Fra kvindekamp til BZ: 4 historiske bevægelser der skrev historie på Jagtvej 69

For ti år siden blev Ungdomshuset i København ryddet. Med rydningen blev en historisk bygning fortid.

Røde faner, punkmusik og knippelsuppe, huset på Jagtvej 69 har altid været placeret i midten af debatten, hvor holdningerne var skarpe og kuglerne fløj tæt.

Den 1. marts 2007 ryddede politiet endeligt bygningen og satte et foreløbigt punktum for dets historie som Københavns centrum for modstanden mod det etablerede.

- Jagtvej 69’s historie handler om kamp. Kamp mod autoriteter, kamp mod uretfærdighed og til tider kamp mod omverdenen, siger forfatter og Nørrebro-kender Uwe Brodersen, der er webredaktør på Norrebro.dk og især har fulgt Ungdomshusets historie tæt.

Husets historie er ikke mindst præget af de forskellige bevægelser, der i løbet af årene har fundet et hjem i den gamle bygning. I løbet af de alt 110 turbulente år hvor huset eksisterede, har det både haft besøg af Lenin og Rosa Luxembourg, men også af urobetjente og evangelister.

1) Arbejderbevægelsen søger tilflugt

Første maj demonstrationer i Fælledparken (Foto: Mogens Amsnæs © (arkivfoto) Scanpix)

Bygningen blev opført i 1897 af Arbejderbevægelsen, som et svar på at man som socialist ikke var velkommen i mange af byens beværtninger.

- Var man eksempelvis restaurantejer kunne man få frataget sin bevilling, hvis man husede arbejderne, og som konsekvens af dette begyndte Arbejderbevægelsen selv at opføre forsamlingshuse, fortæller Uwe Brodersen.

Bygningen blev kendt som Folkets Hus og forvandlede sig hurtigt til et centrum for den københavnske arbejderbevægelses aktiviteter.

Berømte socialister som Sovjetunionens første leder Lenin og den tyske revolutionær Rosa Luxembourg har begge været forbi huset.

2) Kvindebevægelsen organiserer sig

Kvindebevægelsens Grundlovstog foran Amalienborg, grundlovsdag 1915 (Foto: ukendt © Scanpix)

Tæt koblet til Arbejderbevægelsen har kvindekampen også haft et vigtig hjem i Folkets Hus. Kvinderne havde ikke voldsomt mange rettigheder i starten af det 20 århundrede, og ytrede man sig som kvinde for skarpt, kunne man ende med at blive smidt i fængsel for injurier.

Uwe Brodersen forklare hvordan Folkets Hus i den kontekst spillede en vigtig rolle som samlingssted for blandt andet det tidlige kvindefagforbund Kvindeligt Arbejderforbund, der blev dannet på Jagtvej 69 i 1901.

Ni år senere i 1910 bliver den anden socialistiske kvindekonference også organiseret i folkets hus. Her vedtog man blandt andet at afholde kvindernes internationale kampdag den 8. marts.

3) Punkbevægelsen finder et hjem

To punkere en tidlig forårsdag i 1983 ved springvandet Caritas på Nytorv i København. (Foto: MINI WOLFF © (arkivfoto) Scanpix)

Huset lå stort set ubrugt hen efter Arbejderbevægelsen forlod Jagtvej 69 i midt halvtredserne. I Starten af 80’erne genopstod bygningen imidlertid med et nyt oprør. Punkerne, der blev defineret af deres rå tøjstil og musik, havde brug for et sted at være.

- Som tidlig punker i Danmark kunne det være ekstremt svært at finde steder, hvor man kunne få lov til at optræde. Derfor opstod der et ønske i punkmiljøet om at få sit eget hus, hvor det var muligt at hænge ud og spille sin musik, fortæller Jan Poulsen, forfatter til bogen ’Something Rotten, Punk i Danmark; Maleri, musik og litteratur’.

Punkerne gik i gang med at samle ind og presse overborgmesteren og resultatet blev, efter en række krumspring, at Københavns unge fik deres eget hus i 1982. Sidenhen blev ungdomshuset omdrejningspunktet for punkmusik og -kultur i København og et hjem for alle dem, der ikke følte de passede ind noget andet sted.

4) Bz-bevægelsen slår rod

En maskeret BZ'er læser Franz Kafka (Foto: MORTEN JUHL © (arkivfoto) Scanpix)

Bz-bevægelsens rødder kan spores tilbage til 60’ernes og 70’ernes slumstormere, der besatte tomme og ubrugte bygninger. Bz’erne var en del af integreret del af ungdomshuset siden det blev givet væk af kommunen i 1982, pointerer Uwe Brodersen.

- På dette tidspunkt er det at være bz’er en livsform. Hele livet drejede sig om, at få det besatte hus til at fungere i et altomfattende fællesskab.

BZ’erne brød sig ikke om autoriteter og da den københavnske overborgmester Egon Weidekamp i 1982 mødte op for at deltage i indvielsen af Ungdomshuset, fik han en spand vand i hovedet.

- Brugerne af Ungdomshuset var kompromisløse fra starten, de ville skabe deres eget samfund uafhængigt fra omverdenen og de ville aldrig give efter for øjeblikket de gjorde det, havde de tabt, siger Uwe Brodersen

Ungdomshuset havde siden da været umuligt at styre og svært at bo ved siden af. Forskellige konflikter med autoriteter og naboer eskalerede i løbet af halvfemserne og i 2001 solgte kommunen huset til den evangeliske frikirke Faderhuset.

De unge nægtede imidlertid at gå og efter en årelang kamp endte Ungdomshuset som en besat bygning, stormet af kampklædte betjente med skum, tåregas og en militærhelikopter på taget.

Facebook
Twitter