'Kvinde kend din krop' fra 1975 opfordrer til speculum-tjek: Jeg skal ikke prøve det!

Kvinde kend din krop-bøgerne er udkommet fem gange. Men selvom de går under samme navn, er det er ikke den samme kvinde, de taler til.

”Jeg skal ikke prøve det. Det skal jeg godt nok ikke”

Sådan lyder det, når moren i aftenens afsnit af ’Skru tiden tilbage’ introduceres til et hjemme-speculum i den første ‘Kvinde kend din krop’-bog fra 1975.

At hun reagerer sådan, er måske ikke så underligt, når man tænker på, at bogen er skrevet i en tid, hvor en ble var noget, man bandt om hovedet, og en bh gik under kategorien ‘småt-brændbart’.

Siden er der udkommet fire bøger i serien mere. Cirka én hvert tiende år. De fem bøger afspejler hver især tidsånden i årtiet, de er skrevet i. Derfor er de ikke en omskrivning af første bog, men skrevet fra bunden, så de netop taler til samtidens kvinder.

Bøgernes forskelligheder understreger, at kvindekønnet ikke er noget universelt, men ligesom alt andet er et produkt af den tid, vi lever i, pointerer Caroline Due, der er medforfatter og redaktør på den seneste 'Kvinde kend din krop'-bog.

- Jeg tror, at der altid vil være brug for denne her form for undervisning, hvor man kan blive klogere på sig selv og sidde med den hjemme under dynen, hvis man har lyst til det.

Forsiden til den første 'Kvinde kend din krop'-bog fra 1975.

Kvinde kend din kusse

Med et speculum og et spejl i hver sin hånd kunne 70’ernes kvinder undersøge sig selv. Speculum'et, som mange nok forbinder med gynækologien, blev i 70’erne brugt af kvinder, der ville blive klogere på deres krops indre.

Men selvom moren i videoen herover bestemt ikke har lyst til at bruge instrumentet, er det faktisk noget, man ligesom i den første bog også opfordrer til i den seneste bog fra 2013.

- Hvordan ved man, at det er noget galt, når man ikke ser, hvordan det ser ud, når det er sundt og rask? spørger Caroline Due.

Hun mener, at det er vigtigt, at man som kvinde ved, hvordan man ser ud inden i.

Og det har hun gjort en hel del for at få oplyst kvinder om.

Hun står nemlig bag opfindelsen af Kussomaten, der i alt sin enkelthed består af en stol med hul i bunden og et kamera. Den har været til rådighed for kvinder på højskoler og festivaler, der anonymt kan dele billeder af underlivet med idéen om, at de i forskelligheden kan finde fællesskabet.

Hun anslår, at mere end 1.000 kvinder har været igennem Kussomaten.

Ordet 'kusse' rammer bredest

Én ting, den første bog fra 1975 og seneste bog fra 2013 har til fælles, er brugen af ordet ’kusse’. Et ord, der for mange har en god 70’er-klang.

- Kusse rammer bredest aldersmæssigt. Det er sværere at få de ældre til at sige fisse. Og fisse kommer så vidt jeg ved af ordet plovfure, en rende hvor landmanden kan plante sin sæd i, siger Caroline Due.

Hun tilføjer:

- Og så ligger der bare noget stærkt i et ord, der starter med en k-lyd, ligesom cunt. Det er kraftfuldt, og derfor er kussen et godt ord

Således skelner den seneste af bøgerne sig fra 2001-udgaven, der indeholder mange lægefaglige udtryk, fordi den er skrevet af læger.

- I stedet for at skelne mellem vagina, vulva og klitoris er kussen en god fællesbetegnelse for hele det kvindelige kønsorgan, lyder det fra Caroline Due.

Sådan er de 5 bøger forskellige

  • 1975: Et feministisk lægeleksikon
    Kvinderne bag den første bog mente, at kvinder vidste for lidt om deres krop og dens funktioner og så det som et problem, at de fleste læger var mænd.

    Ideen var i første omgang at lave en slags folder, der skulle ruste kvinderne til selv at kunne vurdere, hvad der var godt og normalt ved deres krop ud fra en grundlæggende lægefaglig viden om deres køn. Blandt andet ved brug af et speculum.

    Projektet voksede sig imidlertid større med liv fra den verserende kvindekamp og i dag står bogen som et betydningsfuldt indlæg i 70’ernes kønsdebat.
  • 1983: Alternativ medicin
    I den følgende udgivelse fra 1983 er kvinden beskrevet som noget ophøjet, nærmest spirituelt , og man åbner her op for alternative behandlinger såsom urtemedicin betragter ikke længere den vestlige lægevidenskab som den eneste behandlingsform.
  • 1992: Individualitet
    Tredje bog i rækken fra 1992 viser en glidende overgang fra ‘kvindemanifest’ med et fælles projekt til kvindeidentitet med et individuelt projekt. Projektet om en bedre sundhed og forståelse af kvindekroppen som først tænkt med knap så røde strømper.
  • 2001: Lægefaglighed centralt
    I fjerde udgave fra 2001 er kvindekampen lagt helt på hylden. Med et forfatterhold bestående af læger indeholder bogen en mere rendyrket faglighed og mindre feministisk kønsdebat.
  • 2013: Føle sig som kvinde
    Køn ikke er noget, man bare er, eller noget, man bare har. Køn er derimod noget, man gør, står der i bogen.

    Med de ord adskiller den seneste udgave fra 2013 sig tydeligt fra dens forløbere. Den femte bog er til kvinder og alle der føler sig som kvinder. Her gør man op med tanken om, at det at have en livmoder alene er bestemmende for, at man er kvinde.