10 legendariske brætspil du (måske) totalt havde glemt

10 legendariske brætspil du (måske) totalt havde glemt

  • Af Søren Dalager Ditlevsen
  • 24. okt. 2019
Scroll for at læse

Verdens største messe for brætspil er i disse dage i fuld gang i Essen i Tyskland. 200.000 entusiaster forventes at kigge forbi for at opleve et par af de over 1.500 spritnye spil, som præsenteres på messen.

Blandt de nye spil kan blandt andet nævnes det danskudviklede spil 'Deep Blue'.

- Der har været en hel del hype omkring det ude i verden, fortæller spilekspert Thomas Vigild, der også er til stede på festivalen.

Spillet kommer fra udgiveren Days of Wonder, der står bag det meget populære 'Ticket to Ride'.

- De er kendt for at lave ekstremt flotte og gennemførte spil og er lidt en slags Steven Spielberg inden for brætspil, forklarer Thomas Vigild, der beretter om meget stor interesse ved 'Deep Blues's stand på messen.

Men selvom det vælter frem med nye spil, kan det også godt betale sig at se lidt tilbage i tiden, hvis man vil have fingrene i et godt brætspil.

De fleste kan sikkert huske titler som 'Risk' og 'Settlers of Catan', som mange stadig spiller i dag.

Men en del spil fra især 80'erne og 90'erne er for mange måske forsvundet i fortidens tåger. Her er 10, du måske totalt havde glemt.

1: Myretuen

’Myretuen’ fra 1987 stod med god grund i ethvert fritidshjem med respekt for sig selv. De magnetiske brikker var en genistreg, der skilte det markant ud fra tidligere brætspil.

- Det var virkelig innovativt. Magneterne var så sjove at lege med, at mindre børn, som slet ikke kunne reglerne, også synes det var sjovt. På den måde havde spillet en dobbeltfunktion som både legetøj og regulært spil, siger spilekspert Thomas Vigild om spillet der også blev kåret til ’Årets familiespil’ i 1990.

Spillet kort fortalt: Bag på hver myre-brik var der et stykke af en myredronning. Ved at erobre modstanderens myrer, kunne man få bygget sin myredronning. Den, der gjorde det først, vandt.

2: Spasmager

Spasmager blev markedsført som ”Det sjove motionsspil for hele familien”. Og selvom den pædagogiske formulering umiddelbart lyder forholdsvis irriterende, var det faktisk ret sjovt.

Især når man landede på et ’Spasmager-felt’ og skulle udføre en af de fysiske og til tider lettere halsbrækkende øvelser, der stod på kortet. Det kunne for eksempel være at gå ’trillebør’ rundt om bordet med en modspiller eller løbe ind til naboen og banke på og tilbage igen.

- Det var et spil, hvor man fik prøvet nogle grænser og bevæget sig – og man gad faktisk godt, fordi det jo ikke var ens forældre eller andre, der sagde, at man skulle, men derimod spillet, siger Thomas Vigild.

Spillet kort fortalt: Det gælder om hurtigst muligt at få tre brikker ind i målfeltet midt på spillepladen. Den spiller, der først får tre brikker i mål, vinder. Undervejs skal man udføre de fysiske opgaver, som står på kortene.

3: Den fortryllede labyrint

- Årh det var godt! udbryder Thomas Vigild.

Han husker tydeligt ’Den fortryllede labyrint’ fra 1986, hvor pladen ændrede sig undervejs, som man spillede. På den måde var to spil aldrig det samme.

- Det var jo faktisk et dybt strategisk spil, som virkelig kunne lære spillerne at tænke flere skridt frem – og forstå kædereaktioner og årsag og konsekvens bag ens handlinger.

Spillet kort fortalt: Forsøg at indsamle skatte og komme ud af labyrinten, mens væggene konstant forskyder sig.

4: HeroQuest

I langt de fleste brætspil havde man tidligere bare været ’en brik’, men i 80’erne og 90’erne blev det langt mere populært, at man spillede en reel rolle i almindelige brætspil.

’HeroQuest’ fra 1989 var ikke det første rolle-brætspil, men til gengæld var det blandt de bedste, mener brætspilsekspert Thomas Vigild.

- Det var så sindssygt flot. De små figurer var ekstremt godt lavet, og hele æstetikken var virkelig gennemført flot. Det er også derfor, det er blevet et regulært samlerobjekt i dag.

Spillet kan ikke fås i butikkerne mere, men kan købes brugt. De fleste ligger omkring 1.000 kroner. Et eksemplar i perfekt stand kan dog godt koste langt mere.

Spillet kort fortalt: I en underjordisk stenlabyrint kontrollerer den onde troldsmand Morcar alt. En muskuløs barbar, en dværg, en alf og en god troldmand sendes ind for at bekæmpe Zargon. Én spiller styrer den onde troldmand, mens resten styrer heltene, som samarbejder om at bekæmpe ham.

