København er stadig lullet ind i julens ro og ærbødige stemning. I kirkerne er lysene tændt på helgenernes altre, og messerne er velbesøgte.

Men freden varer ikke ved. På 3. juledag bryder en gruppe oprørte borgere ind i Vor Frue Kirke, byens største kirke. De går direkte mod sidealtrene, der står hele vejen ned langs kirken. Her går de efter de helgenstatuer, der står ved altrene. De vælter dem, knuser ansigterne på dem.

Og de nøjes ikke med inventaret. Kirkens præster bliver også angrebet.

Året er 1530, og borgerne er en del af en gruppe danske protestanter, der ønsker et klart og tydeligt opgør med den katolske kirke og den katolske kristendom.

De følger den tyske munk Martin Luther, der i 1517 begynder reformationen i Wittenberg i Tyskland, da han hamrer sine 95 teser op på kirkedøren. Det er i dag 500 år siden.

- På flere niveauer var det nødvendigt med et opgør med den gamle kristendom og dens traditioner og ritualer. Det kom blandt andet til udtryk i en striks religiøs lovgivning, og i befolkningerne rundt om i Europa foregik der også et opgør, siger Martin Schwarz Lausten, der er teolog og professor emeritus i kirkehistorie.

Religionskrigen rammer Europa

Martin Schwarz Lausten fortæller, at stormen på Vor Frue Kirke i julen 1530 er en del af en større europæiske fortælling om sammenstødet mellem den gamle og nye kristendom, der slog igennem i Europa i første halvdel af 1500-tallet.

Også selvom ødelæggelserne i Vor Frue kirke var af beskedent omfang og i øvrigt blev standset af den protestantiske præst Hans Tausen, der var den førende blandt de første lutherske forkyndere i Danmark.

Præsten Hans Tausen beskytter den katolske biskop i Vor Frue Kirke mod de vrede protestanter. (© sCANPIX)

I årene efter, at Luthers reformatoriske tanker begyndte at trænge igennem, var der flere episoder i Nordeuropa, hvor radikale protestanter gik til angreb på katolske kirker. Angrebene er kendt som ’billedstorme’, fordi det især var statuer og afbildninger af helgener, der blev ødelagt.

- Disse protestanter tog Luthers ord meget bogstaveligt. Han prædikede, at troen skulle findes i Biblens ord. Det tolkede man så sådan, at man ikke skulle dyrke Jomfru Maria og andre helgener, fortæller Martin Schwarz Lausten.

Strategien var velkendt både før og efter reformationen. Ødelæggelsen af religiøse symboler har gennem historien ofte været brugt som et stærkt signal på modstand mod en eksisterende religion og kultur - simpelthen fordi statuer og billeder er religion komprimeret til en fysisk genstand.

Derfor var det også det oplagte middel for de radikale protestanter i tiden omkring reformationen. Især fordi helgendyrkelse og ikoner spillede en helt central rolle i den katolske kristendom, hvor man bad bønner til helgener. Derfor var kirkerne rigt udsmykket med både statuer og billeder. Sådan er det stadig den dag i dag.

Opgør med den gamle verden

De protestantiske billedstorme var særligt voldsomme i Tyskland, som også var reformationens oprindelsesland.

Og selvom Luther prædikede for en ikkevoldelig reformation, tyede nogle radikale protestanter altså alligevel til vold og hærværk. Det førte til voldsomme sammenstød mellem katolikker og protestanter, fortæller Martin Schwarz Lausten.

En billedstorm i en katolsk kirke. Protestanter ødelægger inventar og statuer. (© sCANPIX)

Selvom det aldrig kom så vidt i Danmark, viser stormen på Vor Frue Kirke, at en ny tid var nået Danmark, mener kirkehistorikeren:

- Det var et opgør mod det bestående og de gamle autoriteter. Selvom de radikale protestanter blev manet til ro, var bevægelsen hen imod reformationen for alvor begyndt.

Folket mod eliten

Og perioden omkring år 1530 var en dramatisk periode i både Danmark og det øvrige Nordeuropa.

- Det kan være svært at begribe, hvor gennemgribende en ændring det var, at der nu kom en ny religion ind i billedet. Den nye religion ændrede de mønstre, der var i samfundet, fortæller Gunner Lind, der er historiker og professor ved Københavns Universitet.

Reformationen kort fortalt
  • Tog sin begyndelse i Wittenberg i Tyskland i 1517, da munken Martin Luther hamrede sine 95 teser op på byens slotskirke.
  • Var et opgør med pavekirken og dens enorme magt.
  • Danmark blev officielt reformeret i 1536, men inden da havde både Haderslev og Viborg været igennem en reformation.
  • De danske primusmotorer var hertug Christian af Slesvig-Holsten, der senere skulle blive Christian den 3., og præsten Hans Tausen.

Inden reformationen besad kirken en enorm magt i samfundet. Kirken ejede borge og slotte, og omkring 40 procent af de danske landområder var i kirkens besiddelse. Derfor var den også en økonomisk magtfaktor.

Så udover de religiøse spørgsmål, var det også kirkens magt der blev gjort oprør mod i de tidlige reformationsår, fortæller historikeren.

- Når protestanter angreb de katolske kirker, var det selvfølgelig religiøst motiveret. Men derunder lå også et opgør mod det, den katolske kirke symboliserede: En magtfuld samfundstop.

Opbrud skaber historie

Gunner Lind forklarer, at det religiøse opbrud gav plads til andre opbrud. Derfor oplever man i perioden omkring reformationen både borgerkrige og bondeoprør, hvor sammenstødende sker på tværs af land og by og mellem samfundslag.

Og det er ifølge ham også det der sker i Vor Frue Kirke i København. For kirken er ejet af den katolske biskop i Roskilde, så for de københavnske borgere er den symbolet på den rige magt fra landet.

- På den måde er kirken meget mere end blot symbolet på en tro, de nu er imod. Og det er kun ekstra brænde på bålet for protestanterne, afslutter han og pointerer, at det er opbruddene og opgørene med det etablerede, der igennem tiden har drevet historien fremad.

Sådan er det også i dag, hvor nutidens opbrud og opgør vil blive fremtidens historie.

Denne artikel blev udgivet tidligere i år i forbindelse med 'Historien om Danmark.