"Skyd ham!" "Svinehund!": Hør de vilde optagelser fra befrielsen i 1945

Hør hvordan det lød, når en formodet stikker blev ført til politistationen dagen efter Danmarks befrielse.

Billederne i videoen ovenfor hænger ikke direkte sammen med lydoptagelsen fra Maglegårdskolen i København den 6. maj. Billeder er fra dagene omkring befrielsen.

Den 6. maj 1945 står journalisten Gunnar Hansen ved Maglegårdsskolen i København. Her optager han lyden af en formodet stikker, der føres i arrest.

Det er dagen efter befrielsen, og en jagt på de, der samarbejdede med tyskerne under besættelsen, er gået i gang.

Skolen blev ligesom mange andre skoler anvendt som opsamlingssted for stikkere i de hektiske dage umiddelbart efter befrielsen. Her blev modstandsbevægelsens fanger interneret, inden de skulle videre til politistationen.

Ude foran Maglegårdsskolen havde københavnere taget opstilling for at se de tilfangetagne blive ført væk.

Billederne i videoen ovenfor hænger ikke direkte sammen med lydoptagelsen. Billederne er fra dagene omkring befrielsen.