Led af "overdreven erotisk opstemthed": Her er den rablende Grundtvig, du ikke lærte om i folkeskolen

Især 5 store skandalesager og livskriser prægede hans liv.

Der var så at sige en Grundtvig før Grundtvig. Det kulturelle ikon med skaldepanden og det lange hvide skæg, er i virkeligheden en meget sen figur.

- Fra Grundtvig er 29 til han er 53 er han muligvis den mest udskældte mand i Danmark. Faktisk bliver han først en central skikkelse i årene op til 1840, hvor han er er langt oppe i 50’erne, siger Sune Auken, Grundtvigforsker og lektor i dansk litteratur ved Københavns Universitet.

DR historie har talt med ham i anledning af, at tv-serien 'Historien om Danmark' nu er nået til 1800-tallet, hvor Grundtvig og de andre guldalder-ikoner huserede.

Men Grundtvigs liv skilte sig ifølge forskeren ud ved at være præget af både psykisk ustabilitet og skandalesager.

Her er 5 af de største skandaler og livskriser, som du måske ikke lige hørte om i folkeskolen.

1) Det første sindssygeanfald: Så slange-djævle om natten

Grundtvig som ung i Udby Kirke, ca. 1810. (© Det kongelige Bibliotek)

At Grundtvig har haft flere sindssygeanfald i sit liv, er en kendt sag. Det første kom ved juletid i 1810, og blev en slags omvendelseshistorie for Grundtvig.

- Den unge Grundtvig var en klassisk ’wannabe-forfatter’, da han i en alder af 28 år blev kaldt hjem fra København til Udby, hvor faderen var præst og ikke længere kunne passe sit embede, siger Sune Auken.

Derfor var det nu den unge Grundtvigs opgave at overtage faderens pligter som præst.

- Det passede bestemt ikke Grundtvig at skulle hjem til Udby. Konflikten mellem hans egne forfatterambitioner og forpligtelsen til familien spidsede til og førte til det sammenbrud, man regner for hans første sindssygeanfald, siger Sune Auken.

Hen over julen blev Grundtvig så påvirket, at nogle af hans venner besluttede sig for at køre ham hjem til forældrene i Udby på Sydsjælland.

Det var en længere tur, og de overnattede derfor på Vindbyholt Kro på vejen.

Vennen F. C. Sibbern beskriver, hvordan Grundtvig råbte så højt den nat, at Sibbern blev bekymret for de andre krogæsters nattesøvn.

Dagen efter fortalte Grundtvig, hvordan han havde oplevet, at ’djævlen havde snoet sig om hans krop’.

- Grundtvig lå nogle måneder i Udby, og da han kom om på den anden side, opfattede han det som en slags omvendelseshistorie, hvor Gud havde irettesat ham, og han sprang derfor op som nyfødt og ganske hårdkogt lutheraner, siger Sune Auken.

Og den nye trosretning førte til den første rigtige skandalesag for Grundtvig:

2) Den mest udskældte person i Danmark

Grundtvig tegnet i 1822, hvor han er 39 år gammel. (© Grundtvigsk Forum)

Grundtvig følte sig kaldet til at proklamerer sin nyfundne tro som lutheraner ved at omskrive verdenshistorien med bibelsk udgangspunkt.

Det blev til bogen ’Kort Begreb af Verdens Krønike i Sammenhæng’ fra 1812, hvor han blandt andet gav folk karakterer, der vurderede, hvordan de stod i forhold til hans nye tro.

- Alle mulige dalevende mennesker fik læst og påskrevet for deres manglende gudsfrygt og generelle ugudelighed. Så Grundtvig, der ellers var på vej imod en fin karriere, blev øjeblikkeligt udstødt fra det gode selskab, siger Sune Auken.

- Han mistede nære venner, alle døre lukkede sig for ham, og da hans far døde, fik han ikke embedet efter ham.

Universitetsmiljøet i København var på daværende tidspunkt meget småt, og udstødelse ramte Grundtvig hårdt. Allerede efter et par år begyndte han at omskrive sin trosopfattelse til den mildere udgave, vi kender i dag.

Men det københavnske kulturliv var meget langsomme til at acceptere ham igen, så det var først i den anden halvdel af 1830’erne, han igen for alvor kom ind i varmen.

Der fulgte altså en lang periode, hvor Grundtvig var en skandalefigur i Danmark, og det blev ikke bedre af, at der i 1825 udkom en ny provokerende udgivelse fra hans hånd:

3) Pålægges livsvarig censur efter anklage mod populær professor

Grundtvig tegnet af C.W. Eckersberg i 1829. (© Grundtvigsk Forum)

I 1825 hed en af de mest populære unge professorer på Københavns Universitetet Henrik Nikolai Clausen.

Han offentliggjorde det, der skulle være hans store værk med den mundrette titel ’Catholicismens og Protestantismens Kirke-Forfatning, Lære og Ritus’.

