at lansen er der, og vi har fundet sporer, stigbøjler og utallige remsamlere, spænder og pyntegenstande fra hesten hovedtøj og seletøj. Den har været helt overklistret med forgyldte bronzer og sølvbelagte genstande.

Heste var tidens Rolls Royce

​At der ikke er et helt kompleks kommer ikke til at betyde noget for den forskning i vikingetidens elite, som følger med projektet.

Det mener Merethe Schifter Bagge, projektleder på udgravningen og arkæolog på Museum Skanderborg. Hun skal forske i grav og genstande sammen med forskere fra blandt andet Nationalmuseet og Museum Sønderjylland.

- Vi har hele tiden været sikre på selve ryttergraven - om der var mere, har kun været gisninger, fortæller hun.

Hvor man kender til en del hovedtøj fra andre ryttergrave, er det store, sammenhængende seletøj, som arkæologerne netop nu udgraver dele af, ekstremt sjældent, fortæller Merethe Schifter Bagge:

- Man ved ikke ret meget om udsmykning af heste i vikingetiden, og slet ikke med den store mængde beslag, som vi ser her. Det er virkelig specielt for det her fund. Jeg troede, at vi måtte nøjes med hovedtøjet, og jeg er vildt overrasket over, at der er så mange fine pyntebeslag, som må have prydet større dele af hesten.

Hesten var i vikingetiden i sig selv et statussymbol:

- Jo vildere, den har set ud, jo højere rang har rytteren måske haft. Man kan sammenligne det med, hvad alufælge gør for nutidens Rolls Royce.

Røntgenfoto af pyntenitter fra graven, som har siddet på en større del af hestens seletøj. (© Museum Skanderborg)

En gave fra kongen?

Flere af beslagene fra ryttergraven vækker genkendelse hos arkæologerne, for de har en slående lighed med beslag fundet i andre ryttergrave. Det er måske endda den samme håndværker, som har lavet udstyr til flere medlemmer af vikingetidens elite.

Udstyr, som kongen kunne give som alliancegaver til sine jarler.

- Mange af pyntebeslagene går igen i ryttergrave fundet i Slesvig. Man kan lave forskellige analyser af pyntebeslagene for at se, om det er den samme håndværker, der har lavet beslagene. Det kan være en bestillingsvare fra kongen, som har delt seletøjet ud blandt sine jarler, fortæller Merethe Schifter Bagge.

Udgravningen går nu ind i sidste fase, hvor de sidste genstande bliver taget op og sendt til konservering. Graven, som ligger i et område med nybyggede huse, bliver derefter jævnet ud.

Facebook
Twitter