Vidste du at... Sorte fra De Vestindiske Øer bevidst blev holdt ude af grundloven?

I 1852 besluttede man, at Danmarks nye grundlov ikke skulle gælde kolonierne på De Vestindiske Øer. Man ønskede nemlig ikke folk af afrikansk afstamning i Rigsdagen.

Da Junigrundloven blev revideret i 1852, valgte man, at den ikke skulle omfatte kolonierne på De Vestindiske Øer (i dag Jomfruøerne, red.).

Man ønskede nemlig ikke, at sorte medlemmer af befolkning skulle have mulighed for at blive valgt ind i den danske lovgivende forsamling, Rigsdagen.

Det fortæller chefkonsulent ved Rigsarkivet, Poul Olsen, i tredje afsnit af programmet ’Slavenation Danmark’, der kan ses i aften på DRK.

Begrænset demokrati

I juni 1849 fik Danmark sin første grundlov, og enevældet blev erstattet med begrænset demokrati. Mænd over 30 år med egen husstand kunne nu stemme og blive valgt til Rigsdagen.

Men med grundlovens vedtagelse opstod også spørgsmålet om, hvor vidt den skulle gælde kolonierne i Dansk Vestindien.

Det førte til store diskussioner i Statsrådet i 1852.

- Finansminister Sponneck, som var medunderskriver på grundloven, gik ind for at grundloven også skulle være gældende på De Vestindiske Øer, siger Poul Olsen.

Racisme i grundloven

Men den øvrige regering sagde ham imod og mindede ham om, at det ville kunne medføre, at folk af afrikansk afstamning kunne vælges til Rigsdagen.

- Stillet over for et argument af den karakter, måtte selv Sponneck erkende, at det måske ikke var så smart, siger Poul Olsen.

Den sorte befolkning på De Vestindiske Øer blev altså udelukket fra den danske lovgivende forsamling udelukkende på baggrund af deres hudfarve.

Og til spørgsmålet om, hvorvidt det var et udtryk for racisme, siger Poul Olsen:

- Ja, det var det da. Men tiden var, og Danmark ikke mindre, racistisk.

Tredje afsnit af ’Slavenation Danmark’ kan ses på DRK i aften kl. 20.30. Se de to første her.

Kilder: ’De dansk-vestindiske øer og junigrundloven’ af Poul Erik Olsen, Denstoredanske.dk.