Grundtvig fik den til anmeldelse nogle uger i forvejen, og blev stærkt provokeret af den. Så i stedet for at skrive en anmeldelse, skrev han en anklage. Et skrift, der hed ’Kirkens Gienmæle’.

- Kirkens Gienmæle udkom tre dage efter Clausens bog, og satte den øjeblikkeligt i skyggen. Samtidige anekdoter fortæller, at handlen på Børsen stort set hørte op den dag, fordi alle skulle snakke om den skandale, det var, siger Sune Auken.

Clausen anlagde en injuriesag mod Grundtvig, som han vandt, og Grundtvig blev derfor pålagt livsvarig censur.

- Grundtvig havde en opfattelse af endnu en gang at blive udstødt. Han blev endnu en gang skændegæsten og den, alle skulle huske at tage afstand fra, siger Sune Auken.

Men selv om Grundtvig var en provokatør og i denne periode bragte sig selv i stormvejr, havde det ikke noget med hans mentale helbred at gøre:

- I hele perioden fra 1812 til 1836, havde Grundtvig ikke et eneste sindssygeanfald. Så hele den her periode, hvor han var under kolossalt pres, blev angrebet og udstødt, tog han med overraskende stor ynde. Det var først længe efter, det bristede for ham igen, siger Sune Auken.

4) Rablende bragesnak og dyb depression

Grundtvig på talerstolen under Brage-Snak foredragene på Borchs Kollegium. Tegnet af Johan Thomas Lundbyen i 1843. (© Wiki Commons)

Grundtvig blev fra sidste halvdel af 1830’erne igen en accepteret person og frem til sin død i 1872 forvandlede han sig til det kulturelle ikon, vi kender i dag.

Men så ramte det andet sindssygeanfald. Først kom en rablende manisk periode, afløst af en dyb depression.

Grundtvig, der efterhånden havde opbygget en stor og trofast tilhængerskare, holdt i efteråret 1843 og foråret 1844 en række foredrag på Borchs Kollegium om forholdet mellem nordisk og græsk mytologi.

Foredragene blev af Grundtvig selv døbt ’Brage-Snak’ efter den nordiske digtergud Brage, men udtrykket er senere brugt om ’selvhøjtidelig, vidtløftig og højtravende snak’.

Muligvis har betydningsændringen noget at gøre med foredragenes karakter.

Grundtvig tegnet 1847, hvor han for alvor er begyndt at skrive salmer. Ca. 1500 salmer blev det til i alt, og ud af Den Danske Salmebogs 791 salmer har Grundtvig skrevet de 163 og lavet 90 gendigtninger. (© Grundtvigsk Forum)

Finn Abrahamowitz skrev i biografien ’Grundtvig – Danmark til lykke’ fra år 2000 om Brage-Snak-foredragene:

”De er skrækkelige. Mange af dem har hverken hoved eller hale. De er fyldt med alle mulige småligheder og platte ordspil. De henvender sig i begyndelsen til damerne i en intim, barnagtig facon, der vistnok skal være charmerende. Det er så slattent, at man ikke forstår, forsamlingen holdt ud”

Dette udsagn er Sune Auken midlertidig ikke enig i. Han kalder foredragene for ’knivskarpe og kalkulerede, men vilde i deres sprogform’, men tilføjer også, at foredragene handlede mindst lige så meget om kvinderne i forsamlingen, som de handlede om mytologien:

- Det er simpelthen en lang flirt med de tilstedeværende damer. Det er så man både rødmer og blusser, når man læser det igennem, fordi det er så pågående, siger Sune Auken.

Foredragene er nedskrevet og udgivet uden synderlig redigering, så alle Grundtvigs strøtanker og henvendelser til publikum er dokumenteret.

Den maniske periode blev afløst af en dyb depression i starten af 1844, som påvirkede Grundtvig meget voldsomt.

Den varede et par måneder, hvorefter hans mentale tilstand nogenlunde var tilbage ved det normale igen.

Lige ind til tredje og sidste anfald, der indtraf efter Grundtvig var blevet en meget velkendt skikkelse:

5) Blev diagnosticeret med ’overdreven erotisk opstemthed’

Grundtvig 1869, to år efter den opsigtsvækkende prædiken i Vartorv. (© Grundtvigsk Forum)

Det sidste sammenbrud er også det mest berømte, fordi det udspillede sig på meget offentlig vis nogle få år før Grundtvigs død. Nærmere bestemt Palmesøndag 1867, hvor Grundtvig skulle prædike for sin menighed i Vartov.

I dagene op til overbeviste han sig selv om, at han nok var ærkeenglen Gabriel, at han havde fået sit ellers svækkede syn tilbage, og at hans skavanker i benet var blevet kureret.

