Bag kameraet på Historien om Danmark: "Historisk 'drama' er en svær knivsæg"

Hvordan laver man en dramatisering af noget, der foregik for flere tusinde år siden? En menneskeofring for eksempel?

Præcis hvilket tøj havde man på, hvor mange mennesker deltog, hvad blev der sagt, og hvilke ritualer var der? At genskabe en menneskeofring, som den så ud i Jernalderen, er bestemt ikke nemt.

Det kan tilrettelægger på DR's store søndagsserie Thomas Roger Henrichsen skrive under på.

- De ting vi iscenesætter prøver vi altid, hvor end det kan lade sig gøre, at bygge op over nogle fund og nogle fortolkninger som forskerne gennem tiden har defineret, pointerede han under optagelserne til andet afsnit af tv-serien, som sendes søndag aften.

Mange ting ved man simpelthen ikke noget om, siger Thomas Roger Henrichsen:

- Vi ved ikke, om moseofringen var en straf - eller har det været en ære at blive den udvalgte, der skulle ofres for hele fællesskabet? Det kan vi jo aldrig komme til at vide - men det er spændende at stikke næsen i det.

Se hvordan scenen med menneskeofringen endte i aften kl 20:00 på DR1 - eller stream det derefter på dr.dk/tv.

Facebook
Twitter
Emner: