Sådan gik det med den mystiske dronning Ingeborg

Historien om en ung dansk kongedatter vakte opsigt under gårsdagens afsnit af 'Historien om Danmark'. Hun var en hård nyser, fortæller ekspert.

Hun voksede op som dansk kongedatter og med sit ægteskab til den franske konge havde hun udsigt til at skrive sig direkte ind i de europæiske historiebøger.

Alligevel er Ingeborg, Valdemar den Stores ene datter og søster til Valdemar Sejr, et forholdsvis ubeskrevet blad i danmarkshistorien. I hvert fald indtil i går, hvor hendes historie blev foldet ud for et bredt publikum i ’Historien om Danmark’.

Og den ukendte Ingeborg vakte interesse blandt seerne, der - blandt andet via den efterfølgende chat på dr.dk - efterlyste flere oplysninger om den danske kongedatter og hendes videre skæbne i Frankrig.

Den 18-årige Ingeborg af Danmark blev i 1193 gift med den franske kong Philip 2. August, der var ti år ældre og enkemand. Hun blev ført til Frankrig, hvor hun kunne se frem til et liv med magt og i stor luksus. Men sådan skulle det ikke gå.

Allerede efter bryllupsnatten ville franske Philip August skilles.

- Historien om Ingeborg er især iøjefaldende, fordi den ender med at få stor, international opmærksomhed.

Det fortæller Thomas Heebøl-Holm, der i dag svarede på danskeres spørgsmål om den tidlige middelalder i ’Spørg Danmarkshistorien’ på P1. Han er historiker og har forsket i Ingeborgs historie.

Det er blandt andet pavekirken i Roms store og mangeårige engagement i konflikten, der gør sagen spektakulær. For paven ville ikke godkende Philip Augusts ønske om skilsmisse, og Ingeborg ville ikke lade sig kue af sin forsmåede ægtemand.

Hun forstår det spil, hun er en del af, og selvom hun i nogle af sine breve til kirken kan fremstå som en bly viol, så skal man se det som et udtryk for det politiske spil, lyder det fra Thomas Heebøl-Holm:

- Man skal ikke lade sig narre. Hun var en hård nyser.

Den vigtige status af enkedronning

Og Ingeborg havde held i sit spil.

Efter 20 års tovtrækkeri mellem Ingeborg, Philip August og kirken i Rom blev den danske kongedatter anerkendt som den retmæssige dronning af Frankrig i 1213.

Ingeborg var 18 år, da hun blev gift med den franske konge Philip August. (© dr)

Men selvom Ingeborg nu kunne kalde sig dronning af Frankrig, var det ikke lutter lagkage.

Hun havde ikke genvundet sine ægteskabelige rettigheder, hvilket betød, at hun aldrig kom til at give liv til den franske tronarving. Et stort statustab for en royal kvinde som Ingeborg.

Men selvom hun ikke kom til at nyde af titlen ’kongemoder’, anerkendte Philip Augusts børn hende stadig som dronning. Det betød, at Ingeborg fik titlen af enkedronning med de dertilhørende rettigheder efter Philip Augusts død i 1223.

Den mest betydelige rettighed, var retten til at forvalte den store økonomiske arv, hun havde fået efter sin ægtemand.

Og netop de betydelige pengesummer brugte hun til at cementere sin status som enkedronning. Hun betalte løsesummen for sin tilfangetagne bror, Valdemar Sejr, og hun betalte for, at der blev indstiftet sjælsmesser for Philip August. Sjælsmesserne var en måde at sikre sine kæres sjæle mod pinsel i skærsilden, og det beviste at Ingeborg var en from og troende kvinde.

Pengegaver til kirken

At kirken var vigtig for Ingeborg var tydelig i hendes handlinger, både mens hun var i husarrest og senere som enkedronning.

Illustration fra Ingeborgs psalter fra omkring år 1200. (© WikiMedia Commons)

Omkring år 1200, altså 13 år inden hun blev taget til nåde af Philip August, fik hun lavet et psalter, der er en samling af Davids salmer fra Det gamle testamente. Heri fik hun tilføjet dødsdagene på sin far, Valdemar den Store, og sin mor, Sophie. En stor gestus i det katolske Europa.

Og det var også i kirkelig retning, at hun brugte en stor del af sine midler frem mod sin død. Hun støttede den kristne Johanniterorden ved at grundlægge og finansiere et kloster med hospital og landbrug i nærheden af Paris.

Det var også her, hun blev begravet, da hun døde som 62-årig i 1237.

Kilder: 'Ingeborg: Prinsesse af Danmark og dronning af Frankrig' af Kasper Holdgaard Andersen, danmarkshistorien.dk, Aarhus Universitet og 'Kvinder i danmarkshistorien' af Grethe Jensen