Sådan endte stor samling af gamle erotiske film i DR’s kælder

Nordsjællandsk forretningsmand lavede aftale med DR om overdragelse af filmene. En 47 år gammel kvittering dukkede op – og sporet blev fulgt.

En fire årtier gammel kvittering på 333 kroner og 33 øre har vist sig at være et afgørende spor i opklaringen af mysteriet om, hvordan en historisk pornofilm-samling ved navn ’Meyers Collection’ er endt i DR’s arkiver.

De over 20 erotiske og pornografiske film blev i sidste weekend hevet frem i lyset igen efter at have ligget arkiveret i DR’s kælder siden 1974. Samlingen er fra første halvdel af århundredet og kaldes både ”unik” og ”sjælden” af eksperter.

Men præcis hvordan den er endt i statsradiofoniens kælder – og hvem denne ’Meyer’ er - har været et mysterium.

Lige indtil nu.

For selvom det er over fire årtier siden, at samlingen kom til DR, er det alligevel lykkedes arkivfolkene at finde en kvittering fra 1971, som ledte efterforskningen på sporet af ophavsmanden til de erotiske film.

Men vi skulle igennem mange omveje og hele 7 led, før filmenes ophav endelig blev bekræftet.

1. spor: Meyers samling

Til at begynde med, var der ikke meget at gå efter i mysteriet om de historiske erotiske film. Det eneste rigtige spor var samlingens navn: ’Meyers Collection’.

Men dette alene var ikke nok til at finde ud af mere. På Krak.dk er der eksempelvis uoverskuelige 1.000 personer med dette efternavn, og en Google-søgning giver op mod 10.000 resultater.

Flere hundrede brugere er via mail og sociale medier kommet med gode tip om filmenes produktion og oprindelse – men specifikt med hensyn til, hvem denne ’Meyer’ er, kunne ingen hjælpe.

2. spor: En kvittering dukker op

Derfor var det afgørende, da DR’s arkivfolk fandt en fire årtier gammel kvittering – en såkaldt ’honoraranvisning’ - fra 3. august 1971 på 333 kroner og 33 øre frem fra gemmerne.

Kvitteringen viser, at en herre ved navn ’Hr. fabrikant Meyer’ har fået betaling for ’uddrag af film’ til et program med titlen ’Drømmepigen II’.

Men kan vi være sikre på, at det ’vores’ Meyer, som kvitteringen omtaler?

3. spor: Gammelt dokumentarprogram om skønhedsidealer leder videre

Går man ind i DR’s digitale arkivsystem, findes der faktisk et dokumentarprogram i tre afsnit med netop navnet ’Drømmepigen’ produceret af en DR-tilrettelægger ved navn Edmondt Jensen. Det handler om synet på idealkvinden gennem historien.

Trykker man ’play’ på andet afsnit af dokumentarserien, dukker som det allerførste i programmet en grynet, sort-hvid optagelse op, som hurtigt får en klokke til at ringe.

Klippet er fra den erotiske film ’La Nouvelle Secretaire’ fra 1937, som indgår i ’Meyers Collection’.

Kvitteringen omtaler altså med al sandsynlighed ’vores’ Meyer, som i 1971 har solgt et klip fra sin samling til DR. Måske også flere klip, da beløbet 333,33 godt kunne lyde som et beløb på 1.000 kroner delt op i tre.

Men dette viser kun, at DR har modtaget et eller flere små udklip – og ikke hele samlingen – fra Hr. Fabrikant Meyer. Vi ved stadig ikke, hvem denne fabrikant egentlig er.

Kvitteringen giver ikke noget fornavn, og bl.a. en Google-søgning afslører stadig ikke noget afgørende.

4. spor: Gammeldags telefonbog afslører næsten fornavnet

Han bor heller ikke længere på adressen, som står på kvitteringen. Men adressen kan alligevel bruges.

For et opslag i en helt gammeldags telefonbog fra området nord for København fra 70’erne burde nemt afsløre hans fornavn.

Det viser sig dog, at der på den fashionable nordsjællandske adresse ligger to forskellige huse. I det ene bor en ”Jørgen Meyer” og i det andet en ”Kai Meyer”.

