Vidste du... at vi engang fastede i julen?

Fisk som julemad og intet juletræ. Sådan så den danske jul ud engang. Dyk ned i et udpluk af de skikke, der viser, hvordan julen i Danmark har udviklet sig til det, den er i dag.

De fleste danskere vil nok skrive under på, at man ikke skal pille alt for meget ved juletraditionerne.

Der skal være juletræ, maden skal bestå af and og flæskesteg, og der skal synges lige dele 'Et barn er født i Betlehem' og 'Last Christmas' igennem december måned.

Men selvom vi synes, julen ikke sådan står til at ændre, så har den faktisk ændret sig flere gange i gennem tiden. Her kan du dykke ned i et udpluk af de traditioner og skikke, der viser, hvordan den danske jul har udviklet sig.

1) Fra hedensk højtid til kristen kirkefest

Vikingerne markerede flere højtider i løbet af året, som primært var knyttet til årets gang. Jól var én af dem. På billedet ses en gengivelse af en vikingefest. (© Malmström / Wikimedia Commons)

I dag markerer man julen som en kristen højtid, hvor Jesu fødsel fejres den 24. december. Men dagene omkring juleaften har altid spillet en særlig rolle i det årlige højtidshjul.

Inden kristendommen gjorde sit indtog i Danmark omkring år 900, blev der på denne tid af året fejret jól, hvor man festede og drak i flere dage. Jól faldt kort efter vintersolhverv den 20. december. Man fejrede, at man nu gik imod lysere tider, og det var en højtid, som de nordiske vikinger delte med mange andre folkeslag.

Man kunne ikke fortsætte med at fejre de hedenske højtider efter kristendommen blev indført, og med tiden blev jól til jul.

- For kirken gav det mening at placere den nye højtid i nærheden af en allerede eksisterende højtid, da det på den måde ikke ville synes som et stort skifte for de nyligt kristnede danere, fortæller forsker og kulturhistoriker ved Det Kongelige Bibliotek, Caroline Nyvang.

2) Fra drukfest til familiefest

I julestuerne legede man julelege, hvor der blev kysset på kryds og tværs. (© Den Gamle by)

Det var borgerskabet i 1800-tallet, der gjorde julen til en højtid, der i særlig grad opfattes som en højtid, der skal markeres i familiens skød.

Men før den borgerlige jul brød igennem, trak den danske jul spor tilbage til den hedenske jól, hvor stemningen var noget mere løssluppen med druk, ædegilder og julelege, der gav mulighed for en masse fysisk kontakt mellem kønnene.

En af de helt populære julelege var 'at trille julekage'. Her lagde en pige og en karl sig ovenpå hinanden, mens resten af selskabet 'æltede dejen'. På den måde fik de to deltagere gnubbet sig en masse op ad hinanden.

- De før-kristne skikke i forbindelse med jól blev hængende længe. I dag ser vi måske mest sporene efter den hedenske jól og de løsslupne julestuer til julefrokoster og festen nytårsaften, fortæller Caroline Nyvang.

3) Fra faste til flæsk til fjerkræ

Grise blev slagtet ved vintertid. Derfor var det naturligt, at man spiste flæskesteg til jul, når fastetiden var ovre. (© WikiMedia Commons)

Danskerne har spist gris til jul siden middelalderen. Det gav god mening, fordi det var på dette tidspunkt, man slagtede rundt omkring på gårdene. Grisen fik selskab af kål, for kartoflen havde endnu ikke taget turen fra Nordamerika til Europa.

Men inden man mæskede sig i julens flæskesteg, stod den på fisk. Adventstiden op til jul var en hellig tid, hvor man skulle faste. Og i fastetiden måtte man kun spise fisk.

Med den borgerlige juls indtog i 1800-tallet ændrede julemenuen sig. Borgerskabet i byerne skiftede flæskestegen ud med gås eller and, og de nye smarte jernkomfurer gjorde det muligt, at koge kartofler, tilberede rødkål og lave sovs, mens fuglen var i ovnen.

