Se kortet: Her gik oldgammel og exceptionel handelsrute fra Danmark til Middelhavet

Den internationale handel blomstrede i bronzealderen, og forskellige varer flød lystigt fra mellemøsten til Danmark og tilbage igen på den såkaldte glasvej.

Her gik den såkaldte glasvej fra mellemøsten til Danmark

I bronzealderen for 3.300 år siden var der omfattende handel og endda en en vigtig handelsrute fra Skandinavien til Mesopotamien - det vi i dag kalder Irak og Syrien.

Som man kunne se i 'Historien om Danmark' i søndags, spillede international handel en væsentlig rolle i det danske bronzealdersamfund. Danske handlende har lystigt eksporteret varer som for eksempel rav til udlandet, og i bytte har de blandt andet modtaget glasperler fra Mesopotamien. Denne handel har tilsyneladende været så omfattende, at man i dag kan fastlægge en mulig handelsrute mellem Danmark og mellemøsten.

- Vi kan tydeligt vise, at der faktisk har været en rute, og at der har været etableret et stort globalt handelsnetværk. Det er for mig helt vildt, sagde Jeanette Varberg i forbindelse med opdagelsen af handelsruten sidste år. Hun er arkæolog og museumsinspektør ved Moesgaard Museum.

Sammen med Flemming Kaul fra Nationalmuseet og flere europæiske forskere kortlagde hun den historiske rute, som har fået navnet ‘Glasvejen’ efter inspiration fra ‘Silkevejen’ - den historiske rejserute fra Middelhavsområdet til Kina.

- Glasvejen har været en kanal for mennesker, viden og varer - ligesom Silkevejen. Det er ikke sikkert, at en dansk bronzealderhandlende har været helt i Egypten, men man har handlet hele vejen gennem Europa via en etableret vej, forklarer Jeanette Varberg, der kalder Glasvejen for ‘the missing link’ mellem oldtidens Middelhavskulturer og Nordeuropa.

Tre blå perler startede banebrydende forskning

Det var i forbindelse med opbygningen af de nye udstillinger på Moesgaard Museum, at Jeanette Varberg fandt en æske med nogle små blå glasperler, der aldrig havde været undersøgt før.

I 2014 blev det derfor en verdensnyhed, da den danske arkæolog kunne fortælle, at franske analyser af de blå perler viste, at flere perler fundet i gravhøje fra bronzealderen stammede fra Egypten og Mesopotamien.

De blå perler fra Voerladegaard, som oprindelig var starten på Jeanette Varbergs forskning i glas. (© Hum Au)

Denne forskning byggede det samme forskerhold videre på, indtil de kunne præsentere et kort over hvilken rute glasvejen formodentlig har taget gennem europa.

- Det er ikke kun i Danmark, at man har haft glasperler fra Mesopotamien i bronzealderen. Den samme type glas har været flere steder i Europa, forklarer Jeanette Varberg.

Forskerne har analyseret den kemiske sammensætning i blå glasperler fundet i Rumænien, Tyskland, Egypten og Danmark. Analyserne viser, at perlerne har den samme kemisk profil og dermed alle har oprindelse i Mesopotamien.

  • Glasstave fra Amarna, Egypten, som har den særlige kemiske profil for mesopotamisk glas. (Foto: Arnold Mikkelsen © Nationalmuseet)
  • Glasstave fra Amarna, Egypten, som har den særlige kemiske profil for mesopotamisk glas. (© Moesgaard Museum)
1 / 2

- Man kan lave en meget præcis sporing af glas i modsætning til rav, så glas giver en hel ny og unik mulighed for at spore de veje, der er gået gennem Europa, siger Jeanette Varberg.

- Man har diskuteret, hvorfor den nordiske bronzealder har været så rig. Det er på grund af vores rav. For de steder vi har fundet mesopotamisk glas, har der også været rav, forklarer arkæologen (og kalder opdagelsen af Glasvejen for et gennembrud i bronzealderforskningen.)

  • Rumænien: I en ofringshule fra bronzealderen er der blevet fundet både glasperler og rav. (© Moesgaard Museum)
  • Blå glasperler fra ofringshulen.
  • Man skal kravle op langs dette vandfald for at komme til hulen. (© Moesgaard Museum)
  • Der blev også fundet rav i hulen.
1 / 4

Bronzealderen var mere udviklet end antaget

Både Kristian Kristiansen og Jeanette Varberg peger på, at Glasvejen er endnu et eksempel på, at fortællingen om bronzealderen som et primitivt stammesamfund, hvor uldklædte bønder passede sig selv, ikke holder.

- Bronzealderens samfund var langt mere udviklet, end vi hidtil har troet. På mange måder var bronzealderen den første kommercielle globalisering. Man har handlet globalt og rejst som den naturligste ting i verden, siger Kristian Kristiansen og kalder det ‘utroligt interessant’, hvordan Glasvejen viser, at civilisationscentre som Mesopotamien har været knyttet sammen med mere perifære samfund i Europa.

- Alle systemer har tilsyneladende været knyttet sammen, siger han og sammenligner bronzealderen med vikingetiden.

- Bronzealderen fremstår mere og mere som et højdepunkt i vores historie. Ligesom Vikingetiden var det en ekspansionsperiode, hvor vi deltog i international handel og byggede nogle af danmarkshistorien største monumenter. Så man var mindst lige så avanceret i bronzealderen som i vikingetiden, vurderer han.

At rejse var også en livsstil for 3000 år siden

Jeanette Varberg ser den nye viden om tiden fra 1700 før vor tidsregning til 500 før vor tidsregning som en nøgle til at forstå vores fortid.

- Selv for mange tusinde år siden var vi et åbent, globaliseret land, hvor rejser var en livsstil, og hvor der på rejsen blev udvekslet alt fra almindelig sladder til viden om stjerner og solens vandring over himlen, fortæller hun.

- Så vi skal rykke os ud af billedet af, at vi ikke har rejst og vandret før moderne tid, for vi har været ret mobile allerede i bronzealderen, siger hun og fortæller, at jo flere glasprøver, hun og de andre forskere analyserer, jo flere detaljer kan de finde frem om handelsruten og dem, der har rejst af den i sin tid.

- For lige nu har vi kun det overordnede billede, siger hun.

Denne artikel har været bragt på dr.dk/historie den 4. juni 2016. Læs den her.