Hvem af dem, der er ’vores’ Meyer, er altså uvist – og alle opkald til alle de mest oplagte Jørgen og Kai Meyer, Krak.dk kan komme frem med, er uden gevinst, og resulterer blot i et par venlige grin og generel undren i den anden ende af røret over den lettere mærkværdige henvendelse angående nogle erotiske film.

5. spor: Ældre arkivmedarbejder mødte Meyer i 70'erne

Sporet er egentlig koldt. Der er brug for hjælp.

”Det er Ole.”

I den anden ende af telefonforbindelsen er Ole Brage, tidligere arkivmedarbejder i DR. Han har rundet de 80 år, og at han i dag skulle kunne huske filmene, er mildest talt et long shot.

Men langskuddet rammer plet. I en mail har Ole Brage bekræftet, at han godt husker dem – og mere til.

Han har nemlig mødt fabrikant Meyer personligt tilbage i 70’erne sammen med en herre med et navn, som vækker genklang - nemlig Edmondt Jensen, DR-tilrettelæggeren som brugte et udklip fra en af Hr. fabrikant Meyers erotiske film.

Edmondt Jensen var privat ven med denne Meyer, fortæller Brage, og det er på den måde, at forbindelsen mellem DR og filmene er opstået.

”Og [Edmondt] havde så fået opsnuset, at han havde den der samling, og syntes så, at Danmarks Radio skulle have sådan nogen…” fortæller Ole Brage som også oplyser, at Meyer var samler og at titlen ’fabrikant’ mere præcist er ’sølvvarefabrikant’.

”… han lavede pokaler, det var en hovedrig mand. (…) Det var helt fantastisk. Jeg var med Edmondt Jensen derude og se hans samlinger. Han havde medaljer - det var helt utroligt. Han var meget, meget rig.”

Ole Brage fortæller engageret om mødet med samleren Hr. Meyer på hans bopæl, som han husker positivt - som ”et hyggeligt besøg”.

Brage kan dog efter så mange år dog ikke huske Meyers fornavn, hvilket fortsat gør dét spor svært at følge.

6. spor: Familiemedlem tager telefonen

Til gengæld giver professionen sølvvarefabrikant i høj grad noget mere at gå efter – og en kreativ søgning indikerer, at det rigtige fornavn nu er fundet.

”Hallo?”

Et par kreative søgninger mere i offentlige registre med de nye informationer har givet telefonnummeret på en kilde fra familien Meyer.

”Goddag, du taler med Søren Ditlevsen, journalist ude på Danmarks Radio, undskyld jeg forstyrrer. Jeg ringer med en lidt mærkværdig forespørgsel. Jeg søger en herre, der hedder Jørgen Meyer.”

”Ja?”

”… som er eller var sølvvare fabrikant (…) er det en du kender?"

”Ja, ham kender jeg godt, han døde for 11 år siden.”

”Nå for pokker. Det er jeg ked af at høre.”

”Ja, sådan er det jo, det er jo, hvad der sker.”

Familiemedlemmet, der ønsker at være anonym, kan godt huske samlingen af erotiske film, men er usikker på, om den stammer fra Jørgen Meyer.

”Ja, altså spørgsmålet er, om det er Jørgen, eller om det er Kaj, du leder efter. Jeg ved, at Kaj havde noget med erotiske film at gøre – og med postkort - dengang det blev frigivet og kom til landet.”

”Okay, har du nogen ide om, hvem af de to det kunne være?”

”Uha, der kan jo kan jo altid dukke noget sjovt op mange år efter, men umiddelbart så kunne jeg forstille mig, det var Kaj. Han havde meget med de der film at gøre.”

”Jeg ved, han havde nogle, der kom hos ham og så dem nede i kælderen, de der gamle film – og så havde han noget med noget postordre.”

”Så jeg har en formodning om, at det kunne være ham.”

Kilden fra familien holder er pause – og tilføjer:

”Kaj havde jo også verdens største samling af medaljer.”

En klokke ringer. Sagde den tidligere arkivmedarbejder Ole Brage ikke noget om, at han havde set nogle medaljer, da han besøgte Meyer i 70’erne?

”En gammel arkivmedarbejder, der har været ude at besøge ham, har fortalt mig, at Meyer havde en medaljesamling, som han var meget imponeret over.”

”Jamen så har det været Kaj”.

”Okay?”

