GIF-guide: Sådan blev dueller til døden udkæmpet i middelalderen

I middelalderen kunne anklager om mord, voldtægt og forræderi afgøres ved duel. Her er 5 kampteknikker fra fægtemesterens håndskrift.

Anklager om mord, forræderi og voldtægt blev i middelalderen ikke altid afgjort i en retssal. I stedet kunne man duellere: Den, der overlevede duellen, vandt sagen.

I Tyskland byggede fægtemesteren Hans Talhoffer en hel forretning op ved at undervise og forberede deltagere til retslige dueller. Han producerede fem håndskrifter, hvoraf Det Kongelige Bibliotek i Danmark har et af dem: En guide til forskellige kampteknikker ved retslige dueller.

- Man skal se det som et reklamekatalog - et slags cv. Han vidste, hvordan man bruger et bredt sortiment af våben, og håndskriftet gjorde reklame for, hvordan han kunne hjælpe folk med at forberede sig til duellerne, fortæller Claus Frederik Sørensen.

Han er museumsinspektør og afdelingsleder på Nyborg Slot og Vikingemuseet Ladby – og dyrker selv middelalderens kampteknikker, både fagligt og iklædt rustning på en kampplads.

Alle, både rig og fattig, duellerede.

Man fik seks uger og fire dage til at forberede sig, for eksempel sammen med en fægtemester som Hans Talhoffer. Han underviste i kampteknikker og gav råd om kost og åndelig forberedelse.

Havde man penge nok kunne man, hvis man var for gammel eller for syg til selv at kæmpe, endda hyre fægtemesteren selv til at tage duellen for sig.

Når den retslige duel gik i gang, trådte man ind i en lille indhegning. Man måtte ikke forlade den - først efter duellen.

- Når duellen startede, lavede begge parter korsets tegn over hoved og bryst og i jorden og bad til tilskuerne om at bede til Gud om, at man vandt duellen, fortæller Claus Frederik Sørensen.

Her er fem GIF'er med de kampteknikker, som er illustreret trin for trin i fægtemester Hans Talhoffers håndskrift fra 1459:

1) Duel med langsværd

Det bedre borgerskab, adelen og fyrster kæmpede med langsværd på 1,20 meter. Man kunne kæmpe med eller uden rustning.

Uden rustning brugte man sværdet helt traditionelt: Skar og stak med det.

Kæmpede man med rustning på, flyttede man den ene hånd op på klingen og brugte sværdet som spyd eller vendte det om og brugte grebet som kølle.

Man skulle ramme de steder, hvor rustningen ikke dækkede: I visiråbningen, i armhulen, i skridtet og på håndflader.

- Teknikkerne hos Talhoffer er designet til at lukke og slukke – altså ramme steder, hvor vedkommende helt sikkert dør. Typisk i hovedet. Det var farligt at stikke ham i maven for eksempel, for så kunne man selv blive ramt, så det skal være teknik, hvor modstanderen døde øjeblikkeligt.

Selv et mindre snitsår kunne betyde døden, fordi der kunne gå koldbrand i det.

- Det er svært at sætte sig ind i dag. Man skulle virkelig være påpasselig. Sværdet var ens bedste ven. Skal man forstå essensen af at slås med sværd, skal man forstå, at det mentale fokus altid er på at overleve. Mange af Talhoffers teknikker er designet til at forsvare sig, og så i et nanosekund efter at angribe.

2) Duel med daggerter

Daggerter er et stødvåben designet til at bruge i en kamp med rustninger, selv om de ikke bærer rustning på illustrationen.

Rustninger har kun små huller, så derfor brugte man den smalle, spidse daggert til at ramme ind der, hvor rustningens plader ikke dækkede.

- For eksempel stak man i armhulen eller gennem visiret foran ansigtet. Skridtet var også et yndet mål. Men med rustninger på blev det ofte mere en brydningskamp end en våbenkamp.

3) Duel i rustning

Med en rustning på er der færre steder at ramme med et våben. Derfor blev duel med rustning mere som en wrestlingkamp, fortæller Claus Frederik Sørensen.

- Det gjaldt om at få modstanderen ned på jorden og låse ham fast, og så kunne man trække sin daggert, stikke den ind et sted og slutte kampen på den måde.

Kampene blev ofte meget voldsomme:

- I en skriftlig kilde fra Frankrig i 1300-tallet fortælles, at den ene får rykket klokkeværket af, fordi modstander får fat og simpelthen rykker det hele af. Kampene var simpelthen dyriske.

Rustningen i sig selv kunne også bruges imod modstanderen.

- Rustningens vægt kombineret med bevægelsesfrihed får stor indflydelse på valg af kampteknik. For eksempel hvis man står og holder fast om hinanden, så kan man - over sit eget lår - smide modstanderen til jorden ved at bruge rustningens vægt og stivhed til at forstærke kampteknikken, fortæller museumsinspektøren.

Men kun få havde privilegiet af at have rustning på:

- Det svarer til at købe en Ferrari eller en villa i Hellerup – hvor mange har råd til det? Det er mange, mange millioner, og kun adelen havde råd til en rustning, fortæller Claus Frederik Sørensen.

4 ) Duel mellem mand og kvinde

En kvinde kunne duellere mod en mand, og man kender til flere eksempler fra 1300- og 1400-tallet. Blandt andet dueller med anklager om utroskab. Fænomenet kendes ikke fra Danmark, men var alment kendt i det nuværende Sydtyskland.

- For bønder var det et politisk spil, hvem man blev gift med, og så var det nemt at komme ud af et uønsket ægteskab med anklager om utroskab, siger Claus Frederik Sørensen.

For at udligne mandens fysiske fordel skulle han stå nede i et hul og kæmpe.

På illustrationerne herover kæmper kvinden med en sten i en sok, som hun kan slynge rundt som en kølle, og manden kæmper med en kølle.

Blev kvinden trukket ned i hullet havde hun tabt. Kunne hun trække manden op af hullet, havde han tabt.

- Kvinderne kæmpede af nød. Det kunne være nødvendigt, for hvis man accepterede en anklage om utroskab, ville man blive smidt ud af familien, og ingen ville nogensinde gifte sig med dig. Og så kunne duellen være den eneste måde at komme ud af det, selv om det også kunne betyde døden, fortæller Claus Frederik Sørensen.

5) Duel med våben og skjold

Skjold var ikke kun runde eller firkantede, men kunne være djævelsk kreativt udformet med spidser eller hager til at stikke og gribe modstanderen med.

- Det er nærmest et skjold, man kan danse rundt om og så lave udfald med sit våben. Man kunne gribe med begge hænder om stangen i skjoldet og stikke sidserne ind i modstanderen. Eller man kunne gribe fat om halsen på ham for at trække ham ned på jorden.

Dueller med den specielle type skjold er en lokal tradition, som man kun kender fra Sydtyskland.

Øvrige kilder: Danmarkshistorien.dk: Kildeintroduktion af Anders Bøgh, Aarhus Universitet.

Facebook
Twitter