5: Coco Crazy

Det populære gætte- og huskespil blev kåret til Årets familiespil i 1992 – samme år som det udkom. Helt små børn kunne også være med, fordi reglerne var så simple.

Spillet kan desværre ikke købes i butikkerne mere, men kan findes brugt til mellem 100 og 250 kroner.

Spillet kort fortalt: Seks kokosnødder står på en plade. I én kokosnød er der blå aber, i den næste røde osv. Kokosnødderne blandes rundt på pladen – og nu gælder det om at gætte, hvor på pladen de forskellige farver aber befinder sig. Den, der først får samlet aber i alle seks forskellige farver, har vundet.

6: Tante Agathes testamente

Spillet fra 1993 om, hvem der skal arve den rige tante Agahtes mange millioner, skilte sig ud fra mængden ved æstetisk at være utroligt flot og kreativt lavet.

Når den tredimensionelle spilleplade var samlet, lignede det nærmest et lille dukkehus, og muligheden for blot at lege – og ikke kun spille – spillet, var derfor også i top.

Derudover var det også ganske blodigt, da mange af de medvirkende karakterer i løbet af spillet dør i forskellige kreative fælder.

Ifølge mange brugere på brætspilshjemmesiden Boardgamegeek.com blev paphuset og dets fælder dog efter længere tids brug desværre ret skrøbeligt.

Spillet kort fortalt: Den rige tante Agathe er død og har ingen slægtninge. Tolv venner og ansatte er derfor meget interesserede i at få fat på hendes penge og mødes med det formål i hendes villa, som dog viser sig at være fyldt med dødsfælder. Overlev og få arven.

7: Loopin’ Louie

”Dette spil er perfekt til små børn og berusede voksne!”

Sådan lyder en brugers vurdering af 1993-spillet ’Loopin’ Louie på brætspilshjemmesiden Boardgamegeek.com, hvor det også anbefales til voksne som regulært drikke-spil.

Spillet med den tilsyneladende vanvittige – og muligvis også berusede - pilot Louie er ekstremt simpelt og hælder næsten til at være mere legetøj end brætspil.

Gennem tiden har det fået flere forskellige både danske og internationale spilpriser.

Spillet kort fortalt: En batteridrevet motor sender et lille plastikfly på en løftearm rundt i en cirkel. Hver spiller sidder rundt om cirklen med hver sin hønsegård, og skal nu med hver sin lille skubbe-arm forhindre Louie i at ramle ind i dem.

8: Picollo Hotel

Måske et af de blodigste børnespil, der nogensinde er lavet.

Hvis du var så uheldig at være hurtigst til at ringe på den medfølgende hotel-klokke, risikerede du konstant, at medspilleren, der lige var et splitsekund langsommere end dig, hamrede sin hånd ned oven i din, så du fik mast hånden ned i klokkens lille og djævelsk spidse knap.

Pænt mange fritidshjemsbørn har gennem tiden forladt spillebordet som vindere, men med dybe mærker eller sår i håndfladen.

Spillet kort fortalt: Hold øje med kortene på bordet, og ring på hotel receptions-klokken, når præcis 5 ens frugter dukker op.

9: Fuldrigger

En hver sejlskibsnørd måtte eje dette spil. Var primært rettet mod unge og voksne, men mange børn spillede også med.

I dag ville nogle nok se skævt til enkelte af spillets brikker, som forestillede afrikanske slaver med en kæde om halsen – komplet med stereotype store, tykke røde læber. Men det var tilsyneladende ikke noget, man tænkte så meget over i 1987, hvor det vandt prisen som årets familiespil.

Spillet kort fortalt: Tjen penge ved at købe og sælge varer og slaver via handel på de syv verdenshave.

10: Rappe knapper

Nogle gange behøver et spil ikke være kompliceret for at fungere. Det beviser ’Rappe knapper’, som gav en generation af unge en mild form for stress, hver gang det blev spillet.

- Spiller var et reaktionsspil, og fungerede virkelig godt til de små spillere. Det var sjovt og er helt tidløst, hvilket også er med til at kendetegne et godt spil, siger brætspilsekspert Thomas Vigild.

Spillet kort fortalt: En skjorte skal have knapperne korrekt sat på. Hvem når det først? Der trækkes et kort, som viser, hvordan knapperne skal sidde på skjorten, altså dit bræt – og den der først får sat knapperne korrekt, får point.

Credit


Tekst og visuals: Søren Dalager Ditlevsen


Redaktør: Frederik Bjerre Andersen


Kilder: Leder af spil-linjen på Vallekilde højskole samt jurymedlem ved brætspilprisen Guldbrikken Thomas Vigild. Desuden Boardgamegeek.com, Danspil.dk, Infomedia, Dba.dk, Papskubber.dk, Hasbro.com, Catan.com, MB spil.

(Denne artikel er en opdateret udgave af en artikel fra 2018.)