Tidslinje over BZ-bevægelsens historie: Her er de vigtigste vendepunkter

Rydningen af Ungdomshuset på Jagtvej 69, slaget om byggeren og slaget om Ryesgade er blandt de mest skelsættende begivenheder.

Tidslinje over BZ-bevægelsens historie: Her er de vigtigste vendepunkter

Rydningen af Ungdomshuset på Jagtvej 69, slaget om byggeren og slaget om Ryesgade er blandt de mest skelsættende begivenheder.

  • Af Rikke Caroline Carlsen
  • 25. sep. 2016
Scroll for at læse

For 30 år siden tørnede politi og BZ'ere sammen på Ryesgade i København i en af 80'ernes voldsomste gadekampe.

I ni dage besatte flere hundrede unge et helt bykvarter ved at barrikadere veje og indgange med bunker af skraldespande, tønder og byggeaffald, mens politiet forgæves forsøgte at trænge igennem.

I sin nye bog ’BZ - du har ikke en chance - tag den! Et familiedrama’ fortæller forfatter Peter Øvig Knudsen om den voldsomme begivenhed – og om BZ-bevægelsen, som mange unge betragtede som deres nye familie.

Men ’Slaget om Ryesgade’ var blot én af mange centrale begivenheder i BZ-bevægelsens historie, som har tråde helt tilbage til 60’ernes slumstormere og frem til nutidens autonome.

Her er de mest skelsættende begivenheder i bevægelsens lange historie.

1971: Boligmangel skaber "Slumstormere"

I 1960’erne og 70’erne er der stor mangel på billige ungdomsboliger og kollegier.

Unge boligløse, ’Slumstormerne’, indtager tomme ejendomme i især København, men også i flere andre større byer.

En besættelse af et tidligere militært område i 1971 på Christianshavn i København går særligt godt for de unge – de river plankeværket til Bådmandsstræde Kaserne ned og skaber Fristaden Christiania.

Samtidig med boligmanglen betyder Københavns Kommunes mange byfornyelsesprojekter, at gamle fabrikker og andre ejendomme i perioder står tomme.

Slumstormerne besætter dem i håbet om at få ret til at bruge dem som bolig eller ungdomshus.

Men det er ikke kun manglen på steder at være, som driver de unge.

Mange er venstreorienterede og udfordrer det etablerede: Myndighederne, reglerne, måden at leve på i fasttømrede rammer. De vil skabe deres eget alternativ, hvor de selv bestemmer i et selvstyre.

Slumstormerne skaber grobunden for det, der senere bliver BZ-bevægelsen.

1980: Slaget om Byggeren

I foråret 1980 er lokale beboere på Nørrebro og Københavns Kommune igen på kant med hinanden i dét, der senere bliver kaldt ’Slaget om Byggeren’.

Kommunen vil rydde en legeplads, ’Byggeren’, for at bygge nye boliger – en plan, der har været undervejs i flere år.

Men de lokale beboere, organiseret i Nørrebros Beboeraktion, mener, at kommunen skal bevare området som et åndehul.

Beboerne laver blokade, da kommunens folk kommer for at rydde området.

Håndværkerne kommer tilbage med politiet, og i næsten to uger er der kampe mellem politi og beboere, men pladsen bliver ryddet af bulldozere.

Kampene tiltrækker unge fra andre dele af København, som senere bliver en del af BZ-miljøet.

I kølvandet på slaget om Byggeren følger året efter flere store sammenstød med politiet.

Nu med BZ-bevægelsen, som er inspireret af både slumstormerne og unge i blandt andet Vesttyskland, Holland og Schweiz, som i 1980 besætter ejendomme i flere store byer.

1981: Politiet kaster tåregas mod bz’ere

Unge fra venstreorienterede organisationer og miljøer besætter flere huse i de sidste uger af oktober 1981 i protest mod, at kommunen ikke vil give de unge et ungdomshus.

De kultur- og fritidstilbud, der er på det tidspunkt er kommunale, og BZ’erne vil have et hus, som de selv kan styre på egne præmisser.

BZ’erne indtager den nedlagte brødfabrik Rutana, og ni dage efter besætter de den nedlagte gummifabrik Schiønning & Arvé.

Politiet stormer og rydder hurtigt begge fabrikker.

På gummifabrikken skyder de for første gang tåregasgranater mod de omkring 100 BZ’ere.

De unge panikker, da de ikke kan komme ud af bygningen.

Få dage efter bliver en af kommunens tomme bygninger, et tidligere kloster på Abel Cathrinesgade på Vesterbro, besat. Tre en halv måned senere forlader de unge selv bygningen.

Årets besættelser fører til de første af mange sammenstød mellem BZ’ere og politi: I de næste årtier forsvarer de unge indædt besatte huse, som politiet kæmper for at rydde – begge parter med stadig voldsommere metoder.

1982: BZ’erne får et ungdomshus

Københavns Kommune og overborgmester Egon Weidekamp giver BZ-bevægelsen, som nu kalder sig BZ-brigaden, et hus på Jagtvej 69: Folkets Hus, som kommer til at hedde Ungdomshuset.

Da Egon Weidekamp møder op til den officielle overdragelse og indvielsesfest, får han buksevand.

Besættelserne af huse fortsætter.

1983: BZ'erne gør politiet til grin

I en stor aktion stormer cirka 1.000 betjente BZ-kollektivet Allotria ved at hejse en container med politifolk op til 3. sal.

Men da politiet kommer ind i bygningen, er BZ’erne allerede væk.

