Fra Jyske Lov til solkongens tæppe: Fem polemikker om dansk kulturarv

Flere nordmænd ønsker kongshornet tilbage til Norge. Og det er langt fra første gang, stormen blæser om danske kulturskatte.

Jyske Lov er ét af de klenodier, der har været indblandet i en polemik om dansk kulturarv. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Det fylder i både danske og norske medier, at nordmændene ønsker det såkaldte kongshorn leveret tilbage til Norge. Nordmændene ønsker, at hornet returneres, når man i 2020 indvier landets nye nationalmuseum i Oslo.

Hornet er en del af en samling på i alt 24 såkaldte drikkehorn, der til daglig har til huse på Nationalmuseet i København. Hornet er dog samtidig et helt særligt symbol for vores norske broderfolk.

Dermed har vi opskriften på en klassisk polemik om national kulturarv.

Og det er langt fra første gang, bølgerne er gået højt, når man blander kulturskatte, nationalfølelser og gamle konger.

På listen nedenfor har vi samlet fem andre polemikker om dansk kulturarv.

DF hiver Jyske Lov hjem fra Sverige

Dansk Folkeparti har lige siden 1996 ønsket at generobre blandt andet en 1. udgave af Jyske Lov og Margrethe I’s brudekjole fra svenskekrigene i 1600-tallet.

Og i 2011 lykkedes missionen endelig.

Efter 300 år i Sverige vendte det ældste eksisterende eksemplar af Jyske Lov fra 1280 nemlig hjem til Danmark – til gengæld for, at Danmark afleverede svenske klenodier retur over Øresund.

Kjolen var også kortvarigt tilbage i Danmark i 2013 i forbindelse med en udstilling i Roskilde, men kom derefter retur til Uppsala Domkirke, hvor den nu er.

Jyske Lov er vendt tilbage efter næsten 300 år i Sverige. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

… Og hvad med Dannebrog?

Jyske Lov og Margrethe I’s brudekjole er dog ikke de eneste nationalklenodier, de danske politikere ønsker hjem på dansk grund.

Armémuseum i Stockholm har eksempelvis flere hundrede danske flag i sin samling, deriblandt et enormt Dannebrog, der er mere end 11 meter bredt. Flaget er fra 1676 og stammer fra Den Skånske Krig.

Det bør også afleveres tilbage til Danmark, mener Dansk Folkeparti.

Dansk Folkeparti vil gerne have danske flag hjem fra Sverige. (Foto: Heine Pedersen © Scanpix)

Danmark giver sagaerne tilbage til Island

I 1971 blev to betydningsfulde håndskrifter, Flatøbogen og Codex Regius, leveret hjem til Island. Håndskrifterne er særdeles betydningsfulde, da de sagnomspundne sagaer er overleveret heri.

Flatøbogen, Codex Regius og andre håndskrifter var løbende hentet til Danmark, da Island hørte under den danske krone. Efter Islands selvstændighed og et længere tovtrækkeri, begyndte tilbageleveringen dog i 1971. Den var først endeligt afsluttet i 1997.

På Den Arnamagnæanske Samling i København findes dog stadig omkring 700 islandske håndskrifter med vigtige islandske sagaer.

Bøgerne med de islandske sagaer er nu tilbage i Island. (Foto: Nils Lund Pedersen © Scanpix)

Solkongens tæppe forbliver på Fyn

Savonnerie-tæppet, der har en værdi af 47 millioner kroner, skal forblive på det danske gods Juelsberg. Det fastslog en dom i 2017.

Savonnerie-tæppet har ifølge Det Danske Kulturværdiudvalg afgørende national betydning, og fik i 2015 status af umistelig dansk kulturarv.

Dommen var dog ikke kun en sejr for dansk kulturarv, men også en sejr for godsejer Gregers Juel. Han havde anlagt retssagen mod sin far, hofjægermester Erik Juel. Faderen havde skænket tæppet til sin hustru, Lise-Lotte Juel, som satte det til salg hos auktionshuset Christie’s i London. Men den gik altså ikke.

Her ses et af Savonnerie-tæpperne, som er udstillet på kunstmuseet The Met i New York. (© The Met)

Dronningens svoger sælger ud af arvegods

I 2006 satte ekskong Konstantion af Grækenland – gift med eksdronning Anne-Marie og dermed dronning Margrethes svoger – 850 kunstværker på auktion i London.

Der var blot det problem, at de mange værker menes at være en del af den afsatte kong Konstantins arv. Græske politikere mente derfor, det burde være statsejendom.

Det forhindrede dog ikke et auktionsudsalg hos Christie’s i London.

Billedet viser ekskong Konstantin og eksdronning Anne-Marie. (Foto: Thomas lekfeldt © Scanpix)
Facebook
Twitter