Harald Blåtand under optagelser til Historien om Danmark: Sjovt at spille en af sine forfædre!

Skuespilleren Jesper Paasch spiller Harald Blåtand i 'Historien om Danmark' - og det er en mere end almindeligt passende rolle.

Nogle gange passer en rolle bare ekstra godt til en skuespiller.

Eksempelvis er Jesper Paasch angiveligt i familie med selveste Harald Blåtand, som han også skal spille i vikingeafsnittet af ’Historien om Danmark’.

- Jeg havde en kær oldefar, der desværre er død nu, som gik op i slægtsforskning og gik syv grene tilbage, hvor en af grenene gik tilbage til Harald Blåtand og Gorm den Gamle, siger Jesper Paasch.

Hør ham fortælle i videoen herover, og se i aften kl 20:00 på DR1, hvordan scenen endte. Programmet kan også streames derefter på dr.dk/tv.

Facebook
Twitter