”En af verdens grimmeste”: Nationalsangen har fået mange tæsk gennem tiden – hvad synes du om den?

’Der er et yndigt land’ bliver trods masser af kritik ved med at overleve som nationalsang. Det er der en helt særlig grund til, mener forsker.

Du synger den med DR’s pigekor, når klokken slår midnat nytårsaften. Du synger den med fodboldlandsholdet på tribunerne til landskampe. Og hvis du er hardcore royalist og tropper op til royale, offentlige fejringer - så synger du den også her sammen med kongefamilien.

Men har du nogensinde tænkt på, hvad du egentlig synes om den, sangen om de brede bøge og de harniskklædte kæmper?

’Der er et yndigt land’ blev skrevet af Adam Gottlob Oehlenschläger, og i lørdagens afsnit af ’Historien om Danmark’ kan man høre om den berømte digter - og om den danske guldalder, som han var en del af.

Men selvom Oehlenschläger var fejret i sin samtid og stadig den dag i dag er landskendt for ’Der er et yndigt land’, er det ikke ensbetydende med, at sangen er lige så elsket, som den er kendt.

For sjældent har en nationalsang fået så mange tæsk, som ’Der er et yndigt land’, fortæller Inge Adriansen, der er kulturhistoriker og forfatter til bogen ’Nationale symboler i det danske rige 1830-2000’.

- Kritikken kommer især fra litteraturprofessorer og fra musikkyndige, som bedømmer den negativt. De synes ikke, at den fungerer – og har blandt andet kaldt den for ”en af verdens grimmeste” nationalsange og ”træg og med næsten lemfældig omgang med fænomener, siger hun.

Tidligere trafikminister var hård kritiker

En af de hårdeste kritikere gennem tiden var imidlertid Arne Melchior, den tidligere trafikminister for det hedengangne parti Centrum-Demokraterne.

Han foreslog i en kronik i Berlingske i 2004 at lade HC Andersens ’I Danmark er jeg født’ være nationalsang i stedet for.

Ifølge politikeren var sangens mangler mange.

”Hvad menes der egentlig med ’nær salten østerstrand’?” spurgte han og fortsatte:

”Vi er jo jo ikke et østligt land, og jeg har altid ved dette udtryk følte en helt urimelig hensynsløshed over for Jyllands sensationelt herlige vestkyst.”

Også tekstbidden ’og det er Frejas sal’ faldt Arne Melchior for brystet:

”Med enhver respekt for oldtidens mytologi – kan vort yndige land virkelig være denne dames sal? Eller har vi længst forladt oldtiden? Hvad skal vi dog 2.000 år efter Jesus, 1.000 år efter Harald Blaatand og 500 år efter Luther med denne hedenske figur?”

Hvor salt er østersøen egentlig?

Den danske professor ved Aarhus Universitet, Leif Ludwig Albertsen havde heller ikke mange roser tilovers for sangen.

I sin bog ’Lyrik der synges’ forklarer han det misvisende i at skrive ’brede bøge’, da bøgetræer sjældent er meget brede. Heller ikke brugen af ’Salten sø’ går ifølge professoren an, da Østersøen er et af verdens mindst salte have.

Men det er ikke kun teksten, der er blevet kritiseret. Melodien har også måtte læg ryg til stryg.

Blandt andet skriver musikforskeren og komponisten Kai Aage Bruun i bogen ’Dansk musiks historie’, at melodien har kedelige musikalske mangler, og at den er uheldig som folkelig fællessang.

Kvaliteten betyder ikke det store

Inge Adriansen kan godt se kritikernes pointer, det er ikke det. Der gælder bare ikke de samme regler ved nationalsange som ved alle andre sange, mener hun.

- Vurderet som lyrik og melodi er sangen ikke det store – men det betyder ikke så meget. Det afgørende ved nationalsange er, at de, der synger sangen, kan identificere sig med den ideologi, som sangen rummer.

Og det formår Oehenschläger med ’Der er et yndigt land’, mener hun.

- Den er rolig, magelig og rummer en selvtilfredshed over folket og landet samtidig med, at den ikke rummer brod mod andre nationer. Der rammer den en nerve, netop fordi den beskriver, hvor fortræffelige vi er. Det kan vi helt bestemt godt lide at høre om - om vores glorværdige historie og land.

Oehlenschläger bliver anset som Danmarks første store, romantiske forfatter.

'Kong Christian' er for rå

Derfor tror Inge Adriansen heller ikke, at vi i fremtiden kommer til at få skiftet ’Der er et yndigt land’ ud med en anden nationalsang.

- Uanset hvor mange konkurrenter, der vil være til titlen, og hvor fine sangene vil være, tror jeg det ikke. ’Kong Christian stod ved højen mast’ fungerer eksempelvis bedre rent poetisk og lyrisk, men den rummer nogle grundholdninger, som folk ikke kan forbinde sig med og synge helhjertet, siger hun.

I ’Kong Christian stod ved højen mast’ synges der eksempelvis om, hvordan kongens ”værge hamrede så fast/ at gotens hjælm og hjerne brast.” Og at sangen på den vis fokuserer på kamp og krig harmonerer ikke med danskernes syn på sig selv, mener Inge Adriansen.

- Den er simpelthen for rå, og derfor har den ikke samme popularitet som ’Der er et yndigt land’. ’Der er et yndigt land’ er simpelthen svær at slå, siger hun.

Fodboldfans gad ikke 'Kong Christian'

  • Det var først i løbet af 1980’erne, at det blev besluttet altid at lade ’Der er et yndigt land’ blive sunget ved fodboldlandskampe.

  • Inden da blev ’Kong Christian stod ved højen mast’ ofte fremført ved kampe i udlandet – med det resultat, at tilskuerne sang ’Der er et yndigt land’, mens udenlandske orkestre spillede ’Kong Christian stod ved højen mast’.

  • Der blev derfor rettet forespørgsel til udenrigsministeriet om at tillade ’Der er et yndigt land’ som primær nationalsang under landskampe. Det imødekom udenrigsministeriet.Kilde: Inge Adriansen

Facebook
Twitter