Med stegepander, planteskeer og murerhamre har de gravet en 20 meter lang tunnel under gaden og er samme morgen flygtet gennem den.

Det har taget dem to måneder at grave flugtvejen.

BZ’erne kommer op hos en gas- og vandmester på den anden side af gaden og slipper væk under en presenning i en lille lastvogn, som kører lige forbi politiet.

Flugten får stor opmærksomhed i medierne, fordi politiet og myndighederne i den grad blev til grin.
Huset bliver revet ned, og det samme gør flere andre besatte ejendomme på Nørrebro.

Allotria havde været besat i knapt et år.

1986: Slaget om Ryesgade

Kampen mellem BZ’ere og myndigheder optrappes, da BZ’erne belejrer et helt område i København.

De vil minde politikerne om det absurde i, at bygninger står tomme i årevis samtidig med, at unge mangler et sted at bo. Alene i København er der i 1986 20.000 ansøgere til 46 boliger.

Huset er ejet af Landsforeningen Ungbo, men har været besat i tre et halvt år. På dagen, hvor BZ’erne har sidste frist for at forlade huset, bygger de i stedet barrikader af materialer fra en byggeplads.

”Hellere dø stående end at leve på knæene”, står der på banneret på murstensvæggen.

BZ’erne forsvarer området i mere end en uge, og alle politiets forsøg på at komme ind mislykkes – de unge forsvarer barrikaderne med brosten og molotovcocktails.

Efter ni dage forlader BZ’erne overraskende huset, og kommunen rykker ind med bulldozere og rydder barrikader og hus.

Kampen skulle senere blive kendt som ’Slaget om Ryesgade”.

Fra midten af 80’erne retter bevægelsens aktioner sig også mod udenlandske politiske emner. For eksempel apartheid i Sydafrika. Færre huse bliver besat.

1993: "Skyd efter benene!”

Danskerne stemmer i en EU-afstemning ja til Edinburgh-aftalen, og Nørrebro bryder om natten i brand, da aktivister og politi tørner sammen i voldsomme gadekampe på Nørrebro i København.

Aktivisterne spærrer gaden med brændende barrikader og kaster byger af brosten ned over politiet.

For første gang siden Anden Verdenskrig trækker betjentene pistolerne og skyder direkte ind i mængden af demonstranter efter ordren ”Skyd efter benene!”.

113 skud sårer 11 demonstranter og tilskuere, og flere politibetjente bliver såret.

I 1994-95 går BZ-bevægelsen i opløsning og fortsætter som ’de autonome’.

90’ernes BZ’ere og autonome kæmper for anti-racisme, feminisme og demonstrerer mod miljøproblemer.

2007: Politiet rydder Ungdomshuset

Kort før klokken 07.00 den 1. marts starter rydningen af Ungdomshuset på Jagtvej 69, som unge fra især venstrefløjen har brugt som samlingspunkt i næsten 25 år.

Ejeren af huset, frikirken Faderhuset, vil have de unge ud af huset, og kommunen og husets brugere – en ny generation af BZ’ere - er ikke blevet enige om en løsning på trods af forhandlinger.

Selve rydningen af huset forløber fredeligt.

Men i løbet af dagen bryder uroligheder ud flere steder på Nørrebro og andre steder i København.

Der er demonstrationer, voldsomme gadekampe, hærværk og ildspåsættelser i gaderne.

Demonstranterne kaster flasker, brosten og krysantemumbomber mod kampklædt politi, som trækker kniplerne og skyder tåregasgranater tilbage.

714 personer bliver anholdt.

Fire dage efter bliver Ungdomshuset revet ned af en kæmpe maskine. Flere møder op og lægger blomster.

2009: Ulovlige masseanholdelser

Op til klimatopmødet COP 15 i 2009 bliver mange unge fra det ryddede Ungdomshus aktive, og den danske venstrefløj arrangerer i december en kæmpe demonstration op til topmødet.

Op mod 100.000 mennesker går fra Christiansborg til Bella Centeret i København.

Præventive masseanholdelser skal holde ro på mængden, og 913 personer bliver tilbageholdt i flere timer i ’futtog’ på den iskolde asfalt med hænderne bundne på ryggen.

Flere af de anholdte besvimer, nogen må ikke gå på toilettet og sidder i deres egen urin.

Kun fire bliver sigtet, og godt 200 klager efterfølgende over, at frihedsberøvelsen var ulovlig, og at flere blev behandlet nedværdigende.

De frihedsberøvede får medhold i klagen både i Byretten og ved Landsretten og får erstatning.

Københavns boligkvarterer er siden 80’erne blevet renoveret, og der er i dag ikke i samme grad tomme ejendomme.

Manglen på især studieboliger er fortsat et kæmpe problem.

Dele af BZ-bevægelsen er ført videre af de ’autonome’.

Credit


Tekst: Rikke Caroline Carlsen

Redaktør: Søren Dalager Ditlevsen


Topbillede: Uroligheder på Nørrebro i forbindelse med politiets rydning af Ungdomshuset. Foto: Brian Berg / Scanpix



Kilder: Flemming Mikkelsen, forsker, Institut for Sociologi, Københavns Universitet. ’Bevægelser i demokrati’, red. af Flemming Mikkelsen, arbejdermuseet.dk, Rasmus Mariager og Regin Schmidt: ’PET’s overvågning af protestbevægelser 1945-1989’, domstol.dk, politiken.dk, b.dk, dr.dk, DR’s tv-arkiv, faktalink.dk, information.dk.