Nationalmuseet: Udlevering af kulturskatte kan amputere historien

Diskussionen om ejerskab af kulturarv er blusset op, efter nordmænd ønsker kongshornet hjem.

Et 86 centimeter langt norsk drikkehorn på Nationalmuseet er pludselig kommet i vælten.

Det såkaldte kongshorn er nemlig ikke hos de rette ejermænd, mener nordmanden Asle Toje, som er forskningsdirektør for det norske Nobelinstitut.

I et indlæg i det norske Morgenbladet har han ytret sin bøn om at få hornet tilbage til Norge, så det kan udstilles i Oslo, hvor et nyt nationalmuseum åbner i 2020.

Siden har flere nordmænd støttet op om ideen.

Men hvis kongshornet skal tilbage til Norge, kræver det en politisk beslutn

ing, og indtil da bliver det i Danmark på Nationalmuseet sammen med 24 andre drikkehorn.

Og selvom man på Nationalmuseet godt kan forstå, at nordmændene gerne vil have kongshornet, så kan det hurtigt blive en logistisk udfordring og en amputeret historiefortælling, hvis alle lande pludselig skal have deres egne kulturskatte.

Det mener Camilla Mordhost, vicedirektør på Nationalmuseet med ansvar for forskning og formidling.

- Det er ikke bare en stor logistisk opgave - det ville også være en mærkelig historie, vi ville kunne fortælle. Vi er globalt forbundne, og Norge og Danmark har en sammenflettet historie.

- Så hvis vi skulle levere alt tilbage, så ville der være væsentlige kapitler af vores fælles historier, vi slet ikke ville kunne fortælle, siger hun.

Drikkehornet blev brugt på det norske hof i 1300 tallet

Det norske kongehorn er lavet af urokse og er blevet brugt ved det norske hof i 1300 tallet. Det fortæller Vivian Etting, seniorforsker og museumsinspektør på Nationalmuseet.

- Her brugte man det, når man bød velkommen ved hoffet, hvor drikkehornet var fyldt med øl, mjød eller vin.

Hornet kom siden til Island, men i 1720 kom det til det danske kunstkammer og endte så hos Nationalmuseet.

Vivian Etting, seniorforsker og museumsinspektør på Nationalmuseet, fortæller om hornets udsmykning.

Udlån fylder meget hos museerne, så kulturskatte fra forskellige lande kan vises over en årrække, fortæller Camilla Mordhost.

Hvis skatte kun blev vist på museer i de lande, de kommer fra, ville det være som om, man kun bragte en side af genstandene frem.

- Man ville miste vigtige fortællinger om, hvordan vi har handlet, bekriget og været sammenflettet i alliancer, og hvordan tingene og menneskene har vandret over grænser, siger hun.

Derfor betyder det heller ikke noget, at fine nationale klenodier, som Margrethe I’s brudekjole er i Sverige, mener Camilla Mordhost.

- Nationalmuseet har haft lånt kjolen af svenskerne. Det var vi utroligt glade for, og så afleverede vi den pænt tilbage igen.

- Hun var både dronning i Danmark, Norge og Sverige, så det er svært at sige, hvem der har ret til hendes ting, og hvem der er oprindelseslandet.

Men når alt kommer til alt, er det ikke Nationalmuseets beslutning, hvorvidt det norske kongehorn skal tilbage til Norge, understreger Camilla Mordhost.

- Vi passer på det, vi har, og vi udlåner gerne. Hvis tingene varigt skal flytte fra et land til et andet, så er det en politisk beslutning.

Facebook
Twitter