Risalamande med kirsebærsauce blev udbredt omkring år 1900, og var borgerskabets alternativ til risengrød, der ellers var blevet en fast del af danskernes julemåltid.

4) En masse gran fra Tyskland

Adventskransen kom til Danmark lidt senere end juletræet, og vandt udbredelse efter 1. verdenskrig i begyndelsen af 1900-tallet. (Foto: Myrhøj)

Hvert år til jul hiver danskerne grantræer ind i stuerne og pynter dem. Mange har også en krans af gran, som de sætter fire lys i. Men selvom de fleste vil mene, at juletræer og adventskranse er gamle, danske juletraditioner, så har de ikke mange hundrede år på bagen.

Og for det ikke skal være løgn, så er det faktisk traditioner, som kommer fra Tyskland. Her går traditionen med at tage et grantræ ind i hjemmet til jul helt tilbage til 1500-tallet.

- Det bedre borgerskab var storimportører af tyske juletraditioner i løbet af 1800-tallet, fortæller Caroline Nyvang.

Det første juletræ blev tændt i Danmark i 1808 på det sydsjællandske gods Holsteinborg. I 1811 blev juletræet introduceret i København hos familien Lehmann i den indre by. Herfra spredtes traditionen til det øvrige københavnske borgerskab og videre ud i landet.

- Forholdet til de tyske traditioner ændrede sig dog, som Danmark tabte slaget ved Dybbøl i 1864. Herefter fik man travlt med at gøre de tyske traditioner mere danske ved blandt andet at tilføje nye traditioner – som for eksempel julenissen, fortæller Caroline Nyvang.

5) Nissen blev til julehistorie

Tegneren Carsten Ravn lavede mange billeder med julenissen omkring år 1900. (© Carsten Ravn)

En af de juletraditioner, der opstod i kølvandet på de mange tabte krige til Tyskland i 1800-tallet, var den lille julenisse.

Den blev en del af den danske julefejring, fordi man havde brug for at skabe nogle særligt danske julefortællinger - og her var nissen oplagt at bruge.

Siden den før-kristne tid havde man troet på, at der boede en lille husgud på gården, som man skulle behandle godt og ofre til. Husguden hed Nis, og troen på ham levede videre efter kristendommens indførelse - især på landet. For at undgå gårdboen Nis' drillerier skulle man huske at stille sødgrød med smør frem til ham ved hver højtid.

- Kunstnere og forfattere begyndte at flette gårdboen ind i fortællingen om julen, og sådan endte vi med julenissen, fortæller Caroline Nyvang.

Det var malerne, der gav nissens sin røde hue. Den var inspireret af den danske almuedragt for at understrege den danske tilknytning.

6) ’Dejlig er jorden’ og ’Last Christmas’ på anlægget

Wham's 80'er hit 'Last Christmas' er blevet en ægte juleklassiker. (Foto: NF)

Mange danskere synger i julen - enten i kirken eller til anlægget under julefrokosten.

Men hvor det engang var salmer, der blev sunget i julen i forbindelse med gudstjenesterne, så udviklede julens musik sig op igennem 1800-tallet, hvor sange som 'Højt fra træets grønne top', 'Juletræet med sin pynt' og 'Sikken voldsom trængsel og alarm' blev skrevet.

Julemusikken har siden udviklet sig endnu mere, og i dag er julens musik i lige så høj grad ’Last Christmas’, 'Det' jul, det' cool' og ’Højt fra træets grønne top’ som det er ’Dejlig er jorden’ og ’Et barn er født i Bethlehem’.

- Julen er meget andet end en kristen højtid for danskerne. Det er en tradition, der har de familiære relationer i højsæde, og derfor har de folkelige og kirkelige skikke blandet sig, siger Caroline Nyvang.

Denne artikel blev udgivet i en anden version i 2016.

Facebook
Twitter