I 1905 kom Victor Cornelins, der var søn af slaver, til København fra Dansk Vestindien for at skulle uddannes til lærer. Men den lille dreng blev først udstillet i Tivolis koloniudstilling, hvor der var mennesker fra de forskellige danske kolonier udstillet.
Den lille Victor ville dog hellere være i den grønlandske afdeling. Det mente man fra Tivolis side dog ikke gik, da den danske befolkning så ville blive forvirret over, hvem der høre til i hvilken afdeling. Så Victor og en pige også fra De Vestindiske Øer blev låst inde i et bur, så de ikke kunne stikke af.
I et interview fra 1976 fortæller den da 80-årige Victor Cornelins, til en tydeligt berørt Otto Leisner, hvordan publikum troede han var menneskeæder, og stak fingrene ind af tremmerne og gjorde nar ad ham, for at se om han ville bide dem.
Victor Cornelins endte med at uddanne sig til lærer og bosatte sig i Nakskov. Han døde i Danmark i 1985.