Bitcoin bliver overført med noget software, som forbinder dig til et stort, decentraliseret netværk af alle bitcoin-brugere.

I softwaren bliver der også lavet to unikke nøgler, der er koblet matematisk sammen. Den ene er privat og bliver gemt på din telefon, computer eller anden enhed. Den anden er offentlig og kan sammenlignes med et kontonummer. Det bliver kaldt en adresse, og den kan andre bruge til at sende bitcoin til dig.

Det er praktisk talt umuligt at knække koden til din private bitcoin-nøgle.

En bitcoin adresse kan se ud som den her: 3QJmV3qfvL9SuYo34YihAf3sRCW3qSinyC.

Selvom du som person er anonym, er selve adressen og de transaktioner, som du laver, altid offentlige.

Når du foretager en transaktion laver din bitcoin-software en matematisk udregning, der forbinder din private nøgle med den anden parts offentlige nøgle.

Dokumentationen for processen bliver sendt ud på bitcoin-netværket, så alle de andre brugeres software kan verificere transaktionen.

Dels verificeres forbindelsen mellem de to nøgler og dels verificeres selve overførslen af bitcoins.

Transaktionen bliver skrevet ind i en enorm log-fil, der er offentligt tilgængelig. Det er en slags offentlig regnskabsbog.

Regnskabsbog eller log-fil – den hedder i virkeligheden en blockchain og det er i praksis en stor database, der bliver distribueret til alle i netværket og løbende er opdateret med nye data.

På den måde er alle stykker software i netværket hele tiden enige om hvilke transaktioner, der er foretaget og hvor mange bitcoins du har tilbage på din ”bankbog”.

Alle transaktioner nogensinde er indskrevet i denne blockchain.

Data skrives ind i kasser - såkaldte blokke - og de bliver skabt ca. hvert 10. minut.

Når en kasse er fyldt op, gemmes den i den her lange kæde af blokke.

Det er kun nogle bitcoin-klienter, der rent faktisk indskriver data i blokkene. De kaldes minere, fordi softwaren arbejder lidt som minearbejdere.

En miner er en samling af kraftfulde computere, der hele tiden står og laver enorme udregninger – en slags kryptografisk puslespil.

Når en udregning er løst, skabes en ny blok, og den miner, der løste udregningen får nogle bitcoins som gevinst.

De forskellige minere kæmper derfor om at være den, som gemmer data om nylige transaktioner.

Når minere får en belønning for de mange udregninger, fungerer det som et økonomisk incitament til at bruge den her enorme computerkraft til gavn for netværket.

Det er i praksis de udregninger, der sørger for at netværket fungerer.

Den matematiske opbygning i systemet betyder at det er nemt at verificere transaktioner, men praktisk umuligt at skabe falske transaktioner – og altså at skabe eller handle med falske bitcoins.

Samtidig er den offentlige regnskabsbog en sikkerhed, der betyder at alle bitcoins, der nogensinde er skabt, kan spores tilbage den transaktion, hvor den blev skabt. Man kan ikke skjule transaktioner for andre.