”Ja, så er det med 99 procents sikkerhed Kaj”

Hr. sølvvarefabrikant Kaj Meyer – Kaj med ’J’ og ikke ’I’ som der stod i telefonbogen – er altså ophavsmand til samlingen af erotiske film i DR’s kælder.

Men medaljer og film var ikke det eneste, han samlede på.

En dedikeret samler

Hr. fabrikant Kaj Meyer døde i 80’erne og var ud over at være en succesfuld forretningsmand også en collector, som Ole Brage jo også tidligere havde nævnt.

Men på familien lyder det som om, at han var en del mere dedikeret end de fleste andre samlere:

”Han havde Nordens største samling af medaljer, men samlede også på alt muligt andet. Da han ikke kunne samle mere på medaljerne, fordi der ikke var mere nyt, så begyndte han på antikke våben, pistoler og sværd og den slags, og når han havde fyldt op med det, så begyndte han på sparebøsser.”

”Sparebøsser?”

”Ja, så han havde også Danmarks største samling af sparebøsser. Ja det helt vildt mærkeligt, og når det så var kedeligt så begyndte han at samle på sjove kapsler. Også når han gik ture, og han gik mange ture, så gik han og samlede kapsler.”

”Og når det så blev kedeligt, så fandt han flasker. Så han havde sindssygt mange sjove mærkelige flasker, som han fandt ude i naturen. ”

”Kan du huske, at du har set de her samlinger?”

”Ja ja, når han først gik i gang, så gik han virkelig i gang. ”

”Ja det lyder sådan, og det er jo så kommet en masse mennesker til gode bagefter, kan man sige. Filmene er jo i hvert fald for eksempel blevet brugt af DR flere gange – og vil sikkert også blive det i fremtiden”

”Ja det må man sige.”

7. spor: Brev fra Meyer til Ole Brage - samling var dobbelt så stor

Kort før denne artikel skal udgives, har DR’s arkiv fundet et brev i et slidt ringbind, som understreger yderligere, at samlingen stammer fra Hr. sølvvarefabrikant Kaj Meyer. Brevet fra 19. marts 1974 er nemlig til arkivmedarbejder Ole Brage og er en slags bruttoliste over de erotiske film i Meyers samling.

Og interessant nok var samlingen med 41 film på listen tilsyneladende næsten dobbelt så stor, som den DR ligger inde med i dag.

Præcis, hvor sjældne de andre film har været, er dog uvist.

I et andet dokument fra den følgende måned i 1974 oplyses det, hvilke film fra listen DR så har ønsket at modtage, fordi de kunne ”være af interesse for DRs arkiv” fordi de enten kan ”anvendes i DRs produktioner” eller ”har kulturhistorisk værdi”.

Det er disse film, der i dag ligger i arkivets 'Historisk samling' - en del af arkivet der giver programproduktionen materiale at arbejde med, når perioden før DR selv begyndte at sende tv, skal beskrives.

(Foto: Oskar Westh-Madsen © dr)

”Super vigtigt” med mennesker som Kaj Meyer

Arkivets folk har mellem dokumenterne ikke kunnet finde nogen information om, at der skulle være betalt penge for filmene fra 'Meyers Collection'.

Men det har måske også sin naturlige forklaring.

De er muligvis blevet givet til DR for en mere symbolsk gestus, måske i form af en kopi af filmene efter DR havde restaureret dem.

Uanset hvad fortjener Kaj Meyer stor ros for at ville dele filmene med DR, mener forfatter til bogen ’Dansk porno’ Jon Nørdstrøm.

- Det er super, super vigtigt, at der er nogle dedikerede mennesker som Meyer her, der er med til at få den slags her bevaret for eftertiden, fortæller forfatteren, der selv i flere tilfælde brugt ting fra private samlere i hans bøger.

- Uden de her samlinger, som nogle lige så dedikerede arkivfolk så har indsamlet og bevaret, ville forfattere, forskere og historikere jo ikke kunne give et retvisende billede af fortiden.

Vi ved altså nu, hvordan filmene endte i DR. Men hvordan endte de yderst ulovlige film fra hele verdens overhovedet i Danmark? Efterforskningen fortsætter.

Kilden fra familien Meyer har ønsket at være anonym, men hans identitet er redaktionen bekendt. Af dette hensyn er flere dokumenter også blevet sløret.

Facebook
Twitter