Ny dansk forskning: Fornem oldtidsdansker er indvandrer

Det berømte gravfund Skrydstruppigen fra Sønderjylland kom til vores breddegrader langvejs fra.

De velbevarede rester af Skrydstruppigen har gjort det muligt at kortlægge størstedelen af hendes liv. (Foto: DR- Morten Krüger)

Banebrydende dansk forskning viser, at den fornemme Skrydstruppige, der blev fundet i en gravhøj i Sønderjylland i 1935, hverken er født eller opvokset i Danmark.

Nyheden blev afsløret i andet afsnit af ’Historien om Danmark’, som blev sendt søndag aften på DR1.

Unikke optagelser i programmet viser øjeblikket i laboratoriet, hvor opdagelsen gøres:

- Det er helt vildt! (…) Det kommer til at ændre en hel masse om vores forståelse af hele bronzealderen, siger professor Karin Margarita Frei fra Nationalmuseet i programmet.

Hun har stået i spidsen for undersøgelsen, der udgives i et videnskabeligt tidsskrift senere på året.

Egtvedpigen var ikke et særtilfælde

Det skabte også overskrifter verden over, da det i 2015 kom frem, at et andet fund fra oldtiden – nemlig den ikoniske Egtvedpige - heller ikke var opvokset i det område, vi i dag kender som Danmark, men i stedet var indvandret fra muligvis det sydlige Tyskland.

Og netop dette gør opdagelsen af samme resultat for Skrydstruppigen ekstra interessant:

- Resultatet er vigtigt, fordi det viser, at Egtvedpigen ikke var et særtilfælde. Der ser ud til at være et mønster, der fortæller os noget om, hvordan mennesket, og i dette tilfælde kvinder, flyttede sig rundt i bronzealderen, siger Karin Margarita Frei til dr.dk.

Skrydstuppigen lå i sit fineste uldtøj, med håret bundet op i en imponerende frisure og med guldringe om ørene, da låget til hendes kiste blev løftet i 1935. (Foto: DR- Morten Krüger)

Professoren stod også bag undersøgelserne af Egtvedpigen, men modsat ved Egtvedpigen har man under undersøgelserne af Skrydstruppigen kunne kortlægge næsten hele hendes liv – fra barndom til død. Det er første gang, det nogensinde er sket.

Den unge kvinde er kommet til området omkring Skrydstrup, da hun var 13-14 år gammel. Indtil da havde hun levet i et område, der ligger mange hundrede kilometer væk fra Skrydstrupegnen.

Ifølge Karin Frei kan der være tale om det nordlige Tjekkiet, Frankrig eller Midttyskland. Efter sin ankomst til landet har den unge kvinde levet i det sønderjyske område i næsten fire år, inden hun døde som 17-årig omkring år 1300 f.v.t.

Arrangeret ægteskab?

For at lave kortlægningen af Skrydstruppigens færden har Karin Frei undersøgt en 6-års tand, en visdomstand, en cirka 50 centimeter lang hårlok og knogler fra fundet. De ting sladrer om kost, opvækst og geografisk placering igennem livet.

- Hendes grav i Danmark viser, at hun var en del af samfundets elite. Det var hun højest sandsynligt også inden sin ankomst. For eksempel sladrer tænderne om, at hun fra barnsben fik en nærende kost, hvilket kan være et tegn på høj status, siger Karin Frei.

Det pludselige ryk til området ved Skrydstrup kunne ifølge Karin Frei tyde på, at hun var med til at skabe en alliance mellem to magtfulde familier, i hvad der for eksempel kunne være et arrangeret ægteskab.

I andet afsnit af 'Historien om Danmark' kommer man tættere på historien om den fornemme Skrydstruppige. (Foto: DR- Morten Krüger)

Bronzealderen var en globaliseret tid

Ifølge professor i arkæologi ved Göteborg Universitet, Kristian Kristiansen, får resultatet stor betydning for vores forståelse af bronzealderen.

- Skrydstruppigen understreger, at bronzealderen var en globaliseret tid. Man rykkede fra syd til nord i forbindelse med ægteskab, og man drog på lange handelsrejser. Det har arkæologien hele tiden påvist, men nu får vi naturvidenskabelige beviser for, at det rent faktisk var tilfældet, siger han.

Karin Frei og Nationalmuseet fortsætter nu kortlægningen af flere gravfund fra bronzealderen, for undersøgelserne af Skrydstruppigen var blot det første i rækken. Ved at kortlægge flere bronzealder-kvinders oprindelse håber man på, at få et dybere indblik i livet i bronzealderen.

Forskningsprojektet med navnet 'Bronzealderkvinders fortællinger' har sin egen hjemmeside, hvor man løbende kan følge med. Se mere her.

Facebook
Twitter