Kirken var fyldt til bristepunktet og de fremmødte gjorde store øjne, da den før gangbesværede og krumbøjede Grundtvig marcherede op mod prædikestolen med rank ryg og faste skridt.

- Han proklamerede et antal nye trossandheder, og erklærede at enkedronningen Caroline Amalie, som var tilstedeværende ved gudstjenesten, skulle blive gravid og føde sagnfiguren Holger Danske. Hun var på daværende tidspunkt over 70 år gammel, og undfangede naturligvis ikke ved den lejlighed, siger Sune Auken.

Han kysser også de tilstedeværende damer i troen om, at de vil blive gravide heraf og føde jomfrubørn ligesom jomfru Maria.

- En samtidig læge diagnosticerer det som et udslag af ’overdreven erotisk opstemthed’. Hvilket jo i vore dage er en noget særpræget diagnose, siger Sune Auken.

Der går et par dage, hvorefter alle bliver enige om, at han er blevet gal, og derefter igen kører ham på landet.

Grundtvig fotograferet i 1872. Han døde 2. september samme år, 88 år gammel. (© Grundtvigsk Forum)

Som forsker er Sune Auken ikke i tvivl om, at Grundtvig ikke har været ved sine fulde fem i denne periode:

- Man kan tydeligt se i Grundtvigs tekster fra denne periode at det er ham og hans skrivestil, men man kan også se, at noget er gået af led, siger han.

Der er ingen, der rigtig ved, hvad Grundtvig fejlede. Der er efter hans død stillet flere forskellige diagnoser, men ingen af dem kan man slå fast med sikkerhed.

Oftes bruges disgnosen ’bipolar’ eller ’maniodepressiv’, som det hed i samtiden. Den blev første gang blev stillet af den psykiatriske overlæge Hjalmer Helweg i 1918.

- Problemet ved det er, at Helweg diagnosticerede Grundtvig som sindssyg i perioder, hvor det er helt tydeligt som forsker, at han ’hænger sammen’ og er helt ’normal’ Grundtvig. Diagnosen kan godt være rigtig, men den er ubegrundet, vurderer Sune Auken.

- At han har haft et eller andet, er jo tydeligt nok. Men der er også meget lange perioder i hans liv, hvor der ikke er nogen spor af, at han skulle have være vanvittig.

Grundtvig blev altså først sent i sit liv accepteret af samtiden, men trods vanskelige perioder står han i dag som en af de mest skelsættende tænkere i danmarkshistorien.

'Historien om Danmark' om 1800-tallet kan ses på lørdag kl 20 på DR1. Se seneste afsnit her.

Faktaboks: 3 andre ting, du (måske) ikke vidste om Grundtvig

  1. 1

    1. Sov aldrig om nattenGrundtvig var enormt produktiv og har et kæmpemæssigt forfatterskab bag sig. En af grundende hertil skal findes i, at Grundtvig tilsyneladende ikke sov om natten. Hvordan han fysisk set har kunne holde til det, det fatter jeg ikke, men en række samtidige kilder bekræfter, at Grundtvig ikke sov om natten. Samtidig med at han bliver meget gammel, er det jo et fuldt menneskeliv, han har haft ved siden af, hvor han bare har siddet og skrevet, siger Sune Auken.

  2. 2

    2. Kunne ikke indlede en samtale Grundtvig har været en meget socialt vanskelig mand. Han har for eksempel ikke kunne indlede en samtale med mennesker, han ikke kendte. En af hans gode venner, Frederik Barfod, fortæller, hvordan han ofte blev indbudt, når Grundtvig skulle have besøg af nogen, han ikke kendte. Så kunne Barfod indlede samtalen, hvorefter Grundtvig kunne stå på og derfra dominere samtalen i timevis. Men almindelig smalltalk lå ikke for ham – han kunne tilsyneladende ikke gøre det, siger Sune Auken.

  3. 3

    3. Lå i verbal krig med Kirkegaard Kirkegaard og Grundtvig vandrede rundt i Københavns gader på samme tid, men havde ikke meget til overs for hinanden. De var meget forskellige og langede flere gange ud efter hinanden i forskellige udgivelser, dog sjældent face-to-face. Kirkegaard skrev blandt andet med glimt i øjet i sine private optegnelser, hvordan Grundtvig havde i sinde at slå ham ihjel:”Først... vil han... byde Jorden at aabne sig og sluge mig. Dernæst... vil han overlevere mig til Satana, saa tager Fanden mig. Fremdeles... vil han slaae mig ihjel med Thors Hammer. Og endelig vil han... ved det levende Ord aldeles tilintetgjøre mig”

Øvrige kilder brugt til artiklen: 'Grundtvigs Erindringer og Erindringer om Grundtvig' i udvalg ved Steen Johansen og Henning Høirup, 'Grundtvig - Danmark til lykke' af Finn Abrahamowitz, Grundtvigsk Forum, Grundtvigs Værker.

Facebook
Twitter