Uffe Ellemann kaldte sine 80 politiske næser for hædersnæser

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde har fået en alvorlig næse af Folketinget og ærgrer sig over situationen. Rekordindehaveren af næser havde en noget anden tilgang til de politiske påtaler.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) har i dag fået en stor næse af Folketinget – altså en skriftlig påtale med ”meget skarp kritik” i sagen om de såkaldte ’kvotekonger’ i dansk fiskeri.

Ministeren "tager næsen til efterretning" og siger:

- Det ærgrer mig, at vi er havnet i den her situation, og det er min opgave at få forandret det samarbejdsklima, der er.

Anderledes nonchalant var rekordindehaveren af flest næser i dansk politik, Uffe Ellemann-Jensen, da han i 1996 kaldte sine hele 80 næser for ’hædersnæser’. Han var da formand for Venstre.

Ellemann-Jensen fik mange af næserne i sin tid som udenrigsminister som følge af ’fodnotepolitikken’.

Da daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen i 1996 fik en næse for at afvise besøg fra den britiske forfatter Salman Rushdie af sikkerhedshensyn, blev Uffe Ellemann-Jensen spurgt, om han var misundelig på størrelsen af Nyrups næse.

Se hans svar i videoen herover.

FacebookTwitter